Tine Henriksen og Erik B. Jørgensen på Mors rundt på cykel [Mikroeventyr]

Så blev det igen tid til et mikroeventyr. Vi ville udnytte at jeg skulle til Thisted området, på Skyum Idrætsefterskole, og holde foredrag. Så min kæreste tog med og vi kørte afsted fra Lyngby med bilen læsset med cykler og grej. Efter et dejligt foredrag for nogle dejlige elever, kunne vi køre til Mors. Her kørte vi til et shelter og teltplads ved Rovvig ”Sportspladsen”, hvor vi slog teltet op. En dejlig plads, men et, snart to shelter, bord og bænke, og et muldetoilet. Tæt på vandet, hvis man kommer i kajak. Koster 20 kr. per person per nat. Desværre er der ingen af pladserne på Mors i ”Udinaturen.dk” den er forsat så dårlig efter sin opdatering. Du kan se alle shelterpladser og teltpladser på Mors her: ”Visit Mors, shelters på mors

Næste dag skulle vi endelig i gang med at cykle Mors rundt. Der er en fin cykelrute hele øen rundt, kaldt cykelrute 19. Der er ligeledes en vandrerute rundt om øen, kaldt ”Kystruten Mors”, som vi stødte på flere gange.

Vi måtte dog udsætte afgang lidt, da der kom en ordentlig tordenskyld, vi valgt at lad passere mens vi ventede i bilen. Da det klarede op, kørte vi syd på, mod uret rundt.

Mors var virkelig pæn at cykle på, det er let kupperet og man cykler forholdsvis højt, så der er god udsigt på store dele af ruten. Vi slog et lille smut væk fra ruten og kørt ned til vandet og forbi Lyngbro Bæk og pumpehuset der, der ligger ud til Dragstrup Vig. Ved Karby bevægede vi os ned på den sydlige del af Mors. Kort tid efter så jeg en gård hvor der stod en del biler. Jeg tænkte loppemarkedet, fordi der var så mange steder med små loppemarker. Selv om vi ikke skulle helt forbi, så cyklede jeg alligevel derhen. Til min store overraskelse var det en bager, ”Gaard Bageriet” Der måtte vi selvfølgelig ind, sikke et udvalg. Jeg kan også siger kagerne smagt rigtig godt, da vi spiste dem om aften.

Senere gik den op langs østkysten af Mors, hvor vi kom nær, Højriis Gods,  ”Jesperhus Blomsterpark”, og videre ind til Nykøbing Mors. Vi tog lidt flere kilometer mod nord, via Sønder Dråby op til Ejerslev Havn, hvor vi slog os ned i havnens shelter. Der ligger helt for sig selv. Det kostede også 20 kr. per person, vi kunne betale i automaten på havnen. Tine tog sig en dukket. Senere fik jeg en ordentlig bøfsandwich og pomfrit fra Cafeen ”Den Blå Lagune”.

Efter en god aften og nat. Kunne vi drage afsted igen, dog var det noget køligt og med fugt i luften. Vi så lige lagunen ved Ejerslev havn, før vi cyklede nord på, før det igen gik ned langs østkysten. Vi kørte forbi Molermuseet og så de udendørs ting, da der var lukket. Her måtte vi også i regntøj, da der kom nogle regnskyld. Vi cyklede videre ned til Flade og tog en lille top tur op til Salgjerhøj, med sine 89 meter over havets overflade, kunne vi se ud over store dele af Mors. Det gik dejligt ned af bakke igen, ud mod Hanklit, vi selvfølgelig også skulle se når vi var på de kanter. Derfra var der ikke langt retur til Rovvig og bilen.

Igen havde det været et dejligt mikroeventyr/kærestetur på vores cykler. Jeg synes Mors var dejligt, så det kan jeg klar anbefale. En god cykelrute, der var godt mærket. Selv om jeg altid fortrækker at køre efter mine rute på min GPS, da det giver så meget frihed til at se mig omkring.

Se vores film fra turen her:

 


Mere info om Mors

 


Data fra vores tur

Kort over vores cykeltur Mors rundt

  • Torsdag den 14. maj 2021: 84.88 km | i alt 6:43 timer
  • Fredag den 15. maj 2021: 36.69 km | i alt 3:45 timer

 


Jeg håber vores lille mikroeventyr kan give lidt inspiration.

Erik

 

Relateret indlæg

 

Facebook Indlæg fra turen

 

Indlægget er opdateret: 10. februar 2023

Alle bøger af Erik B. Jørgensen, 10 bøger om friluftsliv og ekspeditioner, både for voksne og børn.