Kan du sige din mening, på arbejdspladsen? Lære af ekspeditioner over den Grønlandsk Indlandsis, med eventyrer og tidligere Siriusmand og Jægersoldat Erik B. Jørgensen

Alt for mange steder, kan folk ikke sige deres mening til en leder eller kollegaerne, fordi folk ikke kan tag sandhed, der ikke er tilliden, og/eller kulturen i virksomhed desværre ikke er til det.

Blogindlægget er opdateret den 9. april 2023

Desværre er der rigtig mange mennesker, der tager andres mening som kritik, hvis den/meningen ikke er det samme som deres egen. Mange steder tør folk heller ikke at gå til deres chef og sige deres ærlig mening, fordi de flygter det ikke bliver taget positivt i mod.

Det er ødelæggende for alt samarbejde og udvikling, fordi viden, ideer, osv. går tabt, sammen med arbejdsglæden. Derfor er det supervigtigt at man dyrker en kultur, hvor det er muligt at sige sin mening, også når den går imod strømmen. Fordi det kan hindre spildtid, fejl køb, fejl leveringer, og give stor læring.

 

 


Hvorfor sker det så ikke?

Der kan være mange årsager, men generelt er det dårligt arbejdsklima og dårlig ledelse, der stopper det. Jeg har set steder, hvor alle der kom med en god ide, fik ros. Men samtidigt fik at vide det gør du lige. Til sidst kan vedkommende ikke mere og holder op med at komme med gode ideer, fordi de ikke orker mere. Det er helt skørt, så tænk over hvordan I / du behandler gode forslag. Andre steder er det kulturen, at folk der viser initiativ bliver kaldt stræber, og det er os mod dem. Medarbejder mod ledelsen. Det er absolut ikke sundt. Men de fleste gange er det fordi, ledelse ikke vil ”høre” sandheden og døren er lukket ind til chefen. Med det mener jeg, at når folk kommer og forslår eller påpeger noget, får de at vide, det ved de ikke noget om, eller de får at vide, det ser vi på og der sker aldrig noget. Begge dele får folk til at blive væk næste gang. Det samme, hvis chefen, altid bliver sur, tvær og negativ. Så gider folk heller ikke. Det ser jeg ofte ved stræbsomme mellemleder, der stræber opad, så de for gudskyld ikke vil fortælle noget er forkert opad i systemet.

Det burde være sådan, at man var glad og stolt over at folk tør påpege fejl, og give ændringsforslag. Men sådan er det desværre ikke altid.

Derfor prøver jeg altid på krydsninger af den Grønlandske Indlandsisen når jeg har kunder med prøver jeg at skabe et miljø, hvor vi siger vores mening hver dag. Hverdag gennemgår vi dagen, når vi spiser aftensmad sammen i et telt. Nu har folk fået varmen igen, fået tørt tøj på og forhåbentligt er de også mætte efter måltidet. Så er det kun trætheden der er i kroppen. Først fortæller jeg om vores fremskridt, i kilometer og tid, samt forventninger til de næste dage og hvis noget skal rettes eller påpeges. Derefter køre vi hele vejen rundt, hvor alle skal sige lidt om dagen. Men kan ikke sige ”jeg har ikke noget”, man skal sætte ord på, og nævne hvis noget går en på. Man skal dog sige det på dagen, man kan ikke spare op, og samle sammen. Siger man det ikke på dagen, må det aldrig bringes op.

Når folk bliver presset, trætte og kommer ud af deres normale rammer, kan lunten være kort og tingene bliver hurtigt sat på spidsen. Derfor gør jeg alt for at tonen, er åben, positiv og ærlig i alles fremlæggelser.

Jeg siger fra starten, at de altid kan komme til mig og sige deres mening, hvis de ikke vil sige det direkte til de andre. Så fremlægger jeg det som min mening. Så vi undgår konflikter, men får snakket om alt. Jeg har uddybet det meget mere i dette indlæg: Evaluering, evaluering og evaluering. Nu!

Så vil du gerne sige din mening, eller sidder du som leder og gerne vil høre folks mening. Så tænk meget over hvordan kulturen er omkring det. Dyrk, ros og belønninger (de positive), for at medarbejderne siger deres ærlige mening. Så bliver alle bedre. Ingen er stærkere end det svagest led, og ingens ideer er bedre end andres.

Jeg har alt for mange gange set medarbejder, der er villige til at lad ting går for langt, selv om det går ud over dem selv. Bare fordi de hader deres chef/leder eller ikke tør sige noget. Så hopper de gerne med ud over kanten, for at se chef/leder gå ned. Men sådan er det selvfølgelig ikke ved jer.

Så kan du sige din mening hvor du er? Eller kan dine medarbejder sige sin mening til dig, hvis du er leder?

Erik

 

 

Relateret indlæg

Indlægget er opdateret: 9. april 2023