Sidste vandredag ventede foran os, i denne omgang. Efter deN sædvanlige mad på sengen, hygge lur, snak om tøj og nægten at hjælpe sin stakles far med teltet, dog gerne stænger, kunne vi gå.

Vi ladge ud i sol, men hurtigt kom et lag af lave skyer ind og lagde en dæmpende dyne over det hele.

Der skete ikke så meget på gå turen, det var mest småfugle og myrer vi så. Jeg kunne bare gå og glædes over en god tung rygsæk med de to elggevir bag på, i mens kunne jeg bare sige ”ja, ja, ja, myn, jaaaa, det synes jeg også”. Jeg ender med at få høreskade. Karen knævrer løs, idag var der ikke to sekunder pause. ”Ved du hvad min ynglings farve er?”, ”ja”, ”jeg fortæller dem lige, lysergrøn……”. Hvor længe kan jeg holde den her lyd far?, hvor mange rokke tænder har jeg tabt?, hvor mange point vil du give en lille ren kalv? osv. Altid rart at få repeteret ting, så jeg ikke glemmer det ????

Uden høreskade kom vi frem til kanoen og depotet. Vi slog lejr ved søen, og jeg slæbte alt ned til lejren og søen. Her har jeg pakket om, fået et overblik og gjort klar til kanotur. Karen har lavet hule tegnet, leget og rodet helt utroligt.


Pludselig siger Dino vuf og kikker over på en halv ø, 40 meter tilbage. Jeg havde set nogle ænder lande, så beder ham hold mund. Vuf igen, vender mig om, der står en stor elvko der over, jeg kalder på Karen, hugger kameraet og tager et billeder, hov der er to små fine kalve rundt om benene på moren, hvor fint. Karen nåede ud, Dino kikkede spændt, og jeg fik lidt video, før de et par minutter efter gik ind i det tætte igen, stille og roligt. Sikke en fed oplevelse, har aldrig set elgkalve før.

Det meste af eftermiddagen er gået med ompakning. Karen har hygget, fordi nu var der rugbrød, på dåse. Der er kommet farveblyanter, malebog, bøger, ekstra tøj, gummistøvler, om mange gode ting.

Alle de her dage, glæder Karen sig også til sin godtepose, selvfølgelig på grund af slikken, men også fordi min kæreste Tine, har lavet og samlet en masse sedler ind til Karen, så hver dag får hun en hilsen fra sin mor, Tine, oldemor, venner, osv. Hun knus elsker det, og det er det første, hun kikker efter hver dag. Jeg brokker mig over, at der ikke er nogen til mig. Karen siger, at jeg fik i Alaska, nu er det hendes tur. I dag fik hun en hilsen fra Angelica.


Igen en ubeskrivelig dag, med nogle uforglemmelige oplevelser. Plus her til aften går elgkoen igen og græsser i vådområdet.

Erik

Dag/Lejr: 9/9
Dato: 17. juni
Km (grov luftlinie): 4,6 km (ialt vandret 58,4 km)
Vandre tid (med pauser): 09.35-12.10
Højde: 478 meter
Pos: 67 51 676 / 19 02 185
Vejr: 4-12 grader. Formiddag og eftermiddag sol, ellers overskyet. Næsten vindstille.
Samarbejdspartner Far og datter i Vildmarken, Nordsverige

Indlægget er opdateret: 19. februar 2021

Bøger om friluftsliv/outdoor, natur, ture og ekspeditioner, for børn eller om børn, "Far og datter i Vildmarken" bøger af Erik B. Jørgensen