Krydsning af Grønlands Indlandsis 2013, dit eventyr, ekspeditionsleder Erik B. Jørgensen, deltager Jesper Sejberg Christiansen og Kenneth Dankleff Lagstrøm, efter turen, godt slidt

Krydsning af Grønlands Indlandsis 2013, dit eventyr, ekspeditionsleder Erik B. Jørgensen, deltager Jesper Sejberg Christiansen og Kenneth Dankleff Lagstrøm, efter turen, godt slidt

(Beklager den sene opdatering, men løb tør for strøm. Ingen billeder fordi her jeg ikke havde kamera med,)

Det var med spænding i maven vi lage os til at sove. Fordi der ventede os helikopter i morgen.

Men Nordmændene skulle først af sted og vi skulle først af sted om eftermiddagen, ikke så godt da det skulle være dårligt vejr senere.

Vi vågnede ved et farligt postyr lidt i 7, da Nordmændene havde sovet over sig og strøg af sted. Det var dejligt at høre helikopteren. Jeg havde fået Julie med en rute helikopter kl. 0925, så der var den store afsked. Men midt i det ringede min telefon at alle skulle med 0925, om 20 min. Så vil panik og pakning. Det var godt jeg havde sagt at folk skulle kunne pakke på 10 min. Vi fik styr på det hele og gik op mod helikopteren. Men jeg var noget spændt fordi der er plads til 9 person i helikopteren, men med mig var vi 10, jeg fik af vide af planlægnings kontoret at det var pilotens beslutning om jeg kunne komme med.

Helikopteren landene og læssede de lokale af der kom retur. Jeg spurgte pænt piloten om jeg kunne kom med, da der var et ledigt sæde ved siden af piloten. Men nej, fordi det måtte han ikke, ak. Jeg skytte mig at ringe til planlægnings kontoret igen, de skulle spørge chefpiloten. De ville ringe til piloten, men intet skete og stille og roligt gjorder piloten klar. Jeg ringede igen, mens motoren startede. De kunne ikke få fat i piloten sagde de, så jeg lavede signal til piloten om der var telefon og fik lov at løbe hen med telefonen, de talte i 5 min. Så kunne jeg komme med, herligt, oven i købet en forsæde plads og tid til at tale med piloten under den 20 min flyvetur. Senere fik jeg af vide af de andre de kunne høre pilotens telefon men han tog den ikke.

Vi fløj alle til Tasiilaq, her skulle vi vente til kl. 16 hvor vi skulle til Kulusuk. Ind til da kunne folk gå rundt og se. Mens jeg besøgte fik besøg af min ekskærste og barn, samt hendes far. Vi var rundt og hils på familie og andre jeg kendte. Poul som havde hjulpet mig med kontakt til fangerne kom og hilste på. En herlig eftermiddag, men sne begyndt at falde tungt. Så da vi mødes kl. 1530 klar til at flyve var alt aflyst. Vi måtte blive, oven i det er fredag fridag for helikopter piloten, nej.

Vi måtte på hotel med deltagerne, jeg bor lokalt. Vi tog på ”Hotel Red House”, hvor min ekskæreste og far arbejder. Jeg var pludselig chauffør på bilen, med bagage, osv. Vi fik alle på fine værelser. Herfra var vi ud og handle aftensmad, vi havde nogle franskgæster og nogle af deltagerne med.

Aften gik med besøg ved Viggo og hans kone, hvor mine ekskæreste søn, Fritz også var. Han var vældig glad for jeg var der.

Der blev snakket så godt vi nu kan, når kun halvdele kan dansk. Jeg var heldig at menuen stod på Grønlandsk mad, vi fik Lomvie (fugle), Ammasætter (lodde) fisk, slidfiske hval og delfin spæk, en fornøjelse igen.

Ellers gik aften med at snakke, se hjemmevideo af korsang, trommedanse og andre ting. Vældig hyggeligt. Vi måtte også en tur på hotellet og kontroller at alt var i orden. Her sad alle deltagerne og hyggede. Før jeg gik i seng, sammen med Fritz. Sikke en dag, nu må vi se hvornår vi kommer ud.

Erik

Indlægget er opdateret: 4. januar 2022