Anden dagen på Københavner ugen, under vores 200 timer Yoga Lærer uddannelse, startede tidligt lidt over 6. Med morgenmad og klargør de sidste små ting, før Tine og jeg sprang på cyklerne og cyklede fra Lyngby til Hamsa Yoga. Selv om sneen var fladet stille og roligt natten igennem, så gik det ok i morgen kulden.
Efter en gang hurtig omklædning var vi klar til dagens første time.
Soham ventede i lokalet. Folk var noget sløve i optrækket i dag, og flere var forsinkede. Men det tog Soham fint ved at starte kl. 8 med at synge mantra, noget han ofte gør. Så var vi i gang, og folk kunne finde på plads.
De to timer fra 8-10 stod på en yoga klasse med en masse fokus punkter, som vi skal være klar over som undervisere. Blev en fed time, vi fik lavet en masse yoga, og Soham viste også en masse måder at undervise på. Igen forskellige værktøjer til brug i undervisning.
Soham underviste ud fra principperne, først åndedræt, så handling, hvordan kommer vi i stillingen og så en retning. Han satte også UPA’er oven på, det er nogle handlinger, der hjælper en at komme bedre ind i stillingerne.
Det kan være:
- Open to Grace, som handler om stillingens grundform, at finde fundamentet, altså at stå godt. Kalder det at blive ground’et.
- Muskulær energi, hvor han tænder vores muskler, for på den måde at komme sikrere og bedre i stillingerne.
- Inderspiral, som handler om at skabe plads i hoften, som medfører vi kan komme dybere og bedre i stillingerne.
- Ydrespiral, som giver længde i overkroppen og støtter op om pladsen i hoften. Så jeg føler, at jeg kan komme endnu bedre i stillingen.
- Organisk energi. Det lyder lidt mærkelig, men man skal stråle energi ud af stillingen. Det giver frihed, og jeg føler, at jeg står endnu bedre.
Soham kørte forskellige små temaer. Det fede ved det hele var at se, at det hele virkede, når Soham er så sikker, som han er. En fed time med små pauser til debat og leg. En fed måde at lære forskellige værktøjer til at undervise ud fra, og vi lavede nogle fede stillinger.
I pausen var vi en flok der blev, og drak the og spiste madpakker.
Næste time var også med Soham, og vi var trukket op i det store yoga rum. Vi skulle se på overgange mellem stillinger. Med udgangspunkt i Solhilsner, snakkede vi om, hvordan vi kommer fra en stilling til den anden, alt efter hvad man vil med klassen, og hvilket niveau ens elever er på. Meget sjovt at man kan nørde med det. Vi tog også alle mulige sidespring, eksempelvis hvad vi burde træne som egen træning, osv. Vi så på stående stillinger, og vi nåede at undervise hinanden ud fra de principper, vi havde oplevet i første yoga klasse i dag.
Så 2 timer går hurtigt. Vi havde bestilt sandwich, hvilke meget var meget godt, da vores pause var 45 min.
Efter en rask gå tur efter maden, sad vi igen en flok og snakkede. Jeg fik ringet om ekspeditions tilladelser til forårets Indlandsis krydsning og andet. Der er altid en masse.
Dagens sidste time var med Simon. En rigtig eksperiment klasse, hvor vi legede med redskaber til at tage ejerskab over timen, mv.
Vi så på, hvordan man kan åbne en klasse, 3 af os prøvede og fik tilbagemeldinger. Vi legede med, hvordan vi kunne tage ejerskab på rummet, ved at flytte rundt på folk og andre små psykologiske tricks.
Vi skulle prøve at undervise, hvor vi gør det modsat af eleverne, så når jeg sagde ”løft venstre ben” så løfter man selv højre. Vildt sjovt at se hvordan folks hjerner kan kortslutte. Underligt nok gik det super for mig.
Til slut så vi på, hvordan og hvornår man laver en demo for eleverne, enten selv eller med en elev der kommer op. En meget legende time, men en masse små redskaber til at lave en bedre time og tage kontrol. Meget af det føler jeg, at jeg har super nemt ved, med min baggrund fra militæret og som underviser, hvor jeg ofte har været i situationer, hvor jeg skulle tage styring, osv.
Så var dagen slut. Så var det bare at cykle de 11 km til Lyngby. Til en stille aften, hvor jeg var træt, hovedet har været brugt en del. Ikke så meget kroppen.
Erik
Indlægget er opdateret: 23. december 2017
Læg en kommentar