Jeg har haft et Shangri-La 5 telt + indernet til test. Jeg har haft det oppe på et par ture, samt en hel del i haven, for at se hvordan det står og for det var nemt at gå ud og se på detaljer.

Det er et telt i stræk materialer og let i forhold til størrelse. Det har nogle mangler i min verden. Men overordnet er det et let, solidt og funktionelt telt.

Telt er testet i juli og aug. 2010, i vindt op til 8 m/s, sol og kraftig regn. Længst overnatnings periode var 2 overnatninger.

Levering:
Teltet leveres i en lille pose, stangen ligger løs, men der er en lille pløkpose med 8 pløkker.
Indernettet er leveret i en særskilt pose. Som alt kan være i, når alt skal med på tur.

Opsætning:
Det er nemt at sætte op, der er 4 hovedhjørne, men kan spænde ud, med lukket telt. Så kan man sætte stang ind, den kan indstilles i højde, jeg har dog haft den i øverst hul, alle gange, for at få det til at passe. Herefter sætter man de sidste 4 pløkker.

Indertelt / net:
Det er rimelig nemt, at sætte i. Man går ind og tager stangen ud, nettet kan klikkes fast i toppen, her efter kan stangen sætte ind i inderteltet. Rundt midt på telt er der nogle fastgørings øjer, samt der er udstrammer ud til pløkkerne.
Desværre er øjerne ikke klikspænder, da de falder nemt af. Jeg kunne godt bruge at man kunne klikke indertelt og yndertelt mere sammen, så det var nemmere at tag ned og sætte op samlet.
Dobbelt lynlås i inderteltet køre upåklageligt.

Plads:
Det er et 5 personer telt. Der er god plads og man kan stå oprejse i midten. Men grundet den firkantede form og stange i midten, er det svært at se 5 personer ligger her, med inderteltet i. 4 personer kan gå, men så er der ingen spild plads

Ydertelt:
Det har 8 hæftninger til pløkker, der er ydere mere mulighed for at hæfte barduner på hver af de 4 sider af teltet, 3 steder (det kan gøres med en bardun snor rundt til de 3 steder). Foroven er der to ventilations huller. Der er en stor lynlås ind i teltet.
Det er nemt at juster opstrammer ved pløkkerne. Men teltet er desværre skåret sådan at siderne ikke går ned til jorden. Det medføre at der altid vil komme vind ind under teltet. Synes det er en skam, at man ikke kan lukke telt til hele vejen rundt, uden at skulle bruge en bund.
Ventilation i toppen, er afdækket og kan ikke åbne eller lukkes mere. Så det er ikke et telt til bål, brænder er ok.
Lynlåsen ind til teltet, er dejlig høj og der er øjer, så indgangen nemt hænges til siden. Desværre køre lynlåsen hele tiden fast i overlapningsflappen, når man lyner teltet.
Der er ingen myggenet i ydre teltet, gør ikke noget, da siderne er så åbne, at myg også vil komme ind den vej. Så svært at undvære inderteltet /nettet.
Jeg har det svært med at man sælger et telt på vægten, og så er det uden barduner. Det er synd med vægten, fordi hvis man vil bruge det på tur, så skal man sætte det på.
Det medføre så der ikke er ekstra pløkker med, så man skal skaffe sig flere.

Pløkker:
Som nævnt er der ikke ekstra med, samt pløkkerne er meget små og uden knæk foroven, til at holde på stropperne. Igen synes jeg det er at spare for meget på vægten, i salgs øjemed. Jeg ville købe ny pløkker som dem på billede, ved siden af originalen. Samt jeg ville også altid have lidt ekstra pløkker med.

Vægt og pris på telt, m.v.
Telt …………………………… 2.229 kr.        1.300 gram
Indernet med bund………….1.149 kr.        1.220 gram
Gulv (ikke testet)…………….. ..749 kr.           870 gram

Konklusion:
Et godt telt i god kvalitet. Som giver god plads i forhold til vægten. Samt man har mange muligheder, for at bruge det somme overdæk, rent myggenet, osv.
Ulempen er at man skal hen og sætte barduner i og købe flere pløkker, for det er optimalt i min verden. Telt er for højt oppe fra jorden, så man kan ikke undgå træk, hvis man vil bruge det hele året rundt.
Et telt der skal ses og prøves, men det er et telt der ikke kan dække ens behov hele året rundt.

Kan købes ved Outlandia

Erik

Relateret indlæg