Et herligt døgn er gået med Dobbelttørn.

Før vi forlod Hoelsby fik de fleste af os en lur, på et par timer. Per gik dog en tur og vækkede os, da vinden lagde sig. Efter en ordentlig omgang rengøring kunne vi padle afsted endnu engang. Klokken var blevet 0520, stille morgen og og uventet medstrøm, selvom det var på vej mod højvande. Pludselig gav det et kæmpeplask, lige så Per og jeg hoppede. De andre lige bag os, så en sæl hoppe op af vandet. Den var heldigvis meget nysgerrig og kom helt ind på 5 meter, endnu en super god oplevelse.

Vi kom godt derud af og forlod moskusoksefjorden, som har været en kæmpe oplevelse. Vi drejede mere mod nord, op mod Waltershausen gletsjeren. Lidt før var der sørme gæs med en lille gæsling, desværre løb de langs stranden i 2 km, før det lykkedes os at skærme dem af og komme forbi. Efter 4 timer og 20,5 km, slog vi lejr på en fin sandstrand. Op med teltet, havregryn og lige på hovedet i soveposen.

Efter et par timer i soveposen, råbte jeg GODMORGEN, fordi vi skulle videre. Vi pakkede igen og padlede ud kl 14.45. Vi ville gerne krydse fjorden og gletsjeren og vejret var lige til det, stille og overskyet. Igen fik vi en stor oplevelse, flot med gletsjeren, isbjerget og mange fugle og storslået natur. Bl.a kjover der angreb måger. Efter en tur over fjorden, gik vi kort i land og holdt pause før vi padlede det sidste stykke, til Strindberg hytten, i alt 19,3 km på små 4 timer. På vejen så vi en gammel kutter Jytte, med gamle Sirius fupper og nordmænd på tur. De så os ikke.

Strindberg er en herlig stor hytte med 4 madrasser. Plus her lå vores første depot med endnu en uges mad. Tak til Torben 98 og Nanok for hjælpen. Vi indtog hytten, fik styr på vores ting, fordelt maden, vasket tøj, hentet vand, lavet boller, kage, aftensmad. Per var helt fraværende fordi her er der godt fiskevand, så han strøg ud og fiskede. Aftenen gik før jeg skulle ud og fiske, bare for at prøve. Per kom tilbage med 2 kæmpe fjeldørreder. Lige som vi skulle til at nyde vores sengepladser, kom Nanok holdet tilbage. De er ved at vedligeholde Nordfjords hytten. Så vi rømmede hytten og slog telt. Nu skal der slappes af,soves igennem til endnu en dejlig dag.

Dato: 5 august.
Dag/lejr: 13/12
Position: Solstrand 43 46 431 – 23 59 920
Strindberg position: 73 42 095 – 24 30 570
Distance: 20,5 km + 19,3 km
Vejr: vindstille til 6-8 m/s syd. Til slut for en gangs skyld overskyet. 0 – 10 grader.
Sigt: 50 – 70 km.

Du kan her få fornøjelsen af mandagens blog indlæg oplæst og indtalt over satellittelefonen.

God fornøjelse

Erik

itemearcon Memo (3)