Danske Eventyrere- Rejser, ekspeditioner og opdagelser fra Grønland til verdens fjerneste hjørner af polarfarer Erik B. Jørgensen

Danmark har en rig tradition for eventyrere, der har sat deres præg på verden gennem ekspeditioner, opdagelser og grænseoverskridende præstationer. Her er en lille liste over nogle af de mest bemærkelsesværdige danske eventyrere, husk der er mange andre:

 


Danske eventyrere gennem tiderne (kort uddrag)

  • Jens Munk (1579–1628) Dansk søfarer og opdagelsesrejsende, der forsøgte at finde Nordvestpassagen.
    Dansk søfarer og opdagelsesrejsende, der forsøgte at finde Nordvestpassagen.
  • Vitus Bering (1681–1741) Kaptajn i den russiske flåde og kendt for opdagelsen af Beringstrædet mellem Asien og Nordamerika.
  • Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907) Polarfarer og leder af Danmark-ekspeditionen til Nordøstgrønland. Hans arbejde bidrog væsentligt til kortlægningen af Grønlands kystlinje.
  • Knud Rasmussen (1879-1933) Polarfarer, forfatter og antropolog. Kendt som “den store polarforsker” og leder af de fem Thule-ekspeditioner i Grønland.
  • Lauge Koch (1892-1964) Geolog og polarforsker. Han kortlagde store dele af Grønlands geologi og ledede flere ekspeditioner i Arktis.
  • Peter Freuchen (1886-1957) Forfatter, polarforsker og opdagelsesrejsende. Han deltog i flere ekspeditioner med Knud Rasmussen og skrev omfattende om sine oplevelser.
  • Eigil Knuth (1903–1996)
    Arkæolog, billedhugger og polarforsker. Eigil Knuth spillede en central rolle i udforskningen af Grønland, hvor han ledte flere ekspeditioner og bidrog væsentligt til kortlægningen af øens historie og kultur. Hans arbejde som kunstner gav ekspeditionerne en unik visuel dokumentation.
  • Estrid Bannister (1904-2000)
    Dansk verdensrejsende og filantrop. Estrid blev kendt for sine utallige rejser til fjerne egne og sit arbejde med at dokumentere og støtte oprindelige befolkninger. Hun var en pioner inden for kulturel forståelse og internationalt samarbejde. Medstifter af Eventyrernes Klub.
  • Jens Bjerre (1921–2020)
    Jens Bjerre var en dansk eventyrer, forfatter og dokumentarfilmskaber, kendt for sine rejser til Sydafrika og Australien, hvor han studerede naturfolk som san-buskmændene og aboriginerne. Han deltog i videnskabelige ekspeditioner til Kalahariørkenen og Ny Guinea og samarbejdede med Royal Geographical Society. Bjerre udgav flere bøger om sine oplevelser og holdt foredrag internationalt, blandt andet på Harvard og National Geographic Society. Han var også formand for Eventyrernes Klub og æresmedlem af klubben.
  • Nina Aisha Rasmussen (1942-) og Hjalte Tin Iversen (1953-)
    Nina Rasmussen og Hjalte Tin Iversen er et dansk eventyrpar, der har rejst verden rundt og dokumenteret deres oplevelser i bøger. Begge har haft en stærk tilknytning til rejsejournalistik og foredrag. Sammen har de bl.a. rejst på motorcykel gennem Sydamerika, Østen, Sovjet, Afrika og andre steder. De er kendt for deres eventyrlyst og bidrag til at inspirere danske eventyrere.
  • Troels Kløvedal (1943-2018) Søfarer, forfatter og foredragsholder. Han rejste verden rundt på Nordkaperen og inspirerede mange med sine bøger og dokumentarfilm.
  • John Andersen (1943-) Friluftsentusiast og eventyrer. Har fokuseret på at udbrede kendskabet til naturens muligheder gennem bøger og foredrag, især om kajak- og motorcykelture.
  • Simone Aaberg Kærn (1969-)
    Kunstner, forfatter og eventyrer. Kendt for sine flyveekspeditioner i små propelfly over politisk udfordrede områder, hvor hun kombinerer kunst, aktivisme og eventyr. Simone er især kendt for sin rejse fra Danmark til Afghanistan i et lille fly for at inspirere kvinder til at bryde grænser.
  • Morten Kirckhoff (1971-) Urban explorer og fotograf. Har rejst verden rundt for at udforske forladte steder og bringe glemte historier frem i lyset. Samt laver ”Nul Stjerner” på DR.
  • Nikolaj Kirk (1975-) Kok, forfatter og eventyrer. Kendt fra “Nak & Æd” og sine rejser til fjerne egne, hvor han udforsker madkultur og lokale traditioner i naturen.
  • Erik B. Jørgensen (1975-) (mig selv) Polarfarer, forfatter og foredragsholder. Kendt for sine ekspeditioner i Arktis, sine bøger og podcast-serien om danske eventyrere. Motto: “Eventyret starter i din baghave.”
  • Jakob Urth (1976-) Bjergbestiger og eventyrer. Han har besteget flere af verdens højeste bjerge, herunder Mount Everest, og er kendt for sine inspirerende foredrag.
  • Bjørn Harvig (1977-) Forfatter, eventyrer og podcasts vært på ”Den Yderst Grænse”. Kendt for sine bøger om at finde eventyret i hverdagen og sine mange rejser.

 


Hvad er en eventyrer?

En eventyrer er en person, der søger det ukendte og udfordrer grænserne for det mulige. Det kan være gennem ekspeditioner til fjerne egne, udforskning af naturen eller menneskets mentale og fysiske formåen. Eventyrere er drevet af nysgerrighed, mod og en vilje til at overskride komfortzonen for at finde noget større – enten i verden eller i sig selv.

 


Den danske tradition for eventyrere

Danmark har en stolt tradition for eventyrere, der spænder fra polarforskere som Knud Rasmussen og Lauge Koch til moderne udforskede som mig selv og mange andre. Denne arv afspejler sig i danskernes fascination af naturen og ønsket om at udforske det ukendte.

Som en del af denne tradition føler jeg en stærk forbindelse til tidligere og nutidige danske eventyrere. Mine egne ekspeditioner og oplevelser er en fortsættelse af denne arv, og gennem min podcast og mit arbejde håber jeg at inspirere andre til at finde deres eget eventyr – uanset om det er i Arktis eller i baghaven, ud fra mit motto: “Eventyret starter i din baghave”.

 


Hvor kan du finde inspiration til eventyr?

Du kan finde god inspiration til dine egen eventyr, mange steder.

Der findes virkelig mange gode bøger, skrevet af vores eventyrer igennem tiderne. Så søg endelig på dine yndlings eventyrer og gå op opdagelse i deres bøger.
Du kan se min anmeldelser af bøger her: Bøger, film, podcast, og hjemmesider, der inspireret mig til friluftsliv, komud.dk
Samt de bøger jeg har skrevet her: Shop, komud.dk

Du kan også høre forskellig podcast som:

Husk der er mange veje til eventyrer og forståelse af hvad en eventyrer er, så gå bredt på opdagelse i hvilke retninger du er mest til. Du kan bl.a. se hvem der er medlemmer af Eventyrernes Klub og de Kvindelige Eventyreres Klub. Du kan læse om min tid i Eventyrernes Klub her: Eventyrernes Klub, den forunderlige verden!

Eller besøge deres hjemmesider her:

Wikipedia har også lavet en liste her: Kategori: Eventyrere fra Danmark, wikipedia.org

 


Jeg håber det her kan inspirere dig til at gå på jagt efter dine eventyrer og selv finde dine eventyr.

Erik

 

 

Relevante indlæg

Danske Eventyrere- Rejser, ekspeditioner og opdagelser fra Grønland til verdens fjerneste hjørner, polarfarer Erik B. Jørgensen på hundeslæde ekspedition

Indlægget er opdateret: 20. januar 2025

Alle bøger af Erik B. Jørgensen, 10 bøger om friluftsliv og ekspeditioner, både for voksne og børn.