Thomas Kjerstein Indlandsis hold 2014 digt, fra “dit eventyr’s” krydsning af Indlandsisen
Det er altid sjovt at høre, hvad deltagerne oplever og hvordan vi ser hinanden. Derfor fortæller Thomas digt meget godt, lidt om os alle samme på Indlandsis hold 2014.
Vil du selv med over Indlandsisen? Så kan du læse meget mere om mulighederne her på “dit eventyr”, Krydsning af Indlandsisen. Sidste tilmelding er altid 1. sep. året før. Det er en god ide at tage en snak, så snart du overvejer det.
Erik
Digt af Thomas Kjerstein – skrevet efter 26 dage
”Sammen i hvidt – skridt for skridt”
Skuer mod enorme hvide sletter
Ser kun skavler og fjerne pletter
Blikket rettet mod et mål så stift
Ski og stave frem på skift
”Roker” råbes fra vores geled
Jeg sætter farten roligt ned
Stopper krop og ski
Lader rækken komme forbi
Det er nu en andens tur
15 minutter er gået på Eriks ur
Nu får en anden min plads
Det er den friske Mathias
”Den hvide Grønlænder”
Med stave i hans hænder
Og ski under fod
Farten bliver næsten for god
Kroppen strider som af jern
Må stoppes – er hurtigt så fjern
Kigger ned
På rækkens næste led
Der er Tine
Altid med glad mine
Glider som intet er hændt
Trækker sine 120 pocent
Isen er ikke flad og glat
Og hun trækker mange watt
Whiteout og kompas i hånd
Kæmper hun med glæde og ånd
Nummer 3 – Erik – på sin plads
Sikrer kurs og at vi gír den gas
Han knokler og sveder
Vores Alfa – en ægte leder
Han kan ordne alt der driller
Frem med tenzo (tape), nål eller piller
Blod, smerte eller en træt krop
Erik skal nok få det til at stop´
Han har på alt 100% styr
Sådan er det på ”dit eventyr”
”For helvét” råber den kære Lund
Er hans pulk mon rund?
Nu ligger den på siden igen
Den der er bag bliver hurtigt en ven
Lund har fået noget at lave
Væk er vægt og hans mave.
Lund er blevet sund.
Så kommer Michael
Shit – han kan blive gal!
Når han styrter over en skavle stor
Lyser hans øjne af mord
Men alle bliver glade igen
Da han sendte et smil med chokolade
Han er en del af et godt sæt
Sammen med seje Elisabeth
Hvordan er Elisabeths form i dag?
Er hun lidt stille – en smule svag?
Jeg tilbyder et smil og et ord
Nej, hun er stærkere end vi tror
Med et lånt fleecetæppe
Klarer hun nemt denne issteppe
Hun skal nok følge trop
Søren har nemlig lovet ketchup
Søren – så for søren!
Skal vi tisse og må rende
Hører vi ham straks hygge-brænde
Stormens blæsen
Overdøves af hans´ primus´ hvæsen
Og smelter hans is under næsen
Straks hører vi Telt-Facisten Nico der råber
Så vi sidder flove og måber
”Varme og glæde
Hører kun til når jeg skal æde”
Så må vi ned og kysse hans fødder
Imens han rister peanuts og nødder
Jo, der sad han og lo
Men vent – vi har en rulle tenzo
Så kommer Jesper med en ryg så krum
Glemmer ikke da han gjorde mig stum
Ved Dye II han pludselig flyvende kom
Og overhalede inden om
Når det handler om film og sjov
Gælder åbenbart ingen lov
Det er med fuld fart han trisser
Denne smilende og rare strisser
Sidst kommer Hanne
Med blod på pande,
næse og kind
Øjne der lyser af tanker i hendes sind
Ben som fra markens heste
Hun gør sit bedste
Kilo af – kilo på
Hanne, vi lader dig ikke stå
Vi rejser fælles mod øst
Sammen skal vi nyde den fremmede kyst
Rækken kommer langsomt forbi
Sagte bliver lyden fra pulken og ski
Ser træt og glad tilbage
Tænker på så mange dage
Hov, nu må det hele ikke sættes over styr
Jeg vil med på de sidste dages eventyr.
Sammen i hvidt – skridt for skridt.
Thomas Kjerstein
Indlægget er opdateret: 11. januar 2022
Læg en kommentar