Dato: 3. sep. 2011
Lejr / dag: Lejr 117  / Dag 152
Finland Lejr 7 / Dag 8
Pos (google):  63 49 50.3 / 23 02 18.5 (kan sætte direkte ind i Google Earth)
Distance roet: 37,4 km (i alt 5286,7 km)
Distance roet i Finland: 315,7 km (i alt)
Rotid: 6t25m (07.15 til 13.40)(Finsk tid +1 time til DK tid)
Vejr: 8/8 til 7/8 lave. 2-4 m/s fra nordøst til øst. 12-14 grader
Bølger 10-40 cm nordøst til øst.
(forklaring til ovenstående data felt kan ses her)

Utroligt så god tid jeg havde når vi stoppede tidligt, så fik lagt billeder op, set podcasts mens jeg lavede udstrækning. Samt lykkes at være i seng kl. 21.20 sådan. Op kl. 6 men den store forskel at nu var det faktisk lidt små mørkt, nye tider. Vi fik gjort klar og kunne ro ud kl. 07.15 igen. Vi roede igennem den lille hytte by Ohtakari, hvor der stod en del joller ud for at se til deres net. Talte men en af dem der lige skulle høre hvor vi skulle hen. Gik i hver tilfald 6 både ud fra denne mini by. Tænkt om deres koner er så frygtelige at de flygter? Eller det bare er en lille tur før morgenmaden.

Hele området her omkring er sandstrande og klitter, mener meget om Vestkysten i Danmark bare tilsat lidt sten. Men det holdt hurtigt op da vi tog den direkte kurs ned mod Kokkola, så vi var i åbent hav det meste af de næste 24 km, men små øer passerende på hver side. Det var igen mørkt vejr med tung skyer, vinden var ikke så kræftig men en 2-4 m/s nok til at lave lidt tætte bølger på en 40 cm når vi var længst ude, men da de gik med os var farten fin. Da vi passerede den tang der ligger nord for Kokkola kunne vi dreje ned lags havnen og industriområdet. Et aktivt område, hvor meget er bygget for nylig. Der lå også et kæmpe skib og blev læste med et eller andet, løs gods, som slakker, kul, eller noget andet?

I den sydlige del af byen lille et lille industri område, her roede vi ind, her stod Evert og tog i mod, ejer af blandt andet SKIM Kayaks og MIKS Kayaks, samt de producer både og en Play Soild for Arrowkayaks som samme mærke kajak som jeg roer i. Vi lage kajakkerne op på en rampe og gik de 100 meter op til fabrikken. Her fik vi en rundvisning og endte op i køkkenet til en kop kaffe / the. Evert er Hollænder, men har boet her i mange år og er Finsk gift. Han har været verdensmester i barfod vandski, ja du læste rigtigt barfod vandski. Og hans søn er også på vej og er nr. 1 i junior rækkerne. Et spændende og meget åbent menneske, som tog vældigt i mod os, efter 1,5 time, spændt vi en kajaktrailer på hans bil og hentede vores kajakker. Trailer satte vi af ind i fabrikken så kunne vi pakke ud og tag det med vi ønskede. Så gik turen forbi et supermarked så vi kunne handle, hjem til Evert hvor vi hilste på hans familie. Der er hektisk aktivitet da der er en masse fødselsdag de skal til. Men Evert sad og snakkede lidt med os mens vi fik lidt koldt at drikke, så skulle han også af sted. Så kunne vi hoppe i sauna og bad og få skrevet lidt på vores computere.

Til aften tog vi med Evert ud og spise på en lokal restaurant og bag efter på pub. Før vi vendte hjem igen lidt over 23. En super hyggelig aften med en masse kajak snak, m.v. Evert er en super flink mand. En stor tak til ham for logi og en afbræk fra turen. I morgen det går videre igen.

Erik

Indlægget er opdateret: 4. februar 2022

Skandinavien rundt i kajak, bog, køb her!