Under min kærestetur “Yukon River, Eventyrlige Yukon” skulle vi primært padle i vores dobbeltkajak. Vi skulle også vandre de ca. 65 km på Chilkoot Trail og bruge støvler når vi gik ture, når vi skulle se de små byer, historiske steder og før/efter turen.
Derfor ville vi gerne have lette, men gode støvler med. Selv om jeg udemærket ved, hvilke støvler jeg kan lide, så var det tid til at prøve noget nyt.
Jeg har i flere år været glad for Keen Newport sandal (Anmeldelse Sandal, Keen Newport, Bison (sko)). Så da jeg blev foreslået at bruge deres lette støvle ”Koven Mid Wp” var jeg klar til at prøve noget nyt.
Det er en lav meget let støvle, der minder om en udvidet løbesko. Den er vandtæt og ”robust” skriver de.
Jeg kan med det samme løfte sløret for, at jeg ikke var særlig imponeret. Det er sjældent jeg laver anmeldelser hvor jeg ikke er glad. Men jeg vil prøve at yde den retfærdighed.
De gode ting er at støvlen er let, vandtæt og dejlig bred i størrelsen.
Sålen står godt fast på alle underlag, gik både i mudder, små sten og klipper. Den ser heller ikke ud til at være særlig slidt i bunden efter en del km.
Men så holdt det også op for mig.
Jeg have allerede en følelse af den var ”udtrådt” under vores forberedelser. Personligt er den for lav i hælen til mig, det mærker som om jeg faldt lidt bag ud, efter kun en uges brug. Jeg følte også den var for lav i højden, til hvad jeg kan lide.
Membranen er vandtæt som de skriver, men absolut ikke ”åndbar” jeg har ikke haft støvler, der fik mine fødder til at lugte så meget i lang tid.
Så skriver de, at den er ”solid”. Nu havde både jeg og mine kæreste et par. Mine føles udtrådte men holdt. Men min kærestes gik i stykker første gang efter en uge. En af snørebånds løkkerne sprang. Endnu en fulgt efter, da der var gået 12 dage. Min kæreste oplevede, at det var en nem støvle at starte i uden behov for at den skulle gåes til. Det var en behagelig støvle at gå i, næsten for hjemmesko-agtig, og oplevelsen af, at den kunne sidde godt på foden blev forringet af, at snørebåndsløkken gik i stykker på vores første lange vandredag på Chilkoot Trail.
For mig er det en for simpel støvle. Det er så heller ikke verdens dyreste støvle.
Det er desværre ikke en støvle der passede mig, men prøv den hvis du er på udkik efter en let støvle. Den fungerede ikke for os. Den ødelagde ikke noget for os og vi kunne let gå i den, uden vabler eller skader. Men ofte tænkte vi på en anden støvle.
Det ser ud til at Keen tager den ud af produktion. Da den er fjernet fra deres hjemmeside.
Data, Keen Koven Mid Wp, støvle
- Materialer
- Overdel: Water Resistant Nubuck
- Membran: KEEN.DRY®
- Såler
- Sål: Non-Marking Rubber
- Mellemsål: EVA Molded
- Vægt samlet: (US 7½ | EU 38)776,00 gram
- Vægt pr. stk.: 388 gram
- Farve: Ravn/Tawny Olive
- Træk strop på hælen til letter påtagning
- Pris ca. 1.200 kr. (Se på tilbud omkring de 700 kr.)
- Fås i kvinde omdel som ” Keen Koven Mid Wp Women”
Selv om det ikke er en støvle der passer til mig, så prøv den eller en andens af Keen’s støvler. Jeg ved, at der er en del der er glade for den.
Jeg må tilbage i det gode gamle.
Erik
Relateret indlæg
- Anmeldelser af andre støvler
- Sådan vælger du vandrestøvler, [Fif og råd]
- Støvler jeg bruger, til dagligt og til friluftsliv (opdateres løbende)
- Anmeldelse Sandal, Keen Newport, Bison (sko)
Indlægget er opdateret: 11. januar 2022
![Bog Yukon River, bog af Erik B. Jørgensen og Tine Henriksen](https://komud.dk/wp-content/uploads/Yukon-River-bog.jpg)
Ja, tak for dit råd. Jeg har nemlig fundet ud af at de bløde er de bedste. Netop derfor er jeg begyndt med Altra. Jeg har brugt en model som mange vandrere på f.ekl. Pacific Crest Trail bruger Lone Peak. Den er faktisk rigtig god for den nedsunkne forfod. Det skulle du prøve.
Jeg har også let nedsunket forfod. F.eks. Hanwag har støvler der ekstra brede (Da næste alle deres modeller kommer i 2-3 breder). Prøv også nogle bløde støvler, der ikke nødvendigvis er brede. Jeg har lige teste 5.11 kampstøvle, som var overraskende god for mig.
Men der er kun en ting, det er ud og prøve en masse modeller.
Ja, der er mange muligheder. Men desværre ikke for mig. Jeg har nogle problematiske fødder. Jeg har nedsunket forfod og har brug for en bred tåboks. Faktisk er jeg gået meget over til trail runners (Altra) da de lader fodens muskler udvikle sig på naturlig vis. Men herhjemme kan det jo godt gå hen at blive sne og kulde om vinteren og så er de måske ikke så gode. Jeg bliver nødt til at have et par nye Keen af en art til om vinteren.
Godt at høre du kunne bruge den. Den er også udmærket til daglig brug.
Du kan evt. se på mine andre støvleanmeldelser, kan være det kan sende dig i en anden retning. De er her: Anmeldelse, støvle
Håber du finder nogle nye gode støvler.
Jeg kan så lige afsløre, at jeg har haft mine Koven støvler i 4 år og det er først nu, de begynder at svigte. Jeg har dog ikke brugt dem på tur, men kun i hverdagen til de daglige gåture i naturen. For mig var det vigtigt med bredden af støvlen og letheden. Havde jeg haft den med på tur, er jeg heller ikke sikker på, at den havde holdt.
Nu er det så tid til nye hverdagsstøvler og denne her laver de ikke mere. Så nu må jeg researche igen :-)