Flot vejr og storslået udsigt

Da jeg stod op klokken 5 var det igen dejligt vindstille, men det var kortvarigt, fordi kort efter kom der igen en let vind fra sydvest. Jeg nåede lige at frygte vinden hurtigt ville tag til og det ville blive en hård dag.
Men mens vi pakkede sammen, døde vinden helt. Det var virkeligt dejligt.
Pakning var en hård omgang, da vi igen skulle og og end af den stejle skrant.
Vi padlede ud på vandet, hvor der nu var helt havblik, det var så skønt. Der var lidt overskyet med høje skyer, men der var også blå himmel og sol at se, så det skulle nok blive godt. vi padlede hurtigt godt ud på vandet, fordi der pludseligt var ekstremt mange små fluer her til morgen.

Jeg sad og så ind på land mens vi padlede videre. Det var det helt rigtige sted vi var stoppet igår, fordi der kom ingen gode steder her. Vi var igen heldig med besøg af en sæl, vi så tre gange.
Vi krydse over den lille fjord arm ind til bygden Tasiusaq og forsatte ind i fjorden. Har blev landskabet mere som vi kender det, med lidt mere fladt land ned om vandet og mange landgangsmuligheder.

Pludselig så jeg en lille polarræv løbe på stranden. Vi padlede videre og ind på den i små ryg. Vi fik lidt billeder. Så ud til at være en stor unge, dog kom vi aldrig tættere end en 100 meter. Men en fin oplevelse igen.
Des længere vi kom ind i Tasermiut Fjorden, des flottere blev det. Det er en virkelig storslået fjorden. Vi kunne længe nyde det store bjergmassiv Niaqornaarsuk, der lignede en støvle der stod forladt. Vi så igen masser af får, da der også er en del fårefarme herinde.

Sidste på dagen var vi i land kort. For at se på en nordbo ruin. Vi fandt det ved en elv, godt groet til i pilekrat og med masser af får rundt omkring. Den var i meget dårlig stand og jeg skulle kikke en del før vi fandt den.

Nøjagtig som igår kom der en svag vind ind i fjorden klokken 11.30 der tog stille og roligt til. Samtidigt byggede vindbølgerne stille og roligt op.
Vi padlede lidt videre i de små bølger, da vi alle skulle samme vej.
Da vi havde rundet de fem timer af sted, gik vi land på en skøn stenstrand, mellem to store elve. Her kunne vi slå teltet op på en helt flad grusstrand lidt græspletter. Virkelige gode forhold.
Selv om vinden var frisk nu, så skinnede solen fra en skyfri himmel og det var dejligt varmt.
Så jeg lagde meget af vores kajakudstyr og tøj ud og tørre lidt, godt spændt fast så det ikke fløj væk.
Vi fandt også tid til at gå en tur og se efter søpindsvin og hvad området kunne byde på, ud over får.
Her var åbenbart ikke mange søpindsvin, men utroligt mange blåmuslinger, fordi skallerne lå overalt.

Ellers har det været en roligt eftermiddag, vi nyder den vilde udsigt, skriver dagbøger og hygger.
Jeg har også afsluttet to af mine snitteprojekter, nu er de snittet og pudset nok. Jeg kan blive ved, men jeg skal huske at stoppe på et tidspunkt, før jeg får gjort for meget og ødelægger dem.

Det har igen været en virkelig smuk dag. De næste dage, lover vejrudsigten overskyet og regn, det håber vi ikke holder.

Hermed lidt mere historietime fra Mikkel.

Epidemier i Grønland og den totale undergang
Vidste du at hele Grønlands befolkning var tæt på at blive udslettet af epidemier i 1700-tallet? Som følge af kontakt mellem inuit og forskellige europæere i Grønland opstod der sygdomme, som inuit muligvis ikke kunne beskytte sig imod. Samtidig kom der mangel på vitaminrig mad, og det forsøgte man at rette op på ved at spise bl.a. sælspæk, hvalspæk og kvan. Idag regner man det for sundhedsskadeligt at spise f.eks. hvalhud (mattak), men denne delikatesse hænger også sammen med inuits erfaringer med at overleve i hårde tider. Det hele blev forværret da der spredte sig koppevirus i Grønland i 1733-34, og beretninger viser at folk døde som fluer. Næsten 80-90% af befolkningen i Godthåbs-området døde, altså 1600-1800 mennesker. Man skal her huske på at hele Grønlands befolking kun var 5000-6000 mennesker det år, og at andre egne også blev ramt. Der er også beretninger fra en købmand i Sydgrønland om en dødelig epidemi mellem 1783-85. Det var en hård tid for alle i Grønland, og Hans Egedes egen kone døde endda i 1735, hvor sønnen Poul Egede måtte overtage sin fars livsværk. Hans Egede blev knust og forlod Grønland dette øjeblik og kom aldrig tilbage. Måske undgik Grønlands befolkning kun den totale udslettelse fordi øen i sig selv er forholdsvist isoleret fra omverden, og fordi de enkelte bosteder også lå fjernt fra hinanden dengang. Omkring år 1800 var sygdomme også nået til Østgrønland, og sammen med klimaændringer og meget ustabile sociale forhold blev store dele af inuit i Østgrønland presset til at rejse længere mod syd. I modsætning til koppeepidemien havde inuit oprindeligt selv medbragt tuberkulose til Grønland da de startede med at indvandre efter år 1200. Helt frem til 1900-tallet var tuberkulose stadigvæk en stor plage for samfundet, og frem til 1950 var tuberkulose årsag til 1/3 af alle dødsfald i Grønland. Det gjorde det kun værre at folk var blevet forflyttet til byerne og placeret i dårlige boliger. Ved 2. verdenskrig var man meget utrygge ved at amerikanerne skulle komme til Grønland pga. faren for nye epidemier. Man frygtede at det var umuligt at sætte mandskab i karantæne inden de satte fod i Grønland. Den frygt skal ses i lyset af, at man indtil 2. verdenskrig ikke kunne behandle tuberkulose i Grønland med andet end lysbehandling ved at tage solbad udenfor. Tuberkulosen i Grønland fik dog kamp til stregen efter 1950’erne med forskellige kampagner og sundhedstiltag. Men den er der stadig.

Skrevet af Mikkel Ring Jørgensen.
Vi kender hinanden privat fra Grønland af, og fra fælles interesser. Mikkel har bl.a. været medforfatter til en officiel historiebog udgivet af Grønlands Selvstyre, og har skrevet mange andre materialer beregnet til undervisning og formidling generelt. Mikkel brugte den første del af sit voksne liv med at rejse til Grønland på et personligt eventyr der varede flere år, hvor han oplevede mange sider af samfundet og naturen. Han var derudover den eneste dansker der studerede bl.a. inuitkultur, arktisk arkæologi og det grønlandske sprog på Grønlands Universitet. Mikkel er i dag uddannet på både universitetet, seminariet og konservatoriet i Danmark med forskellige uddannelser, og arbejder i Jylland med uddannelse og udvikling.

Turdata:
Dato: 29. juli
Dag: 38
Lejr: 31
——
Kajak
Km, kajak: 20,6 km
Km, kajak, ialt: 470,2 km
Afgang: 07.35
Ankomst: 12.44
——
Vejr: Sol. I starten af dagen, høje skygger, der forsvandt. Vindstille til frisk/hård vind fra sydvest.