Mit regntøj under ”Far og datter i Vildmarken – 45 dage i kano” var Eco-Trail Jacket og Eco-Trek Trousers fra Fjällräven.
Et super lækkert sæt, som er i Fjällrävens økoline, som er lavet af udelukkende genbrugs materialer.
Eco-Trail Jacket fra Fjällräven
Eco-Trail Jacket fra Fjällräven er en letvægt, 3-lags skal jakke i Eco Shell stof (100% genbrugt og genanvendeligt polyester). Den har mange fede detaljer og super ventilation. Desuden er den solid, selv om den ikke vejer mere end ca. 500 gram.
Igen har Fjällräven tænkt sig om, da de har lavet forstærkning på skuldre og arme og i tyndere material hvor der skal udluftes og der ikke er så meget slidtage fra rygsæk, osv.
Den har to super store skrå stiklommer, med YKK lynlåse, god plads og med mulighed for ekstra ventilation igennem lommerne.
Lavt på siden af jakken kan den åbnes for ekstra ventilation. De er sat lave, så de er lette at åbne, hvis du går med rygsæk eller træksele.
Jakke er dejlig lang, så den lige kan gå ned om røven, samt der er elastik i bunden så den lukker tæt.
Hætten har en super god pasform som holder formen godt og skygger godt i regn.
Jakken kan let lukkes til med velcro omkring håndleddene.
Det blev min absolut primære jakke i kanoen under vores ”Far og datter i Vildmarken”, da den tog vinden og kunne tage regnbygerne, samt den var super ventilerende. Desuden synes jeg selv det er en smart jakke, så det er svær ikke at tage den på når jeg skal ud.
Eco-Trek Trousers fra Fjällräven
Eco-Trek Trousers fra Fjällräven også i Eco Shell stof (100 % genbrugt og genanvendeligt polyester). Et par super regnbukser, der kan åbnes næsten hele vejen ned i siden. Det smarte i det er, at de er lette at få på og de stopper lige nøjagtig ud for lårbenet, så bukserne ikke lynes helt op. Når jeg går sidder toppen af lynlåsen lige under regnjakken, så jeg kan lynhurtigt åbne for udluftningen. Igen er det YKK lynlås og der er en tisseport foran, super dejligt.
Bukserne lukkes med en knap og der er elastik rundt i kanten. De er ekstra høje bag til og har formsyet knæ, dejligt. Derfor skal de købes i den rigtige størrelse.
Jeg kan godt til tider, savne en snorlukning, eller justerings muligheder i siderne, alt efter hvor meget tøj jeg har under, da man kan have følelsen af, at de er for løse, men har ikke givet nogle problemer.
I bunden kan de knappes til så den tovejs lynlås ikke glider op. Samt der er en fæstne til snørebåndene fortil så bukserne ikke glider op, hvis du går i tæt bevoksning og elastik lukning
Igen et godt produkt.
Se video anmeldelse af det her:
Et sæt der tjente mig godt og vil komme til det fremover.
Den har siden været med på “Far og datter i Vildmarken, 45 dage i Nordsverige” i 2015 og på mange mindre ture. Det er altid den jeg ender med på kanotur og ved bålet.
Erik
Relateret Indlæg
- Valg af skaljakke/regnjakke [Fif og råd]
- Anmeldelse af bukser og gode råd og fif!
- Andre indlæg om jakker her!
Indlægget er opdateret: 17. januar 2023

Hej Michael
Mange tak for dine pæne ord.
Der kommer hele tiden nye regnbukser modeller, så jeg er aldrig helt inde i hvad der er på market.
Jeg har flere par regnbukser, tykke skalbukser, når terrænet er hård og tynde og let regnbukser når jeg “bare” skal gå på stier og veje.
Jeg synes de fleste store mærker har gode modeller. Åndbarheden er svær at teste, men de fleste gode og dyre bukser er fine.
Vandsøjletryk, går jeg ikke op i, det er salgssnak, de store mærker laver ikke bukser der ikke er vandtætte.
Jeg er forsat glad for mine Fjällräven eco Trek Trousers, de kommer forsat med på tur. Mit bedst bud er at prøve forskellige modeller, fordi det er pasformen, hvad du skal bruge dem til, som skal der være udluftning, hvor solide skal de være, mv. der er det vigtigste.
Håber det kan bruges, selv om det ikke er en anbefaling.
Erik
Hej Erik.
Jeg ser med stor interesse dine videoer på youtube. Meget inspirerende :-)
Jeg har forsøgt at bestemme mig for et par regnbukser til at gå med i Abisko Fjeldet og så denne video hvor du anbefaler Fjällräven eco Trek Trousers og som en af de få regnbukser er de både opgivet til at være yderst vandtætte og samtidig have en rigtig god åndbarhed. Jeg har jeg haft svært ved at finde oplysninger om åndbarhed ved andre regnbukser. Dog er det en del år siden at du lavede denne anmeldelse og derfor er jeg nysgerrig på om du stadig foretrækker disse som et par letvægtsregnbukser eller om du har andre som er lige så gode og anbefalelsesværdige?
Tak for de gode videoer og god dag.
Med Venlig HIlsen Michael
Mange tak Erik.
Fortsæt godt eventyr
Hej Jonas
Tak det går rigtig godt.
Jeg kan faktisk ikke hjælpe dig. Jeg har prøvet en del skalbukser, men ikke ret mange.
Så hvor lange ben de forskellige modeller har, er jeg slet ikke inde i.
Jeg vil gå i nogle forretninger og prøve de forskellige mærker og vælge dem der sidder godt.
Jeg har gode bukser fra Fjallraven, Tierra og Klattermusen. Men alle de store mærker laver gode bukser.
Det komme igen meget an på hvad du forventer.
Skalbukser til vandring ville jeg tag lette og tynde, hvis du ikke får uden for sti.
Går du i hårdt terræn, kan det være godt med kraftige bukser.
God jagt
Erik
Hej igen Erik.
Håber jeres tur går godt, Glæder mig til at hører om jeres rejse på solskinsøen.
Jeg skriver egentlig fordi jeg har brug for råd omkring skal bukser. Hvilke skal bukser kan du anbefale som har lang benlængde, synes det er meget få der har det. Det må gerne være en kraftig skal buks, 2,5/3 lags. Da de helst skal kunne fungere på våde vandre turs dage, og når det er varmt på ski i Alperne.
Håber du kan hjælpe.
Og fortsæt god ferie.
Mvh Jonas