Det var en stille nat, vejret var dejligt. Det var det forsat da vi stod op, endda lidt køligere end de sidste dage, så dejligt. Det gav mening så snart jeg kom ud, fordi vinden var drejet så den kom fra nord. Det giver altid køligere vejr. Det ville vi også få brug for, fordi der var stort set ikke en sky, og solen skinnede allerede.
Rutinerne kørte og vi har forholdsvis god tid om morgen, fordi der er altid en der lige har noget der skal ordnes. Det var virkelig dejligt vejr at gå afsted i, især den kølige vind, nu når solen allerede have fuldt spil. Terrænet forsatte som det sluttede igår, men en del bump og skavler, det tager en lille smule af farten og så er det lidt hårdere. Det gjorde hurtigt at alle gik lidt mere i deres verden. Sådan forsatte de hele dagen, flot men bumpet.
Vi kom super fint fremad, som de andre dage. Men alle var lidt mærket af de mange lange dage. Alle ved vi måske har kort tid igen, men det er forsat så langt og mange dage, at vi alligevel ikke helt kan se enden og der kan ske så meget uventet endnu. Som f.eks at Nadja igår fik ondt i venstre skulder og har det forsat, så hun ikke kan bruge venstre arm ret meget og derfor ikke går foran. Der skal ikke mange ændring i vores fysik, før der er noget længere tid ned. Vi alle drømmer om slutningen, men vil gerne noget tættere på.
Når der er sagt, er her selvfølgelig super smukt og imponerende, men når trætheden sidder lidt i kroppen, så bliver det hurtigt endnu en dag på kontoret, uden det skal lyde utaknemmeligt. Her til aftensmaden, havde vi også en snak om det mentale her til slut, det er måske slut om 5 dage, men vi skal være indstillet på det lige så godt kan tage 7 eller 10 dage, det er det, der er så vildt her til slut. Hvis der kommer en alvorlig skade, dårligt vejr, tø sne der sætter sig under skien, whiteout eller andre ting vi ikke ønsker.
En anden pudsig ting er f.eks. at jeg altid får vabler på min underlæbe, når jeg er i stærk sol, det får jeg lettere og lettere da jeg har haft det mange gange. Det fik jeg også i år, da jeg fik min maske på en dag for sent. For at undgå det går jeg hele dagen, med min hjemmelavede mundmaske, det er ikke kønt, men det hjælper og jeg kan sove om natten, uden læber der smerter. Nu lader vi både fysisk og mentalt op til i morgen.
Erik
Dato: 24 april
Dag/lejr: 23/22
Km/km i alt: 29,9/418,7 (forventer i alt ca. 570 km)
Højde: 1997
Vejr: Minus 1-5 grader. Stort set ingen skyer, masser af sol. Svag brise fra nord.
P.S: Husk at følge med, undervejs på vores GPS-kort, hvor du kan se LIVE hvordan det går: komud.dk/gps-kort/
Læs meget mere om hvordan du kan krydseindlandsisen her, beskrivelse, billeder, videoklip og krav: diteventyr.dk/kryds-indlandsisen
Indlægget er opdateret: 11. januar 2022
SÅDAN???????? – en dag på kontoret lyder slet ikke utaknemmeligt- det lyder mere som om, at jeres rutiner er godt og grundigt indarbejdet. Vejret skal nok sørge for, at skabe de ” kanal skifte” der gør, at I får nuancer på den enkelte dag.
Så vildt at I måske kan være nede om 5 dage – når man springer i GPS ” helikopteren, så bliver det tydeligt, hvor langt I har gået og det ser ikke ud af noget det sidste stykke????. Så pizza, toiletter, medvind, nattøj og andre til daglige, helt normale tilgængeligheder, er snart inden for rækkevidde.
Må vind, vejr, underlag og gode ben være med jer de sidste 150 km,
Kh. Pia
NB, tænker at mågen I så den anden dag måske hed Jonathan……. Herunder boganmeldelse af en bog med samme navn:
En smuk og tankevækkende fortælling om havmågen Jonathan, der trodser sin flok i jagten på det frie og uafhængige liv.
Anbefalet af bibliotekar Anne Birgitte Hundahl, Vejle Bibliotek
Trods sin ringe størrelse på kun 93 sider er ”Jonathan Livingston Havmåge” en helt enestående bog. Det er fortællingen om en havmåge, der afviger fra sin flok. Jonathan kan ikke indordne sig flokkens normer og lade sig nøje med at søge efter føde, spise og ellers følge flokkens døgnrytme.
Han elsker at flyve og bruger al sin tid på dette, og for hver dag der går, bliver han hurtigere og dygtigere til at flyve og manøvrere rundt i luften. For sagen er den, at når Jonathan flyver, glemmer han alt om tid og sted, han lever i nuet, og han er uafhængig og fri.
Jonathan bliver udvist fra flokken og dømt til at leve resten af sit liv alene. Dette bekymrer ham dog ikke, for i stedet for at være en del af frygten, kedsomheden og vreden, der prægede mågeflokkens liv, kan han i stedet flyve og dygtiggøre sig hver eneste dag.
Så en dag møder Jonathan to andre måger, strålende og smukke, milde og venlige, samt ikke mindst meget, meget dygtige til at flyve. De siger, de er kommet for at tage ham hjem, og Jonathan tror straks, at han nu er på vej i himlen.
Det varer lidt før det går op for havmågen at han IKKE er i himlen. Derimod tager de to havmåger Jonathan med til en anden flok, hvor alle har det til fælles, at de som Jonathan elsker at flyve og stræber efter at blive helt frie.
Nu er dette ikke kun en sød fortælling om en havmåge, der elsker at flyve, nej, det er en fabel, der kan sammenlignes med f.eks. ”Den lille prins” af Antoine de Saint-Exupéry.
Den indledes med ordene; ”Til den virkelige Jonathan Havmåge, som lever i os alle”, og man fornemmer med det samme, at fortællingen har noget på hjerte. Derfor er man fra starten ret opmærksom på, at den kan læses på mere end ét plan; for hvad er det, den vil fortælle os?
Det er ikke tilfældigt, at Richard Bach har valgt en havmåge og flyvning som metaforer i sin fabel, for det at flyve har vel altid været ensbetydende med frihed for menneskene. Og det er netop essensen af denne fortælling: hvordan vi alle kan blive frie og uafhængige og opnå netop det at leve i nuet uden en masse begrænsninger, der hindrer os i at leve det liv, vi virkelig ønsker.
Derfor – gør dig selv en tjeneste, tag en pause i den travle hverdag, brug et par timer i selskab med ”Jonathan Livingston Havmåge”, og måske vil du blive en smule klogere på livet!