Kaos, en del af alt arbejde [Korpset TV2]

Kaos start, “Korpset” sæson 3. Foto: Thomas Rønn/ TV 2.

Kaos er noget vi alle oplever – for nogle er det næsten dagligdag. Kaos kan være flere ting, det kan eksempelvis være det der sker omkring os, det kan også være inde i os selv, at vi oplever kaos. Eller måske en kombination. Mange mennesker oplever kaos, når man mister overblik, meningen og øjet på målet. Og det kan i kortere eller længere tid påvirke vores selvtillid.

I ”Korpset” sæson 3 på TV2, handler afsnit 1 (af 7) netop om ”Kaos”, for at sætte fokus på hvorfor det er vigtigt at kunne agere i kaos og lidt om hvordan man kan gøre det.

Min egne oplevelser med kaos er, at jeg ikke ønsker kaos. Men jeg ved det kommer. Især som Jægersoldat er kaos et grundvildkår på kamppladsen. Også som eventyrer bliver jeg igen og igen udsat for uventede ting, der kan skabe en oplevelse af kaos i en eller anden form i kortere eller længere tid.

Vi instruktører i ”Korpset” bruger også kaos til at teste aspiranterne i deres evne til at kunne lære at være i det. Det handler om at lære at fungere i kaos. Det kan man gøre på forskellige måder.

Det du ikke kan styre, må du ikke lade dig gå på af!

Våd fra start. dejligt! “Korpset” sæson 3. Foto: Thomas Rønn/ TV 2.

Det du ikke kan styre, må du ikke lade dig gå på af! Det er let at sige, men meget sværere at gennemføre i praksis. Da kaos altid opstår uventet eller ubelejligt. Det man lærer på optagelsen som Jægersoldat og i arbejdet efterfølgende er, at koncentrere sig om det, man kan styre og handle på. Resten må man lade ligge og ikke lade sig gå på af.

I ”Korpset” ved aspiranterne ikke hvad der skal ske, de får næsten ingen information, og der sker hele tiden noget nyt og uventet. Her ser man relativt hurtigt hvem der har svært ved kaos og det uvisse. Det sker, når de lader hjernen løbe af med dem og begynder at tænke på, hvad der sker næste gang. Hvis de eksempelvis starter våde, så bliver det nok hårdt, når vi som instruktører ikke siger, hvornår de skal være klar igen, tænker de på hvad det næste er, om de kan klare det, om de får mad og søvn.

At forstille sig hvad det næste der skal ske er, hjælper ikke noget. Det handler om at være i nuet, og er der ro på, så nyde roen, få styr på sit udstyr, få hvilet og være klar igen. Alt hvad der hedder ”hvad kan der ske?” det skal være overvejet, trænet, taget højde for og pakket efter, i ens forberedelse. Da man ikke kan og bør tænke på hvad der sker under en operation eller arbejde i kaos. Der er det også forsent.

Det er selvfølgelig også nødvendigt at tænke fremad nogle gange, især på kamppladsen. Hvis der er en pause, kan det være nødvendigt at forstille sig hvad fjendens næste træk er. Men har man en plan, så er hvile og roen det vigtigste i pauserne. Det er det vi vil lære aspiranterne, fin nu roen i nuet. Lad ikke tankerne køre rundt med dig. Hvis dine tanker kører på højtryk, så er du presset i hovedet, og det bliver svært at huske målet, med det man har gang i. Aspiranterne kan alligevel ikke påvirke, hvad der skal ske.

Det kræver at man kan skabe ro på sine tanker og i sit hoved, hvis man vil være specialstyrkesoldat. Men det kræver det også i så mange andre sammenhænge. På arbejdet bliver man også udsat for mange uventet ting. Lader man først kaosset og de uventet ting gå en på, så kan det føre til dårlig opgaveløsning, manglede arbejdsglæde og i værste fald stress.

Kan man træne kaos?

Kaotisk start, “Korpset” sæson 3. Foto: Thomas Rønn/ TV 2.

I Jægerkorpset trænede vi kaos igen og igen. Hver gang vi trænede, så kom der ofte uforudsete ting, ændringer i forudsætninger, så kaos opstod. Mange gange har vores træning været så kaotisk, at jeg har mistet overblikket. Det var hele meningen. Vi trænede vildt hårdt, fordi på øvelser kan man stoppe, man kan evaluere og presse ekstra hårdt. Det giver en masse erfaringer og læring.

Når man så står i kamp, har man en meget større værktøjskasse at trække fra, så det varer længere før kaos påvirker en. Det er også her vi har en masse procedurer og standarder for, hvad vi gør i forskellige situationer. Det er også med til at gøre, at man handler, selv om det er kaos, fordi vi handler efter velkendte mønstre, vi har trænet igen og igen.

Jeg har personligt prøvet at stå i kamp og tænke ”er det ikke vildere?”, fordi vores træning har været så vild og hård.

Som eventyrer oplever jeg også kaos. Jeg gør meget ud af god forberedelse og træning hjemme fra, så jeg har afprøvede tilgange/procedurer at trække på. Det værste der kan ske er ting, jeg ikke har tænkt over. Men med god forberedelse er det meget få ting, der ikke har været tænkt over eller overvejet.

Min leveregel er, at det du har tænkt over og trænet, det sker ikke. Det er altid det, man ikke er klar på, der sker.

Jeg ved godt man ikke kan træne på samme måde i en virksomhed eller i private sammenhænge. Min oplevelse er dog, at man i en virksomhed, kan man godt træne lidt, ved at bruge de situationer der opstår. Har man en situation eller opgave, der ikke går som planlagt og det ender lidt i kaos. Så handler det om at få evalueret det godt og grundigt efterfølgende på en konstruktiv måde. Ikke med skyld og bebrejdelse. Men gå det hele igennem, snakke om hvad der udløste det, hvad den enkelt gjorde og begrundelsen for det? Hvad gjorde det ved situation og for de andre? Var det godt eller skidt? På den måde kan man lære af situation og de beslutninger der blev truffet. Det kan føre til en større værktøjskasse næste gang. Det kan også være, at man ændrer procedure til næste gang.

Du kan læse meget mere om det at evaluere i mit indlæg her: Evaluering, evaluering og evaluering. Nu!

Det samme gælder privat, her kan man også ”træne”. Går man efter et mål, kan det være man kan forudse det medfører perioder med kaos. Har kan man træne del elementer af det, man forventer at blive udsat for op til, så man tager det i små skridt. Samt man får skabt sig en tryg ramme der hjemme eller et sted, man kan trække sig ind i, hvis der kommer for meget kaos rundt om en. Ofte kan en kort pause gøre, at man ser tingene helt anderledes og lettere kan løse problemet. Pauser er noget man kan bruge aktivt, når det ikke er kamppladsen, så det skal man udnytte.

Det er især vigtigt at huske at have målet for øje hele vejen igennem. Det mål man går efter skal gerne være så klart og noget man virkelig gerne vil, at man også har lyst til at forsætte i perioder, selv om der er kaos, det er hårdt og uretfærdigt. Det at nå sit mål, skulle gerne give en selv så meget mere, både på vejen til sit mål og når man når det.

Erik