Minieventyr
– De store eventyr i det små
Minieventyr er for mig de små eventyr, jeg tager i hverdagen eller i weekend, det giver mig små hverdagseventyr, små afbræk, mulighed for at bruge min færdigheder og teste mit udstyr. Men først og fremmest handler det om at dyrke min passion, og få de store eventyr i det små!
Det er let at lave de små minieventyr, men lige så let at glemme. Det er let at drømme sig ud på de større ture eller ekspeditioner, men for mig handler minieventyr om at huske min passion og skabe eventyr i min liv og hverdag.
Her på bloggen, vil du opleve at jeg primært kalder de små eventyr for ”Mikroeventyr”, det er for at gøre det simpelt, og prøve at gøre det let at finde, søge efter og ikke drukne i betegnelser her i mit univers.
Om du synes det skal hedde minieventyr, hverdagseventyr, mikroeventyr, eller noget andet, er for mig fuldstændig ligegyldigt. Jeg håber bare du kommer af sted.
Mine mikroeventyr (minieventyr, hverdagseventyr) handler om at komme ud i naturen og dyrke friluftsliv/outdoor. Det er det du kan opleve her i mit univers.
Som jeg siger:
“Eventyret starter i din baghave”
Men uanset hvad håber jeg at jeg kan inspirere dig til selv at drage på eventyr, store som små, inden for det du har lyst til og passion inden for.
Her kan du finde meget mere information, inspiration og underholdning:
- Oversigt over alle mine mikroeventyr (minieventyr, hverdagseventyr) og ture
- Her finder du indlæg med film fra mine ture, information og gode råd og fif!
- Her er også mere overordnet information, hvis du vil igang.
Herunder kan du se kategorien, Mikroeventyr; friluftsliv for alle
God fornøjelse og velkommen til mit univers
Erik B. Jørgensen
Blogindlæg og film om mine mikroeventyr/minieventyr/hverdagseventyr
Vandretur, ved Hovdalaleden, Sverige [Mikroeventyr] (film)
Julen nærmede sig, men der kunne lige klemmes endnu et mikroeventyr ind, inden julemiddagen stod på bordet. Sammen med min kæreste gik vi store del af Hovdalaleden og overnattede i det fine shelter, Birk nær Hovdala Slot. Se film her!
Haunstrup Brunkulslejer, vandretur [Mikroeventyr] (film)
På dette mikroeventyr udforskede jeg Haunstrup Brunkulslejer og Abildå Brunkulslejer. To mindre vandreture, i specielle områder. Det blev til en overnatning i telt og en i shelter.
Fanø rundt, vandretur [Mikroeventyr] (film)
Jeg tog på vandretur/mikroeventyr rundt om Fanø, da jeg skulle Esbjerg. Det blev til en lang dag, med to små start og slut etaper på turen. En fantastisk tur i efterårsfarver, og godt vejr.
Vandre- og packraft tur, Nationalpark Thy, Lodbjerg [Mikroeventyr] (film)
Kom med på et rigtig lille mikroeventyr, med ”nat” vandring ved Lodbjerg – og Hvidbjerg Klitplantage. Samt en packrafttur ned ad Ovesø, Hvidbjerg Å og Ørum Sø. Men odder, isfugl, skarv, fiskehejre, mv.
Vandretur ved Fussingø [Mikroeventyr] (film)
Fussingø, Fussing Sø og Sønderskov bød mig virkelig velkommen på mit lille mikroeventyr i området. Da vejret var godt og skoven var i flotte efterårsfarver og området er dejligt varieret. Det blev en dejlig lille vandretur i området.
Køge Å Stien, vandretur [Mikroeventyr] (film)
Igen var det tid til mikroeventyr, en lille vandretur langs Køge Å Stien, med en lille ekstra krølle på, over 2 dage med en dejlig overnatning på Naturlejrplads Spanager.
Følg mig her