Erik B. Jørgensen, packraft, Noatak River

Efter en stille morgen og formiddag skal jeg liove for det hele ændrede sig.

Det første stykke tid, var stille og roligt. Floden løb forsat ude på den her slette med lidt små bakker og skranterne gjorde, at jeg ikke kunne se så meget. Der lå et tyndt skylagnde første timer, der holdt temperaturen nede. Jeg var også lidt slidt i dag.

Lige før middag, passerede jeg den første rigtige foss på turen. Meget kortvarigt var der store stående bølger og gang i den. Packraften klarede sig utroligt godt igennem det hele. Hopper fint over bølgerne, uden der kom vand ind.

Herfra klarede det op og jeg padlede på nogle vildt lange lige stykker på floden, kunne se 4-6 km frem. Oven i det kom der bjerge forude, jeg snart skal ned i mellem. Himlen var flot blå med store lave skyer, der lignede vattotter. Når solen spillede i floden, skyerne og bjergene, så strålede det hele.

Sidst på dagen kom jeg ind i et område, hvor buskene er større og der er små træer, alt sammen eksploderede i efterårsfarver. Det var smukkere end smuk.

Det var et sandt farve orgie, humøret strøg helt til top.

Lige for at toppe det, var der mange fugle at se på i dag. Har set hele 5 ørne, mange ravne par, to store flokke med gæs og en del islom. Ud over det er i dag kommet store mågeflokke, med 30-50 måger i hver.

Den første mågeflok fløj op da jeg padlede uden om en stor ø, jeg valgte at padle venstre om. Mågerne letter på modsatte side. Det undrede mig der var så mange måger et sted, så slog det mig at der måske lå et kadaver af et eller andet dyr.

Jeg bevilligede mig selv landorlov, men i det jeg gled ind i en lille vig, kom der en laksefine op. Jeg lod mig glide helt stille ind i den lille vig, med sandbund og ca. 50 cm vand.

Jeg fik et chock fordi der inde var mindst 50 store laks, de lå i lag her inde. Jeg nød synet, desværre uden billeder, de blev ikke gode. Valgte ikke at skyde mig en laks, en ellers oplagt mulighed. Jeg har så meget mad og vil ikke bruge tiden på lave laks i dag, jeg nød bare synet.

Efter en tur på øen, kunne jeg konstatere, at der kun var mågerne. Men en dejlig oplevelse med laksene.
Resten af dagen, har der været virkelig mange laks i vandet, ser mange finner komme op og sidst på dagen, da det blev overskyet, hoppede de rundt om mig, vildt imponerende.
Det er nok derfor der er så mange måger og ørne for tiden, de venter på døde laks eller en det forvilder sig ind et sted, så de kan tage den.

Den sidste time, holdt jeg godt øje med himlen, store tunge tordenskyer kom ind fra øst bag fra, og regn faldt kunne jeg se og torden buldrede. Pludselig var der en regnbue rundt om solen, specielt. Lidt som en haloring.

Lige før jeg skulle stoppe blev jeg ramt af kraftig vind. Jeg fandt heldigvis et godt lejrsted i det samme og hoppede i land.

Telt opslåning tog lidt ekstra tid, da teltet skulle sikres med sten og jeg måtte holde på alt, da det ene storm vindstød efter det andet ramte. Endte med at måtte lægge store sten i raften, for at holde på den.
Vind hev og sled i telt, en times tid, så tog den af og nu små regner det lidt.

Erik

Dag / Lejr: 65/56
Pos: 20 68 07.370 / 159 55.462
Km / Km i alt: 64,1 / 301,3 km padlet, tracket med GPS.
Vandret 785,3 fra grænsen til Noatak River (+ 54,5 km ud til start). Alt i grove luftlinjer, gik i praksis noget mere.
Højde: ligger i 192 meter. Padlede fra 242 meter i dag.
Tid padlet: 08.10-17.10
Vejr: 8-20 grader. Morgen en del tynde skyer, her efter høj sol og få lave skyer. Eftermiddag, torden og sort skyer ind over. Vind vindstille og let vind. Ved torden skyer, hårdvind med stormstød.

Erik

 

Fisk, Noatak River

Måger, Noatak River, Alaska

Måge, Noatak River, Alaska

Skyer,  Noatak River

Packraft, Noatak River, Alaska

Måge, Alaska

Halo ring, solen, AlaskaHalo ring, solen, Alaska

Samarbejdspartner Alaska på tværs