Dato: 29. aug. 2010, søndag
Dag 8 Rogen
Lejr 4 / dag 7 ved Oster-Rödsjön
Pos: N 62.366270° E 12.342892° (Google Earth) samme pos. som 27. og 28. aug.
Vejr: 10 grader, 6/8 lave skyer, frisk vind, til middag lidt sol. Byger til aften.

Dagens program var at ro de 3½ km ind i bunden af søen mod vest. En flot tur, dog med en frisk vind, som Kirsten synes var i mod hende. Vi holdt en pause undervejs, fordi Karen råbte ”IKKE mere kajak” så vi holdt en pause på en ø, hvor jeg fiske, Tapper røb rundt og Karen kravlede på sten.

I bunden af søen gik vi en tur, der var ca. 800 meter op til en bemandet fjeldhytte ”Skedbrostugan”, hvor man kan leje sig ind for natten. Kirsten ville meget gerne havde noget mere kaffe, hun var ikke helt vild med ideen om, at man må lære af ens fejl og mangle kaffe de sidste dag. Jeg fik dog en cola, for at holde kæft.

Vi roede tilbage i modvind, Karen gik kold og fik sig en god lur. Kirsten var overbevist om at verden var i mod hende på vej hjem, med de små modbølger, så det var en træt pige der kom tilbage til lejren, hvor Karen vågede op.

Igen begyndte det at regne, så vi fik læst og hygget lidt i det store telt (lavu).

Vi ser en del fugle, mest små sangfugle, lappedykker, lom, ænder og ravne. Der står der skulle være bæver i området, men har ikke set et ens spor efter dem.

Erik