Der var lidt mere aktivitet her til morgen end normalt. Selv om jeg havde gjort klar til at vandre, var der mange ting der først kunne pakkes her til morgen. Ud over det skulle alt det grej, der skulle være tilbage ind i teltet, på nær kanoen.

Vi kunne vandre afsted klokken 10. Planen var at vandre nord på og fange nogle stier/veje længere nord på. Det blev hurtigt meget mose agtigt, her ville vi ikke komme igennem uden Karen ville blive pænt våd. På vejen her til havde vi krydset en lille sti, mod nogle hytter, den vendte vi om og fulgte, til vi kom mere vest på væk fra mosen, så gik vi nord/nordøst på igennem skoven, efter kompas. Skoven var tæt og nogle steder kunne vi følge et spor med fældede træer. Karen bandede det hele væk, vi havde mange stop, så var der noget i støvlen, sokken sad forkert, der skulle tøj på, hele tiden noget. Det var varmt og hårdt. Vi var begge i myggejakker, da der er pænt mange myg.

På vej de ca. 2 km igennem skoven, kunne jeg hygge mig med Karen’s snak. Det er en nederen skov det her, jeg hader at svede, min ben kan snart ikke mere, hvis vi går længere her vil jeg ALDRIG mere med mig dig på tur, jeg vil meget heller være hjemme ved mor, så gjorde hælene ondt, så det var umuligt at gå videre.

Jeg havde Karens snak at høre på, min tunge rygsæk, Dino trak i mig, var åbenbart meget fært, så sveden løb også af mig. Efter en god time, var vi ved en lille sti, vi var gået efter. Vi holdt knækbrøds pause, herfra var Karen i humøret.

Sindsstemninger fra dagen

Resten af dagen fulgte vi små stier og veje. Karen har snakket, leget, gået med Dino, gået med min stave og hygget sig. Nu var det alletiders at være på tur. Sidst på dagen var vi begge lidt trætte. De sidst 1,5 km var på en stor grusvej, vi trak ind i terrænet og slog lejr ved en lille sø. Karen kunne slet ikke kende vores Nordisk Oppland 3 LW telt, fra sidste vandre tur. Hun var overbevist om det var et andet. Jeg måtte vise hende flængen jeg syet og andre kendetegn

Her er utroligt pænt og hyggeligt. Vi har været nede efter vand, på fotosafari, her fandt vi en kæmpe fjer til Karen.

I lejren varmede jeg vand, og vi begge er blevet vasket godt. Karen har desværre fået børneorm. Selv om jeg har en kæmpe medicinbehold med, har vi ikke ormekur med, så vi begge må have en kur, når vi kan få fingeren i det et sted. Fra nu af vasker vi os, ekstra godt.

Resten af eftermiddagen og aften gik i teltet. Havde lige en god konflikt igen. Karen ville have Dino’s leverpostej, jeg havde fortalt, at der først er leverpostej og rugbrød til os, ved Kanoen igen. Efter lidt ”stille” tid til Karen, er humøret tilbage. (Stille tid= hold Karen stille og tag hendes iPad)

Vi har haft lidt småfugle idag. Vi har flere gange haft en slags skade der har fulgt os, i træerne, ofte 2-3 stk. Sammen og lidt frøer, meget hyggeligt.



Her i teltet har vi leget, lave skole og læst, nu er det iPad tid og afslapning.


En herlig dag overordnet set, med nogle delelementer taget ud. Lige ud over, jeg har fået det dårligt her til aften og hygger mig med at kaste op, øv.

Erik

Dag/Lejr: 20/19
Dato: 28. juni
Km (grov luftlinie): 10 km vandret (vandret ialt 68,4 km)(padlet i kano ialt 114,1 km)
Vandre tid (med pauser): 10.00-14.30
Højde: 393 meter
Pos: 67 31 484 / 21 16 154
Vejr: 8-20 grader. Masser af sol, lidt skyer. Vindstille til let vind fra vest.

Samarbejdspartner Far og datter i Vildmarken, Nordsverige

Indlægget er opdateret: 19. februar 2021

Bøger om friluftsliv/outdoor, natur, ture og ekspeditioner, for børn eller om børn, "Far og datter i Vildmarken" bøger af Erik B. Jørgensen