Igen i går faldt temperaturen, før jeg gik i seng, og kunne jeg se ”havgusen” komme kravlende ned over elven. Sikke en flot aften, men kulden komme med. Herligt at sove når temperaturen er dejlig lav.

   
 Vi pakkede sammen vel vidnede, at vi snart skulle pakke alt af, når vi skulle passere Jockfall. Karen og Dino sad og nød tiden samme før afgang.

  
Det tog kun 30 min at komme til den nordlige del af Jockfall by, her gik en vej direkte ned til vandet. Her gik vi i land, fordi så var der ca. 800 meter ned til selve Jockfall, så kunne vi nå at skifte side, alt efter hvad der var bedst. Ud fra kortet var det helt klart vest siden.

Vi bandt kanoen, smed redningsvesten og gik op i ”byen”. Jeg tror vi ligner nogen, der er faldet ned fra månen, jeg i tørbukser og neopren sko og Karen i fuldt regntøj, når andre går i sommertøj. Dog er de vant til fiskere her.

Vi startede en mindre koncert ned igennem byen, fordi ved mange af husene var der hunde, især elghunde, der gøede, når de så os og Dino. Det så ud til at byen var befolket af primært ældre mennesker, dem vi så var oppe i årene, og der var ramper ved mange af husene til kørestole og rollatorer.

Der sket ikke meget den gode km ned igennem ”byen”, og vi kom rundt og ned til Jockfall. Først undersøgte vi østsiden og var nede hvor alle fiskerne står på række og fisker efter laks. Da vi kom var der 8 i gang og senere mange flere, alle med normal stang fisker på denne side.

Vi krydsede broen og så på det enorme vandfald og laksetrappen de har bygget på vest siden.

Vi gik hen og så på selve laksetrappen, her kunne vi godt få kanoen op ved siden af, ved at trække den ned. Når fisken kommer op af trappen bliver de talt. Vi kunne læse, at siden weekend er der gået 22 laks op og 8 ørred, i denne sæson er har det været 383 laks oppe i alt. 

  
Fra laksetræppen  kom en kort sti, der gik over i en grus vej, og syd for vandfaldet, var der en fin sti, ned til vandet. På den vestlige side, stod fluefiskerne, her var kun 2. Efter vandfaldet kom en kort fos, vi gerne ville uden om, men den næste fos, var jeg frisk på at tage. Det så meget bedre ud, end jeg havde forventet.

Efter den rund tur, var det tid til at besøge Jockfall Turist & Konferens, de havde en lille butik og cafe (restaurant). Vi skulle have is, dog endte vi med at bestille noget at spise, en burger til mig og pomfritter til Karen. Mens vi ventede på maden, så vi på udstilling af elg- og rengevir og masser af billeder af lystfiskere med laks. Jeg spurgte også om Jockfallet, og hvor det var bedst at bære over. Den første vi spurgte forstod ingen ting, så kom en flink dame, først troede hun vi ville padle den, men så forstod hun. Hun ville tag øst siden, men det kunne også være de kunne hjælpe med at køre os, ikke dårligt.

Mens vi spiste kom manden og snakkede, han tilbød også han kunne køre os, da de havde en trailer, hvis der ikke kom for mange mennesker i cafeen. Karen blev så glad. Men så ændrede det sig lidt, han spurgt hvor langt vi skulle ned, jeg sagde langt, men at vi ikke havde travlt. Det var ikke så godt, fordi der kom mange store fos, der ned af. Det enste sikre sted at gå i land efter hans mening, var hvor vi lå med kanoen, der burde vi bære fra (det ville give 1,5-2 km overbæring). Jeg sagde, at vi kun lige skulle forbi her, resten padler vi eller bær, hvis vi ikke tør. Jeg fandt hurtigt ud af, at han intet vidste om vandet eller kano, fordi han spurgt ikke til, hvor vi kom fra, vores udstyr eller noget. Det var noget helt andet med Jussi og Jonas, dem var jeg trygge ved med det samme.

 
Da vi havde spist og købte en is, virkede manden som om han havde meget travlt. Det havde jeg intet imod. Jeg ville bære det kort stykke vi havde set på. Så vi gik, dog under stor protest fra Karen. Hun synes vi skulle få hjælpe, og det ville være SÅ hårdt at bære forbi. Jeg måtte lige spørge hende, fra hvornår det var blevet hårdt for hende? Det kunne hun ikke lige svare på.

Jeg var i strålende humør ved kanoen, jeg glædede mig til overbæring og var overbevist om det var vestsiden, og slet ikke øst siden som de sagde. Det ville være meget kortere og væk fra biler og vej.

Vi padlede direkte over på den anden side og sneg os ned ad, helt inde under land. Ca. 100 meter før vandfaldet, begyndt det at gå i fos. Her stoppede vi, og jeg gik frem med Karen og Dino. Så kunne jeg tage stykket med kanoen i snor. Selv om det var super let, lå det lidt i baghovedet, at fejlede jeg forsvandt kanoen og udstyr nok. Det gik heldigvis som en leg.

Vi fik pakket ud og klar til overbæring, i selskab med nogle små kyllinger af en slags. Nu ventede 5 ture af 500 meter. Første læs var med Karen, hende efterlod jeg lidt før det sted, hvor vi ville padle ud, da der var en dejlig sand og sten strand, her legede hun og Dino sov.

De 5 ture gik super godt i det dejlige vejr, med selskab af en del turister og fiskere, der var dog ingen der spurgte, hvad jeg havde gang i. Vi så også nogle laks hoppe, en 4-5 stykker, store flotte laks, men vi så ikke nogen i vandet.

Efter 2 timer var vi klar igen, i redningvest og fuldt udstyr. Der ventede en fos kort efter og meget strøm. Den var ikke super vild, men alligevel er det altid med en vis spændning, om jeg tager fejl, og om vi rammer den rigtigt. Nu med mange tilskuere. Jeg padlede ud i fossen og fuld tryk på, kom fint ud og så vi ville komme forbi den største del af fossen. Det gik super godt derned af, underligt nok fik vi slet ikke vand ind. Fossen blev en let fos, men den holdt en god hastighed et godt stykke der nede af. Nu skulle vi finde en lejrplads. Jeg opdagede der kom en ø om 2 km, helt perfekt. Det var en større ø, med nogle skrænter, der ikke bød på teltpladser. Vi håbede at enden af øen bød på noget lavland, det gør de ofte. Der kom en lille båd med to fiskere der havde liner ude. De kom tæt fordi og sagde hej og fortalte, at der kommer en stor fos efter øen, det var flinkt. Nu var jeg lidt spændt. For enden af øen, var der som vi håbende lavt og en fint græs stykke. Her havde virkelig været bæver for længe siden og væltede et hav af birketræer, der lå hulter til bulter. Lige som vi lagde til, kom en flot rovfugl og cirklede majestætisk over os, hvor flot.
Nogen bud på hvad det er?

  

  
Mens vi gik i land, kunne vi både se og høre fossen der kommer. Det er en lille fin fos, med hurtigt vand. Jeg kan ikke se den næste der kommer, men vi kan fint tage den nærmeste her, når vi tager af sted igen, en dejlig overraskelse. Det er meget sjovt, at jeg har kort over Nordsverige til min GPS, fra i dag af, er der begyndt at komme fosmærkeringer på floden. De første gange var jeg helt i alarmberedskab, fordi hvis de var markeret og de kæmpe fos jeg har været ned over ikke er markeret, så måtte de de her markerede fosser være vilde, men det var de heldigvis ikke.

Vi slog telt, utroligt nok er der ikke så mange myg, så jeg kunne gå i t-shirt, nye tider. Vi havde liggeunderlags kamp og boldt kast undervejs. Gik virkelig og hyggede os.

Senere på eftermiddag er vi gået i teltet og hygger og jeg har fået vasket sveden af mig.

En virkelig dejlig dag, dejligt vejr og en seddel til mig med hilsen fra min dejlige kæreste. Karen var så glad for, at jeg også havde seddel i dag, hun fik selv en seddel med hilsen fra sine bedsteforældre. 

Erik

Dag/Lejr: 36/33
Dato: 14. juli
Km (grov luftlinie): 8,1 km, her af 500 meter overbæring med 5 læs, 4,5 km (Ialt 249,6 km)(vandret ialt 87,9 km)
Padle tid (med pauser) padlet: 09.45-10.15, 12.15-12.30 og 15.00-15.30. ellers by tur fra 10.15-12.15 og overbæring fra 13.15-15.00
Højde: 62 meter
Pos: 66 36 830 / 22 44 772
Vejr: 1-20 grader. Masser af sol, lidt skyer. Let vind fra øst

Samarbejdspartner Far og datter i Vildmarken, Nordsverige