Det var en fornøjelse at vågne tidligt i morges og ikke kunne høre noget som helst, der var helt helt stille. Ikke en vind, ikke et skvulp på vandet, bare ren stilhed.
Det var noget, der var sjovt at stå op til. Vi pakkede sammen og kunne samtidigt konstatere det var lidt køligere omkring de 12 grader.

Det var herligt igen at kunne glide af sted på stille vand. Det var dejligt let at se strømmen i floden i dag. Vi kunne igen nyde at padle ud i det åbne, med et godt skub bag i fra strømmen.

Flere steder i dag fik vi besøg af havterner. De kom lige forbi og hilste, tog nogle rundture omkring os, før de brød ud i ren luftakrobatik, mens de suste rundt og så ud til at fange insekter i vandoverfladen. Ellers var der et par ørne, lidt ænder, måger og få ravne.
Det er flere dage siden, vi har set de større dyr, men de er her. Vi har set både friskere bjørne og elge spor.

Efter fem timer kom vi til Beaver Village, en lille by med blot 60-80 indbyggere. Her lagde vi til og gik en runde på skift. Vi skulle have noget rent vand og håbede på en cola, men der var ingen butik. Det er en lille by, med både gamle og nye huse. Der var masser af løse hunde, så jeg fik snakket med en masse hvalpe.

Der var også en hund nede og bade ved kajakken med tørklæde om halsen. Ser ud til at være et godt sted at være hund. Det var en dejligt at se byen, selv om der ikke var meget. Der var ikke så mange mennesker at se, så vi hilste kun på få.

Mens vi var oppe på skift, udnyttede den anden tiden til at få lidt varmt at spise, en kop the og nyde solen. Det lidt køligere vejr, havde dog snydt mig lidt i dag, så jeg have noget stive finger. Så jeg måtte i varmere tøj og padlejakke.

Fra Beaver tog vi et par timer mere, der kom en del flere skyer og en frisk vind, men ikke noget, der gjorde så meget.

Efter en god dag, fandt vi igen en fin lejrplads på en lille ø. Da vi satte telt op kom der for en kort stund sol med halo ring, det var så fint. Nu er vi igang med at få ladt batterierne op, både powerbanks med solceller og vores egne med mad og snacks.
Erik

Beaver Village

Beaver City, Yukon

Beaver Village er en lille by, hvor der bor omkring 60-80 indbygger. Som så mange af byerne her langs Yukon River, har den oplevet vækst under ”Gold Rush” og årene lige efter. Senere et mere normalt antal af indbyggere og i dag stort set kun eskimoer.
Beaver Village’s oprindelige navn er ”Ts’aahudaaneekk’onh Denh”, der er eskimoisk, Koyukon. Det er den første eskimoiske by, vi møder og den, der er længst oppe ad Yukon River.
Beaver er også kendt for at en Japaner har boet der mange år. Desværre kunne informationsskilte i Beaver ikke læses. Så vi kunne ikke helt få historien.
Erik

Kilde link
• en.wikipedia.org/wiki/Beaver,_Alaska
• www.alaska-wildlife-guide.com/en_US/flightseeing/native-village-of-beaver/
• Beaver info

Dag/lejr: 44/37
Km/km ialt: 68,9/1707,1 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 105 meter
Vejr: 12-20 grader. En del sol, få tynde skyer, der gik over i tættere skydække. Mest svag vind, sidst på dagen let til frisk vind fra sydlig retning.
Pos: Se under ”GPS-kort”, for at følge vores rute.

Samarbejdspartner, Yukon River