Aften og natten var usandsynlig smuk og stille. Jeg overvejede kraftigt at vende døgn, det ville jeg have gjordt, hvis jeg var alene. Går ikke med Karen.

Derfor blev jeg ekstra glad da jeg vågnede lidt før til morgen, til et varmt og helt stille telt. Det var forsat vidunderligt vejr. Jeg var ude og tømme blæren. Det sagde plask, plask igen. Det var langt væk, kunne jeg høre. Jeg synes, at det lød som en båd. Jeg kunne bare ikke se nogen båd. Plask igen, kikkede godt rundt. Der var det, en stor elg, var ved at svømme over søen, ca. 300-500 meter væk. Det var, når den fik bagbenene op i vandoverfladen, at det sagde plask på denne stille morgen. Jeg fik Karen ud, og vi stod at så på den, det var en god svømme tur, er 1,4 km over søen.


Vi kom afsted, det var varmt og jeg glædede mig, ved ikke hvordan det stod til ude foran i kanoen. Heldigvis begyndte Karen at lege, hun plaskede rundt med sit sommerfuglenet, så smed hun med vand med øsen og padlede lidt med. Den først time og pause gik. Det begyndte at være lidt mere kedeligt, men det gik til anden pause, på en herlig lille sandstrand, Karen legede mens vi fik rugbrød.

Lige bag efter kom det første fald på vandet, fra en sø til en anden. Karen holdt øje med sten, og synes det var mægtigt sjovt. En god start til fosserne, længere nede af Kalix elven.

Det var dejligt at komme ind i noget mere flod agtigt, her var masser af ænder, der fløj væk så snart de så os. Vi havde også skole, hvor vi stavede og regnede.


Hen mod 3. pause blev jeg verdens ondeste far. Karen mente vi skulle slå lejr, og at der var gået 4 timer. Jeg kunne fortælle, at vi snart havde padlet i 3 timer. Så ville hun ALDRIG på tur med mig igen. I tillæg ville hun ikke snakke med mig, men svarede på alt hvad jeg sagde.

I 3 pause nægtede Karen at stige ud af kanoen, som om det var en straf for mig.

Vi var kommet ind i et område med mange hytter, og der var lidt småbåde på vandet og fiske.


Karen blev heldigvis glad igen, endnu et lille fald til en ny sø, hjalp også. Blev lige frem hyggeligt.

Da den 4 effektive time var ved at være gået, var vi kommet rundt om en ø, hvor der var meget lavvandet, jeg måtte gå i vandet og trak uden om stenene.

Vi fandt en lejrplads på den store ø og slog lejr. Først 4 timer senere gik vi i teltet.

Først op med telt, så ville Karen ud og bade=soppe. Jeg fik pakket ud og gjort alt klart. Så samlede vi brænde, først lavede vi varmt varm, så lavede vi et stort bål. Før det havde vi lavet bolledej, så mens bålet brændte til gløder, formede vi boller i min gasbageovn.

Det blev til de dejligste boller, vi fik efter, at vi havde ryddet o,p og jeg havde vasket mig.

Igen en fantastisk dag. Vi er kommet godt derud af. De sidste par timer havde vi glæde af en let rygvind på en 4 m/s.

I teltet har vi også lavet skole og leget. Nu står den på aften hygge. Var dejligt for mig at komme op på de 4 timer padling og lidt der ud ad. Nu er jeg verdens bedste far igen.

Erik

Dag/Lejr: 12/12
Dato: 20. juni
Km (grov luftlinie): 16,8 km (Ialt 27,3 km)(vandret ialt 58,4 km)
Padle tid (med pauser) padlet: 09.25-14.15
Højde: 477 meter
Pos: 67 49 460 / 19 39 786
Vejr: 8-20 grader. En masse sol, flere og flere skyer. Vindstille til let vind fra nordvest-vest.

Samarbejdspartner Far og datter i Vildmarken, Nordsverige

Indlægget er opdateret: 19. februar 2021

Bøger for børn og voksne og børn i naturen og friluftsliv, af Erik B. Jørgensen