Vi havde allerede snakket om at holde en dag fri, hvis det var regnvejr i dag. Karen havde længe snakket om det, jeg trægtE også lidt til det. Så da regnen bare faldt og faldt her til morgen, var jeg ikke sen til at vende mig om på den anden side og sove videre. Først klokken 0930 kom der gang i Karen og Dino, vi lå og slappede af og snakkede. Vi ville se vejret an.

Da vi stod op, fik jeg lavet vand og mad, ordnet en masse små ting. Jeg skulle lime min vandpumpe, til at tømme kanoen, da håndtaget er faldet af, og jeg skulle have en lap på min dunjakke. Ellers har vi virkelig ikke lavet det store.

Vi har tegnet, ænder var dagens tema, vi har spillet en masse kort, 31 igen og igen. Det er blevet til lidt slåskamp og skole, ellers er det meget iPad.


Det er på en måde super hyggeligt ikke skulle noget, teltet skal for en gangs skyld ikke ned,mog vi skulle ikke i vådt tøj og ud at være mere våde. Omvendt er min hjerne desværre skruet sådan sammen, at jeg får dårlig samvittighed med det samme, vi burde forsætte, jeg burde ikke slappe af. Vi kunne også forsætte lidt senere, osv. Min hjerne og krop har så svært ved det, selv om det er super dejligt at få vores første rigtige hviledag.

Dino gik rundt og hyggede ud i regnen, dejligt han kunne være løs, når vi er på en lille ø. Vi blev i teltet og hørte regnen falde. Der blev lidt pauser i regnen mellem 13-18, hvor det ellers var mest støvregn. Nu til aften hammer regnen ned igen. I morgen ser det ud til bedre vejr.

Dino går og snuser rundt på øen, men skal vi lige have noget at spise, er det sikkert, st han kommer. Rugbrødslåget på dåsen, er lige som et fløjt, så står han der med hans bedene øjne, tager vi af godte posen, kikker han sulten på kiksene. Så han er også blevet godt forkældet.

I dag er også dag 30, 2/3 del af turen er nået. Det er altid her omkring jeg også føler, at turen er blevet hverdag, det er turen, der nu er det normale liv. Tingene der hjemme glider lidt ud, vi har oplevet og set en masse. I morges da vi lå og hygge snakkede, spurgte Karen, hvor længe vi havde været af sted. Jeg svarede, at det var dag 30, og hvis vi havde 3 dele, var der 1 del tilbage. Karen kikkede på mig med store øjne og sagde, ”Nej far, så er turen snart slut, der er så meget vi mangler at opleve”. Herligt at høre hun stadig har mod på mere og også synes det her er vores hverdag.


Dog måtte vi lige igennem endnu et hysteri anfald over middag, hvor hun ville ligge på tværs af teltet, men ikke ville flytte sig. Jeg fortalte der lå en stor sten under teltet. Så var det stenen, der var problemet, og hun græd og græd, jeg skulle fjerne stenen. Det er lidt svært, når det er toppen af en klippe. Jeg kunne da tilbyde, at vi pakkede sammen og padlede et andet sted hen. Men det forslag duede heller ikke. Jeg er lige undrende hver gang de her total anfald kommer. De kommer så pludseligt og er over igen kort efter.

Resten af aften skal gå som alle andre, men håb om sol imorgen og god fremdrift, uden for mange store foss.

Erik

Dag/Lejr: 30/27
Dato: 8. juli
Km (grov luftlinie): 0 km (Ialt 173,4 km)(vandret ialt 87,9 km)
Padle tid (med pauser) padlet: Hviledag, vejrfast, gad ikke noget i dag;-)
Højde: 199 meter
Pos: 67 15 004 / 22 15 694
Vejr: 4-12 grader. Dags regn, overskyet og svag vind. Små pauser i regn mellem 13 og 18.

Samarbejdspartner Far og datter i Vildmarken, Nordsverige

Indlægget er opdateret: 19. februar 2021

Bøger om friluftsliv/outdoor, natur, ture og ekspeditioner, for børn eller om børn, "Far og datter i Vildmarken" bøger af Erik B. Jørgensen