Kan ikke beskrive hvor godt jeg sov i nat, var helt væk. Så lysten til at stå op var ikke kæmpe. Alligevel, var jeg hurtigt klar i dag.

Forsatte med at gå mod vest, stort set samme kurs hele dagen. Terrænet har været meget ens. Stort set været i åben skov hele dagen, med en del lette ujævnheder. Ind i mellem har der været nogle korte bælter med tuer og vådområder. Terrænet bugter sig op og ned, som store dønninger i havet. Har også ramt to slugter i dag, med en flod i bunden.

Derfor har jeg zigzag’et lidt idag, mellem træer, tuer og våde pletter. Nogle få vådområder, var det en udfordiringen at komme tør igennem, samt der var buskads. I anden time var der et vådområde og til slut en stor flod, dybt nede i en kløft. Kostede lige 60 højde meter ned og op. Ud over jeg skulle vade over den. Jeg havde ikke lært noget eller fornægter virkeligheden. Vurderede, at jeg kunne vade over i vadestøvler uden, jeg behøvede regnbukser på (nærmere noget med jeg ikke gad grave regnbukserne frem). Tog alligevel to elastikker og snørede stramt til i toppen af vadestøvlerne, før jeg begyndte at gå over. Floden var ikke så dyb, og der var mange store sten jeg kunne stå på, men strømmen var kraftig, så det med at stå fast oven på en våde sten, var en udfordringen. Selvfølgelig måtte jeg træde ned foran sten nogle steder, for foden ikke skulle blive taget af strømmen, så var i til knæet flere gange = 10 cm over vadestøvlerne. Ellers kom jeg over uden problemer.

Elastikkerne gjorde virkelig ondt, nu og de havde gjort deres job, fordi bukserne var våde men sokker og støvler var tørre, dejligt.

Jeg kravlede op af en bakke igen og forsatte. Efter 4,5 time stod jeg ved dagens største flod, der var mere en å, godt nok 20 meter bred, men vandet løb stille og roligt. Jeg vidste bare, at det betyder den er dyb. Gik lidt langs floden og fandt et sving, så måtte jeg pakke- og klæde om, fordi jeg måtte svømme over.

Da jeg nu skulle være våd, pakkede jeg igen alt elektronik i dobbelt vandtætteposer. Jeg bredte underlagt ud på bag siden af rygsækken, før jeg satte det store vandtætteposer overtræk på.

For at få så lidt vådt som muligt, havde jeg kun vadestøvler, regnbukser og elastikker på. Jeg gik i bar overkrop, dog blev myggejakke på til sidste øjeblik. Støvlerne var om hals da der ikke var plads i rygsækken.

Jeg gik ud i floden, som forvente blev for dyb. Var lige langsom nok til at erkende det, så rygsækken kom lidt under vand i bunden, før jeg lagde den, så den kunne flyde. Lagde støvler oven på og svømmende de sidste 10 meter over. Vandet var køligt men ikke nogen panik. Så kunne jeg klæde og pakke om igen, stort set uden noget var vådt. Ude i horisonten, tordnede og lynede det, og jeg kunne se regnen falde. Jeg holdt på, men besluttede også jeg ikke gad gå i torden byger. Gik friskt til de sidste 45 min, selvfølgelig i et våde område hvor jeg fik våde støvler og sokker, har ellers holdt dem tørre de sidste to dage, noget mine fødder er meget glade for.

Da jeg synes torden bygerne var tæt nok på, slog jeg lejr, der var lige en plet her mellem alle tuerne. Godt nok var klokken kun 14.45, jeg gad bare ikke blive gennemblødt.
Nåede lige at få sat teltet op, så begyndte det at regne, hele horisonten var sort.

Ha, ha jeg nåede det og kunne sidde og hygge mig i teltet, mens jeg pakkede ud. Den der ler sidst ler bedst, fordi der kom 10 min små dryp, de store regnbyger gik hver sin vej om mig og 40 min efter skinnede solen fra en skyfri himmel, typisk. Dejligt nok, så kunne alt tøjet komme ud og lufte.

Der er forsat mange myg, især hele formiddagen har de været mega aggressive, hver gang det er overskyet, går de virkelig til den. Heller ikke det nemmeste at hænge tøj til tørre, når begge min bukser skulle til tørre, kostede en del stik.

En god dag med god fremdrift i et terræn, jeg ikke vil klage over. Har brugt kompas meget i dag. Da der ikke har været skygger og terrænet hele tiden ændre hælding og går op og ned, så svært at holde kursen, uden kompas.

Jeg holder lige på bjergene fordi i morgen vil jeg gå 300-400 meter op og holde mig rundt i nogle små dale for at se, hvordan det er, i forhold til jeg ellers skulle en del mere syd over.

Nu hygger jeg mig i lejren, nyder meget at få læst og få en masse the. Kroppen kører super godt i øjeblikket. Det, at jeg er blev lettere og terrænet er lidt lettere, har gjort, at jeg har gået fulde timer i dag, uden sidde pauser. Hjælper også lidt på tørsten, når det var overskyet.

Skønt at side her med min lille lommebog. I dag er der hilsner fra svigermor Lone, og min Far og Tove (min fars kæreste, som jeg er vokset op sammen med) super dejligt.

Spørgsmål:

René Nielsen
Hej Erik
Nu hvor du har fået en revolver betyder det så at du skiller dig af med riflen? Hvis ja hvad så med dine evt jagtmuligheder, de bliver jo noget indskrænket.

Ja jeg har sendt riflen retur, da jeg synes en revolver giver mig mere sikkerhed sammen med bjørnespray i det tætte skov og i teltet. Samt det er en lettere løsning. Det er lærepengene her fra.

Det indskrænker jagt lidt, har købte Jagtlicens, men jeg har faktisk ikke tænkt mig at skyde noget, andet i en nødsituation, eller hvis jeg skulle blive lækker sulten på et tidspunkt. Vil heller tage billeder og nyde dyrende, jeg har umiddelbart rigeligt mad.
De dyr jeg må skyde, kan jeg alle kom så tæt på jeg kan tag dem med pistolen, hvis jeg vil.

Søren Brahe
hej Erik,
Har hørt fra andre som sejlede kano på Mackenzie et par måneder, at de havde glæde af et fuld krops myggenet, som netop gjorde det muligt at gå på toilet og arbejde uden for teltet ! Alternativ til varmt telt er også hængekøje med indbygget myggenet og oversejl.
Du kender dem sikkert men vil bare nævne det, når du har mulighed for resupply. Keep on trucking!
/Søren

Hej Søren
Tak for rådet. Du kan tro, at jeg har fuldt myggenet. Jeg har en Buckjacket (søge på myggejakke, på min blog, så er der et indlæg om den). Den virker super, det ændrer bare ikke på der forsat er sort af myg foran, så hver gang jeg skal tage en tår at drikke, skal jeg åbne. Bare min hænder, kræver det jeg sidder med handsker når det er slemt.
Hængekøjer er jeg bare ikke til. Et der er ikke så mange træer, overordnet på turen. Samt når jeg har 11-18 timer i lejr, elsker jeg den frihed teltet giver mig, også selv om det er varmt. Rent vægtmæssigt, vil jeg heller ikke have to overnatnings ting med. Det er mine tanker, men tusind tak for input, elsker det.

Erik

Dag / Lejr: 25/20
Pos: 20 68 03.659 / 146 07.378
Km / Km i alt: 14,1 / 289,2 km fra grænsen (+ 54,5 km ud til start). Alt i grove luftlinjer, går i praksis lidt mere.
Højde: ligger i 680, startede i 661. Men gået op og ned mange gange i dag. Tid gået: 08.15-14.45
Vejr: 15-25 grader. Hele formiddagen overskyet. Over middag sol. Eftermiddag, torden, lyn og regnbyger ind over. Her efter sol. Generelt vindstille til svag brise. Lidt kaste vinde ved torden byger.

Samarbejdspartner Alaska på tværs

Indlægget er opdateret: 10. december 2020