Dyrenes dag

Sikke en dag, gik slet ikke som forventet.

Vejrudsigten på min gps sagde til en frisk vind fra vest, ikke godt for hvor vi er. Der skulle ikke rigtig være regn.

Så min forventninger var ikke store. Det ville nok blive en kort dag.

Da det så begynder at regne kraftigt klokken 6, hvor jeg havde tænkt vi skulle komme afsted, før vinden kom, var der ikke meget lyst.

Så vi sov videre. Jeg. Vækkede først Karen klokken 8 da regn holdt op og der kom opklaring ind over.

Vi tog det stille og roligt og kom afsted 09.29. Der var nu skønt vejr, men høje skyer og helt vindstille og havblik. Der manglede kun sol.

Vi padlede ud mellem de mange små klippe øer der var er. Jeg undre mig over der ingen vind var, selv da vi slap øerne og kunne se det sidste land mod vest, var der ingen vind. Det er første gang, vejrudsigten et døgn frem ikke passer.

Det hjalp på humøret. Især da vi så nogle Tjest, sorte fugle, med hvidt på vingerne, minder om en lille lomvie. Dem har jeg taget billeder af i løbet af hele dagen, ikke helt lidt i en kajak, men gik ok synes jeg.

Vi gik også i land, for at se efter ruiner. Vi kom lidt for tidligt ind, men fandt en gammel rævefælde. Ruin så vi kort efter fra vand siden.

Da vi padlede ud af den lille bugt, opdagede jeg et marsvin der komme svømmede forbi, så den tre gang. Selv om det var på 100-300 meters afstand, var vi godt humør.

Der gik ikke lang tid, før vi længere ned spottede to marsvin, men igen på lang afstand, så det uskarpe billede vil jeg spare jeg for.

Mikkel havde også markeret et inuit køddepot på mit kort. Vi padlede mod den lille vig jeg troede det var i. Pludselig så jeg en kæmpe sten, med en revne under, her var stavlet små sten op. Det så mærkeligt ud og menneske skarpt ud. Men det lå på en stejl skråning/klippe, med virkelige dårlige landgangs muligheder. Den vig hvor jeg troede depotet skulle være var endnu være. Så vi padlede tilbage, efter lidt søgen og lidt betænkningstid, så lavede vi en klippelanding med kajakken, mellem to klipper. Hvor dønninger kom ind. Jeg kunne lige komme op og løbe op til klippen. Sørme om det ikke var det gamle køddepot, ca tre meter dybt og max 80 cm højt, med fint stengulv og forsat lidt af muren foran tilbage. Så fedt at se. (Se billeder, et med pil, hvor det er fra vandet).

Jeg kravlede ned igen, til en ikke helt lykkelig datter i kajakken. Men fedt hun var med på en lidt alternativ landing.

Videre det gik. Vi talt om hvaler og hvad vi kunne se, nu når vi havde set marsvin.

Jeg jagtede forsat billeder af tejst, og vi så to havørne.

Efter nogle timer, høre jeg pludseligt pust og en vandsøjle står op en 300 meter fra os. I løbet af kort tid ser vi to pukkelhvaler. Den næste time, padler vi rundt samme med dem, de skal heldigvis samme vej som os. Vi er tæt på dem flere gang, mellem 50-100 meter. Håber billederne taler for sig selv.

Mere vi have mere, så havde selvfølgelig ønsket et møde helt tæt på.

Vi måtte videre og pukkelhvalerne så ikke ud til at ville tætte på, de ville heller spise.

Så vi padlede de sidste fire kilometer, med en fin lille fjord og endnu en lille ruin.

Dagen sluttede lige med to polarræve. Først så vi ungen, den fik vi ikke billede af nu her og så en af de voksne, der var helt rolig og fulgt vores landgang, før den fik.

Sikke en dag, havde slet ikke forventet så godt vejr og så mange vilde oplevelser.

Vi var sent i land og kunne først spise frokost klokken 16. Så resten af dagen gik hurtigt, med lidt udforskning af ruinen og området. Samt hygge i teltet og se på dagens foto.

Især ruiner viste sig fra sin bedste siden. Efter min mening er det to ruin kanter fra inuit sommerteltet. Længere om bagved fandt jeg et køddepot under en klippe, det var virkelig fint lavet. Samt flere store køddepoter, i en stenmark. Tre store der aldrig har været åbne og nogle mindre kødedepoter, der har været åbnet og spist.

Vi gik også en tur på bjerget, men umildbart er der ikke grave her.

Jeg mødte også ræveungen helt tæt på, vi sad et stykke tid fire meter fra hinanden, før jeg gik stille væk, men min billeder i hus. Et helt tilfældig møde mellem os, da jeg var på historie jagt, den var ikke særlig stor, som en lille kat. Da Karen og jeg gik samme, så jeg også ræveungen kort. På min rundtur med Karen til alle ruinerne.

Det er dage som denne man vil huske resten af ens liv.

Eventyret lever😀

Vidste du at inuit stammede fra hvalfangerkulturer i det mest nordøstlige Asien? De begyndte at emigrere til Alaska, Canada og sidst Nordgrønland mellem år 1000-1200. Det var først ved år 1500 at inuit var repræsenteret hele vejen rundt om Grønland. Der viste de virkelig gode evner til at tilpasse sig klimaændringerne, og deres liv som nomader gav fleksibilitet omkring boliger og fangstmuligheder. Antallet af inuit voksede faktisk i Grønland fra år 1400 år af. Inuit havde også medbragt nye teknologier til Grønland, og var vant til at skifte redskaber ud og udvikle nye måder at leve på. Efter år 1200 kom hundeslæden, kajakken og umiaq’en (konebåd) således til Grønland som transportmidler uden begrænsninger fra årstid eller geografi. Hundeslæden kunne køre på is overalt og samtidig transportere alle vigtige ejendele samt en umiaq eller kajak, og umiaq’en kunne transportere større elementer i åbent vand. Kajakken kunne også sejle i isfrie passager og alting kunne skilles ad og genbruges. Som noget nyt blev inuit inspireret af nordboernes fangst af sæler i net, og senere begyndte inuit også at bygge større fælleshuse i 1600- og 1700-tallet. I takt med at nordboerne forsvandt i 1400-tallet overtog inuit også nordboernes ejendele som f.eks. trækar, spande, metalgenstande og uforarbejdet malm. Harpuner kunne således få spidser af kobber fra nordboerne, kirkeklokker kunne smadres og genanvendes til andre formål og alle former for massiv træ kunne indgå i konstruktionen af transportmidler eller boliger sammen med drivtømmer. Klimaændringerne og det koldere vejr betød også, at inuit byggede snehuse istedet for at søge beskyttelse i mere faste boliger af sten og tørv. Mellem år 1500-1700 ændrede inuitkulturen i Grønland sig af flere årsager. Hvalfangst havde været et grundlæggende element hos inuit i år 800-1200 uden for Grønland, hvor klimaet var varmere og gjorde det nemmere at forudsige dyrenes placering under fangsten. Men i takt med at klimaet var blevet meget koldere i 1500-tallet svømmede hvalerne længere mod syd i Grønland, og inuit fulgte derfor efter dem. Derfor var hele den nordlige halvdel af Grønland blevet affolket i 1600-tallet, bl.a. hele Thuleområdet, og dette gav en større sammenpresning af inuit i de sydligere dele. Der skulle de deles om fangsten, og det gav sandsynligvis en del konflikter. I 1585-1587 besøgte den engelske opdagelsesrejsende John Davis inuit i Vestgrønland og så en lokalbefolkning med sår og skader fra vold. I et tilfælde blev nogle mænd fra John Davis’ besætning slået ihjel af en gruppe inuit, mens der var stor gæstfrihed og venlighed fra inuit i et andet område. Inuitkulturen ændrede sig også efter år 1500 fordi der blev brugt nye materialer og teknikker fra de to andre folkeslag, der boede i Grønland inden inuit ankom. Inuit byggede f.eks. ikke længere boliger af hvalknogler men derimod af træ, og kajakudstyret blev også ændret. De udviklede f.eks. nye to-delte harpunspidser med od af metal og nye måder at bruge kastevåben sammen med kajakken. Derved ændrede sælfangsten sig også.

Skrevet af Mikkel Ring Jørgensen.

Vi kender hinanden privat fra Grønland af, og fra fælles interesser. Mikkel har bl.a. været medforfatter til en officiel historiebog udgivet af Grønlands Selvstyre, og har skrevet mange andre materialer beregnet til undervisning og formidling generelt. Mikkel brugte den første del af sit voksne liv med at rejse til Grønland på et personligt eventyr der varede flere år, hvor han oplevede mange sider af samfundet og naturen. Han var derudover den eneste dansker der studerede bl.a. inuitkultur, arktisk arkæologi og det grønlandske sprog på Grønlands Universitet. Mikkel er i dag uddannet på både universitetet, seminariet og konservatoriet i Danmark med forskellige uddannelser, og arbejder i Jylland med uddannelse og udvikling.

Turdata:

Dato: 14. juli

Dag: 23

Lejr: 18

——

Kajak

Km, kajak: 23,1 km

Km, kajak, ialt: 260,8 km

Afgang: 09.29

Ankomst: 15.44

——

Vejr: Regn frem til klokken 8. Overskyet, med høje skyer. Svag vind til vindstille 6-12 grader. Klar og meget flot dag, på trods af skyer. Havblik.