image

Vi stod op til en helt stille morgen, der var ikke en lyd. Uden for var

luften og skyerne helt vandmættet og Yukon floden havde hævet sig nogle cm siden igår. Det lyder måske ikke af så meget, men da vi i går lagde os (ikke på den aller bedste camp, men eneste der var at finde over mange km) bare 10 cm fra flodkanten, så kunne det potentielt gøre en forskel, når pløkken/kant af teltdug nu sad i vandet. Vi lå på rigtigt land, så der havde ikke været noget problem i at gå op, hvis du skulle blive nødvendigt, men der kunne teltet bare ikke stå.

I løbet af natten havde der været en del både og fiske med net, men ikke noget vi ikke kun sove for. (Tine: Eriks betegnelse “en del både” dækker over “to små både”, og den ene hørte han slet ikke, men sov bare.)

Lige som vi pakkede begyndte de første dryp igen, og så snart vi var afsted var det i silende regn, men forsat uden en vind, det gav et flot landskab.
Der var kun 17,5 km til den eneste bro over Yukon River i hele Alaska og den 4 bro i alt, med de 2 i Canada.
Lige som vi kom til broen og olieledningen, som løber med den, klarede det op og vi kunne få lidt billeder.

Vil du med ned af Yukon River

Det var en lidt sjov oplevelse at komme her, fordi det var her det hele startede for to år siden. Da Gene og jeg kørt over bro ud på min tur ”Alaska på tværs”, snakkede Gene og jeg om Yukon River, den så stor og beskidt ud. Den næste måned havde jeg god tid til at tænke, mens jeg traskede af sted. Jeg tænkte ofte på den store flod, alt det vand jeg krydsede måtte løbe der ned. Hvad var der oppe i starten af den store Yukon flod. I mine historiske bøger, stod der en masse om Yukon flodens betydning som transportvej og efterhånden som jeg sled mig af sted med rygsækken, tænkte jeg at en tur i kano eller kajak ned ad Yukon ikke var så tosset, en god kærestetur, der forhåbentlig ikke var så hård som at vandre her.
En aften efter en måneds tid ringede jeg så hjem til Tine over satellittelefonen og spurgte Tine, om hun ville med ned ad Yukon River om et par år, hun sagde ja og her er vi igen.

image

Vi lagde til efter Patton Broen og gik op og så. Jeg kunne huske, der var en resteplads og noget cafe. Der var en masse gamle skurvogne, der var et cafeteria der også tilbød rum til overnatning. Da vi kunne købe internet her, gik vi tilbage og slog lejr for at holde en hviledag og få opdateret alle vores ting.

Vi kunne slå telt på en lille plads skjult nede ved floden. Det var helt perfekt. Vi pakkede lidt ting og gik først en tur, for at se vejen, broen og olieledningen. Der var oven i købet også en lille turistinformation, med en snaksagdelig dame og lidt informationstavler vi så, før vi gik ind i cafeteriet.
Her har vi siddet hele dagen og spist mad, set mail og opdateret vores ting. Et dejligt lille afbræk, før det går videre ud mod havet.

En lidt sjov ting, efter vi satte os ind har solen skinnet og været det dejligt vejr, typisk.
Erik

image

Alaska Pipeline, Dalton Highway og Patton Bridge

Trans Alaska Pipelin

Dalton Highway er bygget tilbage i 1974 for at man kunne bygge en olieledning, fra havet nord for Alaska og hele vejen ned igennem Alaska.
Efter oliekrisen indså den Amerikanske regering at de måtte blive mere uafhængige af Mellemøstens olie. Derfor tillod de olieboringer i havet ud for Alaskas nordkyst, selv om det er et meget sårbart miljø.

I 1974 kunne de gå igang med at bygge den 1.287 km lange olieledning, med en diameter på 122 cm. Den er isoleret så den kan klare de høje sommertemperaturer og de ekstremt lave vintertemperature. Derfor er olie ledningen sat på pæle og ruller, så den ikke sætter sig i permafrosten og olieledningen kan give sig lidt, efter om den er varm eller kold.

Undervejs er der 12 pumper, for at kunne pumpe det hele vejen. Der er vagter der patruljerer langs ledningen til fods, i biler og med helikopter, da det er en meget vigtig olieledningen. På billedet kan du se et hul en jæger kom til at skyde i den.

Arbejdet stod på til 1977, hvor det kæmpe projekt stod færdig. Olieledningen fik navnet Trans-Alaska Pipeline System (TAPS), ofte bare kaldt Alaska pipeline.

I det projekt skulle man også have en bro over Yukon River, det blev Patton Bridge. Broen skal kunne klare de store ismasser, der kommer ned ad Yukon floden om foråret, og den skal også kunne give sig op til 80 cm efter om den er varm eller kold. Broen er opkaldt efter den først direktør for olieledningsfirmaet, E. I. Patton.

Selve Dalton Highway er 666 km, den del starter nord for Dawson og slutter i Deadhorse ved nordkysten. I dag er det en forsyningsvej med lastbiler til olieindustrien og lidt turister. De fleste turister kører kun til polarcirklen og får et bevis, før de kører tilbage igen.

Vejen er opkaldt efter James Dalton, en ingeniør som har lavet meget i Alaska, bl.a. flere militær installationer som missilvarslingssystem.
Erik

Kilde link
• https://en.wikipedia.org/wiki/Dalton_Highway
• http://wikitravel.org/en/Dalton_Highway
• https://en.wikipedia.org/wiki/Trans-Alaska_Pipeline_System
• http://www.alaskacenters.gov/the-alyeska-pipeline.cfm
• http://www.alyeska-pipe.com/TAPS/PipelineFacts

Dag/lejr: 47/40
Km/km ialt: 17,5/1857,1 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 93 meter
Vejr: 13-22 grader. Mens vi var i kajakken, køligt overskyet og en del regn, vindstille. Mens sidder inde. Vindstille, sol og få skyer, typisk
Pos: Se under ”GPS-kort” for at se olieledningen/Dalton Highway skære sig igennem Alaska.

imageimage image

Samarbejdspartner, Yukon River