Efter en dejlig nat og fin morgenmad var det tid til at sige farvel, til de flinke og meget hjælpsomme folk i Igaliku Bygdehotel/Blue Ice. Som den sidste hjælp fik vi et lift til havn og var lige forbi og hent vores depot i kanotønder.
Karen var blevet helt forelsket i hotellet og deres fine stil. Der er meget feriestemning over Igaliku, lidt Skagen eller Bornholm om sommeren, i helt lille målestok.
På havnen var der heldigvis nogle skrå flade klipper hvor vi kunne lægge alt grej ud og vores depot med 12 dages mad. Da vi forsat har en del mad tilbage, brugte jeg en del tid på pakke det hele ekstra godt, for at få plads til alt. Det var en varm fornøjelse, da der nærmest var hedebølge fra morgenstunden.
Ved 11 tiden kunne vi padle afsted i en godt fyldt kajak, nye eventyr venter.
Vi skulle i dag ned i det der også kaldes Sønder Igaliku / Igaliku Kujalleq. Vi padlede løs i de store omgivelser, det kan godt følelse det går lidt langsom til tider, men så sker der pludselig lidt ting. En båd kommer forbi og alle vinker løs, der er lappedykker i vandet, et par ravne skriveriet sted inde på land og kort efter ser vi dem flyve, der ligger lidt halv døde ammassater i vandoverfladen, vi skal igen se på havørne, i dag “kun” 7 stk.
En af havørnen skreg meget af os og kom igen og igen ind over os. Da solen og lyset var godt, fik jeg nogle ok billeder fra kajakken.
Da vi begge kede os lidt, var der pludseligt to små polarræve hvalpe på stranden. I 20 minutter lå vi og så på dem og vi lod os drive helt tæt på dem. De hygge sig rigtigt og udforskede verden. Pludselig lød det et højt bæf/vov, og der sad mor eller far polarræv og holdt øje med os. Den havde sovet mellem strandstene og pludseligt fornemmet os. Den sad lige så stille og kikkede på os. Den var virkelig svær at se i starten, da den forsat havde en del hvidt i pelsen, så den faldt godt i med stenen.
Dens lille bæf, fik hvalpe til at lunte stille væk. Vi forlod dem og var dybt taknemmelige over oplevelsen.
Vi kunne se hvalpen ikke hørte helt efter, fordi de sad begge på en klippe og så på vi padlede væk.
Vi padlede videre og lagde vejen ind forbi en nedlagt fårefarm. En gik en del køer med kalve og græssede på de gamle marker. Det er første gang vi ser køer her oppe.
Grund til vi lagde ind, var jeg skulle se efter Nordbo ruiner, men det er første gang vi har lagt ind, et sted der er markeret på kortet, som jeg ikke kunne finde.
Da vi var i land og snart var fremme, hvor vi skulle have lejr, tog vi også vand i elven.
Karen fik også sit store ønske opfyldt, da vi endelig fandt en kæmpe havørne fjer, der var i god stand. Et godt minde til fremtiden.
Vi padlede 2,5 km ind i bunden af denne lille side fjord. Her slog vi lejr på en skøn lille strand. Det var skønt at være fremme, da det var begyndt at blæse op.
Området her er virkelig smukt og overraskende anderledes i forhold til de andre fjorde vi har været inde i. Bjergene er mere rundt og området er mere kuperet.
Eftermiddagen har vi brugt på at hygge i lejren og nyde omgivelserne.
I morgen står den på vandring i området og ruinjagt, da der er en del gamle ruiner godt inde i land her.
Eventyret lever her oppe

Hvalrostænder, overbefolkning og eventyrlyst
Vidste du at hvalrostænder var meget værdifulde for de nordiske indvandrere i Grønland? Hvalrostænder kunne nemt afsættes til norske købmænd og senere blive solgt for skyhøje beløb til Europa. Indtil 1200-tallet var tænderne det mest eftertragtede produkt fra Grønland for den rige del af Europas befolkning. Derefter begyndte Europa at blive tiltrukket af elfenben istedet for at investere i disse “enhjørningehorn” fra det kolde nord, og det grønlandske samfund blev således udkonkurreret af Europas eget marked. På den måde tiltrak fangstmulighederne i Grønland flere folk fra Island. Derudover var mange bønder presset ud af Norge pga. overbefolkning og politisk kaos, og derfor kan historierne om et nyt grønt land have virket yderligere tiltrækkende for nogle. Samtidig indeholdt den nordiske kultur allerede den klare tanke, at eventyrlyst og søgning efter rigdom var en måde at opnå ære og berømmelse på. Indvandringen til Grønland var også en del af historien om store organiserede fangstrejser og en systematisk udnyttelse af naturen på Island, hvor alle varer blev sendt til Norge. Grønland var dermed også en forlængelse af denne udvikling.

Skrevet af Mikkel Ring Jørgensen.
Vi kender hinanden privat fra Grønland af, og fra fælles interesser. Mikkel har bl.a. været medforfatter til en officiel historiebog udgivet af Grønlands Selvstyre, og har skrevet mange andre materialer beregnet til undervisning og formidling generelt. Mikkel brugte den første del af sit voksne liv med at rejse til Grønland på et personligt eventyr der varede flere år, hvor han oplevede mange sider af samfundet og naturen. Han var derudover den eneste dansker der studerede bl.a. inuitkultur, arktisk arkæologi og det grønlandske sprog på Grønlands Universitet. Mikkel er i dag uddannet på både universitetet, seminariet og konservatoriet i Danmark med forskellige uddannelser, og arbejder i Jylland med uddannelse og udvikling.

Turdata:
Dato: 4. juli
Dag: 13
Lejr: 11
——
Kajak
Km, kajak: 17,5 km
Km, kajak, ialt: 137,2 km
Afgang: 10.53
Ankomst: 15.19
——
Vejr: Sol og atter sol. 12-18 grader. Vindstille til en frisk vind fra vest.

 

Igaliku

Indlægget er opdateret: 14. juli 2021