Dato: 4. sep. 2011
Lejr / dag: Lejr 118  / Dag 153
Finland Lejr 8 / Dag 9
Pos (google): 63 34 56.8 / 22 22 07.5 (kan sætte direkte ind i Google Earth)
Distance roet:  53,6 km (i alt 5340,3 km)
Distance roet i Finland: 368,3 km (i alt)
Rotid: 10t50m (08.50 til 19.40)(Finsk tid +1 time til DK tid)
Vejr: 4/8 mellem til 8/8 lave, sol. 2-6 m/s fra syd. 14-16 grader
Bølger, havblik til 30 cm bølger fra syd.
(forklaring til ovenstående data felt kan ses her)

Vel tilbage i Evert hus efter en virkelig hyggelig aften, fik jeg lagt indlæg op og kunne endelig lægge mig kl. 23.15. Peter var forsat i gang, men jeg var i drømmeland før han lukkede ned, fordi det opdagede jeg aldrig.

Klokken 06.57 vækkede Evert os. Jeg drømte igen om at ro kajak, var vist nok ved at rulle blandt mange mennesker, tror ikke engang jeg var i vandet. Virkelig underligt. Faktisk helt underligt at sove i en seng med dyne, det har jeg ikke gjort siden 10. juni (56 dage siden) da jeg var i Malmø med familien.

Men det var op og i gang med at pakke med det samme, Evert var gået op for at lave morgenmad. Peter meddelte med det samme at han ville stå af nogle dage og lad mig forsætte alene. Han havde et ønske om at besøge sin mors familie som er her fra området. Det var noget uventet, men kan nemt forstå beslutningen.

Så vi pakkede sammen til hver vores tur. Oppe i køkkenet var der morgenmad, brød, pålæg og æg, herlig start.

Så kørte vi ned til fabrikken og fik ordne på vores ting. Peter fik tømt sin kajak og hængt tingene til tørre og lagt til side. Min kajak blev kørt ned til rampen, her ville jeg heller pakke i ro og mag. Så var det farvel og tak til Evert for utrolig gæstfrihed og et indblik i hans produktion af både og kajakker. Samt en stor tak og farvel til Peter for godt selskab i de sidste 13 dage hvor vi har fuldes af og lært meget af hinanden. Har været sundt for mig at se hvor lidt grej man kan have med og klare sig med. Samt vi passede godt sammen, for ikke at glemme at jeg bare fik lov til at køre mine rutiner videre. Held og lykke til Peter på hans videre færden. Som selvfølgelig kan følges på hans blog her. Evert og Peter kørte igen og jeg kunne pakke stille og roligt. Var før på vandet end forvente, så kl. 08.50 kunne jeg ro ud, i sol, vindstille og havblik. Det vare dog meget kort, så snart jeg kom fri af havnen fik jeg let modvind fra syd. Så hastigheden var ikke høj, da der også var en let modstrøm. Roede glad af sted. Jeg var blevet anbefalet af Evert at tag inden om alle øerne det skulle være ganske smukt. Men pludselig lå der en dæmning og en sluse i vejen? Den er ikke på mit kort, mens jeg lå der og tænkte på om det var tilladt og hvordan og hvorledes, kom en båd og skulle igennem, han viste men tegnsprog vi kunne gå igennem sammen. Jeg tog med, var næsten sikke på det var tilladt i det blå-hvide bånd. Heldigvis kunne jeg se det var korrekt her til aften. Bag slusen gik turen ind mellem et hav af små øer, igennem floder / kanaler, igen var der hytter over alt. En virkelig flot og speciel tur. Det eneste jeg undre mig over var hvor få fugle jeg så, det var første da det blev åbent at der var lidt svaner med store unger, lidt måger og enkelt ænder. Må være fordi jagten er gået ind at de forsvundet. Så det var 5 gode timer mellem Kokkola og Jakobstad som også var i gang med at bygge havnen ude. Her så jeg ryggen af en kajakroer ved slusen ud, men nåede aldrig op før vedkommen var forsvundet. Resten af dagen var lidt mere åben. Men hele dagen har der været lidt mere vind i perioder end jeg troede der ville være i mellem øerne har svinget mellem 2 til 6 m/s fra syd.

Sidst  på dagen passerede jeg en del badestrande, men små huse til at skifte tøj. Jeg nåede endda at krydse ned forbi øen Torsön helt perfekt på nær at her var ikke en ærlig lejrplads, der var igen hytter over alt, så pludselig kunne jeg se jeg gik noget over tid, havde forvent at ro til kl. 19 men først 19.40 fandt jeg en bare noget lunde lejrplads, dog alt for tæt på et hus. Kunne ikke finde en landgangsplads uden der lå en hytte. Endt med at gå ind på en lille strand 50 meter fra en stor hytte, her trak jeg kajakken ind i skoven / buske for at gemme mit telt lidt. Så slog jeg lejr og håbede på at ejerne ikke kommer, men de kan nok heller ikke se mig.

Desværre har den gode mad i går, nok gjort at min mave reager lidt, så har rendt nogle gange på toilet her til aften. Mens der ellers har været fuld hammer på for at ordne alt og komme i seng. Det ser ud til jeg får en del sydlig vind de næste dag, så spændt på hvor meget det påvirker min roning. Skal blive mellem 6-10 m/s.

Erik