Trænger du til en lille ferie og komme ud i naturen, så er der en rigtig god mulighed i det sydlige Sverige. Her ligger området Halen og Immeln, lige vest for Olofström by. Her er godt både i kano og der er også en vandrerute.
Det er et herligt område, der består af flere søer, man kan padle rundt i og bære over til de andre søer. Det er let at lave en rundt tur og der er også muligt at start og slut modsat, i Halen eller Immeln. Det er en strækning på minimum 28 km, men med masser af muligheder for at padle længere.
Området har masse af lejrpladser og små øer. Der er masser af skov ned til vandet og med klipper rundt i kanterne og i vandet.
Der er selvfølgelig også en del hytter, huse og gårde, rundt i området. Men der er masser af muligheder for at finde en stille lejrplads, samtidigt med man tager hensyn til de lokale.
Der er godt med officielle lejrpladser, øer og andre dejlige steder at slå sig ned, via allemandsretten. Der er også god mobildækning i hele området.
Det er godt sted både for begyndere og øvede, der vil på en lille tur. Det er let at have sin egen kano med eller leje en i et af de to kanoudlejningssteder.
Sankt Hans kanotur
Min kæreste, Tine og jeg havde aftalt at vi skulle på tur over Sankt Hans, fra torsdag til søndag (22-25 juni 2017). Vi havde længe set på at padle i vores dobbeltkajak i det sydfynske øhav. Men pludselig var der en vejrudsigt med masser af regn og vind. Ikke lige det vi havde drømt om.
Derfor tog vi en hurtigt beslutning at rykke mod øst, hvor vejret og vinden så bedre ud, samt det var mere beskyttet område.
Heldigvis er det let for os at ændre planer og pakke til kano i stedet og smide kanoen på taget af bilen.
Jeg havde set på Halen- og Immeln-området en del gange, samt en af mine kammerater snakkede godt området, når det skulle være forholdsvis tæt på.
Vi kørt af sted og havde valgt at smide kanoen i vandet ved Halen i byen Olofström. Sidst på eftermiddagen torsdag kunne vi padle ud. I det mest fantastisk solskinsvejr, det var meget bedre end alle vejrudsigter. Vi padlede 4,5 km ned i sydende af Halen søen og fandt en dejlig lejrplads, hvor vi kunne hygge med godt vejr og en dejlig udsigt fra teltet.
Fredag tog vi videre igennem mange af søerne og tog de 4 overbæringer og nød landskabet over til den stor sø Immeln, blev til 15 km med alt, før vi slog lejer et fint åbent sted. Da vinden tog til og vi havde arbejdet godt. Det var en dejlig lejrplads, hvor vi satte teltet op og jeg fik ordnet brænde til Sankt Hans aften. De sagde godt nok til lidt regnvejr, sidst på eftermiddagen. Det blev så til konstant regn fra klokken 17 og resten af natten.
Så vi holdt Sankt Hans i teltet, hvilket også var hyggeligt.
Der kom godt med vind, i løbet af eftermiddagen og natten, så vi valgt at lørdag at forlade Immeln igen og tag tilbage, med forskellige afstikker og kun de 3 overbæringer, der var lettere den her vej, da jeg kunne padlede nogle af strækningerne nedstrøms. Vi have masser af byger og regn, i løbet af dagen, men det synes jeg også er lidt hyggeligt, det får landskabet til at se anderledes ud. Samt vi har godt tøj, så det gør ikke noget.
Vi endt på en lille uofficiel lejrplads efter 20,5 km med alt. Hvor vi slog lejer, i en åben granskov, ved nogle både og fine bålpladser. Desværre var området brændt lidt af, fordi nogle ikke havde efterslukket deres bål.
Vejret klarede op, så vi kunne få Sankt Hans bål. Vi spiste ved bålet og sluttet af med popcorn. (Ja vi hældte vand på bålet efterfølgende)
Søndag var det tilbage mod Halen og Olofström, og den længste af overbæringer på 700 meter, men det er let at tag kanoen på en kanovogn. Så det blev kun til 7 km, så vi kunne kom hjem i rimelig tid og før det blev regnvejr over middag. Det er også dejligt at have lidt tid til at pakke ud, når vi kom hjem.
Igen var det en herlig tur, uden vi nåede det hele. Tænk alle de områder der er tæt på.
Detaljer, om Halen og Immeln området
Her under er der lidt flere detaljer, hvis du vil af sted til Halen og Immeln.
Kanoudlejning
Du kan også let komme på kanotur, fra Halen eller Immeln, uden du har en kano, fordi der er to gode kanoudlejningssteder, i hver ende af området.
Mød sydøst, ligger Immelns Kanocenter (alt på dansk og de snakker dansk). De tager kun kontakter!
I den vestlige del, ligge Halen Kanoudlejning under navnet ”OFK Kanotcentral”. Tager betalingskort.
Kort
Der findes et fint kort over hele området, med alt information på, med lejrpladser, overbæring, isætningssteder og hvad ud har brug for.
Ved begge kanoudlejning steder kan man downloade kortet og printe selv.
Det kan også købes hos OFK Kanotcentralen i en god kvalitet til 30 SKR.
Fiskeri
Det er muligt at fiske i de fleste søer, men HUSK det kræver fiskekort/tegn. Det kan købes på dagsbasis til årskort.
Desværre kan man ikke købe, et fiskekort til det hele, det er delt op i områder.
Så jeg fiskede ikke på denne tur.
Pris og mere info er her:
Overbæringer
Der er i alt 4 overbæring hvis man vil rundt til alle søerne, eller fra Halen til Immeln eller omvendt.
Det er følgende fra øst mod vest:
Overbæring, Alltidhult, ca. 700 meter.
Det er en forholdsvis let og flad overbæring, hvor kanoen kan køres på en kanovogn, hele vejen uden problemer. Det er gode isætnings steder begge steder. Selv om det ser lokkende ud at sætte kano i vandet, fra vest mod øst, så giver det ikke mening, da vandløbet er overgroet flere steder og kanovognen ruller let.
Overbæring, Baggebro, ca. 25 meter eller 100 meter.
Her er overbæring forbi et lille strømsted. Der er fine pile hvor man skal lægge til, på østsiden. Holder du lavt, er der 25 meter at bære, eller man kan tage den stor vej, så er der ca. 100 meter, med en stejl op- og nedgang. Det er ikke muligt at bruge vogn på den kort strækning, men den er hurtig klaret. Det er muligt at padlede og trække den, modsat vej, ned af strømstedet, hvis man er lidt van til kano.
Overbæring, Getatorpet, ca. 200 meter.
Det er en voldsom overbæring, der er lavet træbro/skiner hele vejen, men det er ekstremt stejlt i starten, resten af ruten efter ca. 25 meter, kan kanoen køres på vogn. Dog ikke modsat, her er der en voldsom stigning ca. 100 meter før østsiden. Den kan man også padle forbi, hvis man er van til kano og mindre fos.
Træbroerne er meget glatte i vådt vejr.
Overbæring, Brotorpet, ca. 500 meter.
Let overbæring, det er muligt at bruge kanovogn helle vejen. I sætnings stedet mod vest, er et drop på en meter, hvor man har lavet en rampe af træ, så har man lidt kræfter, kan det godt trækkes op med fuldt læs.
Transport
Det er let at køre i bil til området. Det er ca. 2 timer i bil fra København til Olofström.
Det er let at padle rundt og komme tilbage til udgangspunktet. Men ønsker man at padle fra Halen til Immeln eller omvendt, tilbyder begge kanoudlejere opsamling eller at køre en ud.
Har du ikke bil er det let at tage til Helsingborg og der fra med tog til Karlshamn, og derfra med bus til Olofström. Fra Olofström centrum er der kun 1,5 km ud til søen Halen.
Lejrpladser
Der ligger 13 lejrpladser, med shelter, bålpladser, brænde (de er gode til at fylde op), skaldespande og toiletter.
Du kan se en fin oversigt her ved OFK Kanotcentral, hvor du kan se mere om alle de 13 pladser og se detaljekort og billeder fra alle stederne. Det er et rigtig godt overblik.
Der kan selvfølgelig være mange mennesker i området, så en god ide er at have telt med, hvis man gerne vil være alene og have friheden til at slå lejr, når man vil.
Vi var i området i slutning af juni 2017, under Sankt Hans, her var der ikke mange mennesker, vi oplevede kun en lejrplads var optaget. Nu var vejrudsigten også til vind og regn, men endte med at være godt.
Affald
Der er masser af muligheder for at komme af med affald i området ved de faste lejrpladser.
I min verden er det også nemt at tage med hele vejen hjem.
Desværre lå der en del affald ved alle de lejrpladser vi var ved, både de fastpladser og dem som er opstået over tid.
Så min bøn er bare, at du også tager andres affald med hjem, brug 5 minutter på at samle lidt op, så er der det mindre. Det er selvfølgelig ikke dig eller din vender, der smider plask, flask, dåser og andet.
Jeg lover dig det giver en god følelse. (#samleaffald)
Bål
Der er god mulighed for at lave bål, især på de officielle lejerpladser, da der er brænde lagt ud.
På mange af de uofficielle lejrpladser er der også lavet bålpladser, hvor du kan sanke træ til.
Men hold lige øje, i periode er der bålforbud, på brud af brændfare, respektere det.
HUSK altid at eftersluk dit bål, med vand, hvis du har det uden for et rigtig bålsted. Vi var et sted, hvor bålet havde ulmet videre og brændet et stort område af. Da der var kommet ild i jorden, på grund af de mange grannåle.
Det er så simpelt at hente lidt vand og slukke det godt, når man er færdig.
Vandrerute
Der findes også en vandrerute rundt om Halen og mellem søen Raslången, på ca. 40 km. Hvor du kommer godt rundt i området og kan benytte lejrpladserne ved søerne.
Du kan læse meget mere om den her: Sydsverige.dk/Vildmarksvandring Raslången-Halen
God råd
- Husk der kan være mange mennesker i højsæsonen (så over 60 udlejnings kanoer et sted)
- Der er myg, tag myggespray med, evt. mygge runddel, de spiraler du kan sætte ild i. Hvis myg er glade for dig eller dem du har med.
- Der er vand, flere steder, mærket på kortet. Det er en god ide at have en beholder, så du kan have godt med vand med i lejren.
- Hvis du vil rundt til alle søerne, så tag en kanovogn med.
- Tag dit affald med, og brug 5 minutter på at samle andres op også.
- Har du bål, så efter sluk det med vand, når du er færdig!
- Har du aldrig padlet kano før, så har Martin Strunge lavet nogle rigtig gode instruktions videoer her: Martin Strunge, YouTube (6 instruktions videoer)
- HUSK at komme af sted.
Jeg håber du vil nyde området hvis du tager der op.
Erik
Relateret indlæg
- Vandtætteposer, plusser og minusser
- Fede padler til kano
- Kano, Wenonah, Spirit II, samt forbedringer
- Cover til Kano
Indlægget er opdateret: 27. november 2023
Hej Peter
Det er godt nok træls at høre. Desværre er der flere og flere der holder fest i naturen også på danske shelterpladser.
Det eneste der hjælper er at tage ture uden for sæson, hvor der er for koldt og vådt at holde fest.
Tak for at dele dine oplevelser.
Mvh
Erik
God artikel Erik
Desværre er området blevet opdaget af dem som tager afsted for at fest og høre høj musik. De tre sidste gange jeg var i området både Halen og Immeln har der været høj musik. En soundbox giver ret HØJ genlyd gennem skovene og i hele så systemet. Det lød som skanderborg festival.
Det eneste man IKKE ønsker er larm/musik/fest, når man tager ud i naturen.
Vi har nævnt det hver gang vi har afleveret kano. Sidst spurgte om de ikke havde tænkt sig at gøre noget ved det? Svaret var : vi opfordrer til at man ikke tager soundboxes og store boomboxes med ud.
Altså = “Vi gør ikke noget ved det – vi tjener jo også penge på dem”
Hvis de ikke gør noget seriøst ved problemet, så kommer de på den lange bane til at miste penge. Vi skal ikke op i de søer igen… foreløbig og fraråder andre at tage derop.