Igen en flot morgen, var lidt overrasket at se at floden var steget endnu mere. Det var faktisk Karen der kom og sagde ”Far, der hvor vi gik over igår, er væk i vand”, det var sørme rigtig.

Der var lidt mere at pakke idag, kano og alt udstyr slæbt vi de ca. 20 meter ned til vandet, på den anden side af den store fos.

Vel i vandet, fløj vi der ud af ned af resten af fossen, gik godt, dog med lidt vand som altid. Da vandet ikke er så behageligt at have liggende og skulpe i kanoen, lagde vi lige til land, da der var en mulighed og pumpede det ud.

Jeg kan mærke, at jeg er noget mere på dupperne her, da vandet løber pænt stærkt, så holder mig pænt til siderne. Da den lette foss bare forsatte rundt i et sving, valgte jeg at styre direkte ind i de buske der står i vandkanten, grundet den høje vandstand.

Jeg kunne ikke overskue fossen om næste sving, derfor gik vi i land og gik frem for at se, det så fint ud.

Videre der ned af, og heldigvis kom der en god periode med mere stille vand. Karen kedede sig, næsten som standard. Heldigvis kunne vi lege lidt skole derude.

Planen idag var at padle en halvdag, til et sted jeg har udset til nogle vandredage.

Vi kom godt der ned af, igen kom en foss der gik hver sin vej omkring en ø. Jeg tog den der så ud til at være mest stille. Da der igen var et langt sving, kunne jeg ikke se, hvad det endte i, så vi blev tæt på kanten.

Jeg havde nok lidt for travlt med at se frem, fordi der kom en sten, som jeg dog havde set. Jeg regnede med at tage forbi den tæt på ydersiden, det kom vi også skal jeg love for.

Lige i det vi passerer, ryger vi pludselig ind mod kanten med næsen og bagende bliver kastet rundt, så kanoen ryger på siden, vi alle er i vandet, jeg er lynhurtigt ud og kan holde kanoen på siden, vi drejer rundt og drive mod kanten.

Dino plasker mod land, Karen basker med ben og arme og holder en lille koncert. Hun kommer fint ud af kanoen og plasker mod land.

Det gik lynhurtigt og andrenalinen bankede rundt i kroppen, ikke fordi jeg følte vi var i fare, det var mere Karen at få hende sikkert på land. Vi var lyn hurtigt i land i en skov. Jeg flåde ting af kanoen, først teknik og så resten af taskerne.

Karen var heldigvis i forholdsvis godt humør og vi kunne snakke om det. Så snart kanoen var på land, farede vi op og fandt en teltplads og op med teltet.

Karen var ved at være kold, hun nægtede at bevæge sig, så helt let er det ikke.

Jeg fik underlag og tøj ind, så kunne Karen komme af tøjet, i nyt og i soveposen. Så var hun glad.

Jeg fik sat barduner på teltet og et overblik over udstyret. Så ud til alt var tæt og virkede. Dog manglede Dino’s GPS halsbånd (har to med) forstår simpelthen ikke hvordan det kunne falde af, så har gået og kikket efter det her på land, hvis Dino hang fast efter han kom i land.

Jeg måtte også i tørt tøj, sikke en tur.

De næste timer er gået med at hænge ting til tørre, tjek alt. Da vi kun var 3 km fra det sted jeg havde udset mig til at starte vandreture, kan vi lige så godt gøre det her fra. Så jeg har også fundet vandregrejet frem. Karen har været en del i teltet, kun en lille smule ude og lege, bl.a. i hendes hængekøje. Der er desværre en hel del myg, det er ikke så sjovt.


Jeg har været henne og se på det sted vi væltede. Jeg har været ”for” forsigtig, som jeg ser det, er jeg gået fortæt og for langsomt forbi stenen. Så forenden lige rammer stenen. Det har højst sandsynligt fået bagende til at gå ud i strømmen, det kan passe med den kræft, jeg føler der kaster os rundt.

Så strømmen har taget bagenden rundt, mens forenden har stået fast, passer fint med den følelse jeg havde mens vi drejede rundt liggende på siden. Dumt, men jeg vil forsat heller tag den her inde langs kanten, til jeg er sikker på hvor fossen ender, end tag chancer ude midt i. Vi ser det som en crashtest, vi ikke behøver gøre igen, nu må vi se. Jeg fik også lige Karen til at ringe til sin mor og fortælle hvad der skete, må være meget rart at vide.

Ser ud til vi kan starte her fra igen, når vi har vandret nogle dage, alt efter hvordan området er. Nord her for, ligger nogle små bjerge 500-600 meters højde, dem regner jeg med vi vandre op mod og rundt om. Så vi kan opleve skovene her omkring, skal nok give nogle oplevelser og udfordringer.

Virker som ikke om, Karen er blevet bange for kano, vi snakker og griner over det. Nu må vi se når vi kommer tilbage i kanoen. Burde nok tag afsted i morgen, hvis Karen har noget frygt, men omvendt så skal vi padle 3 km og så går der en dag mere før vi kan gå. Derfor går vi ud her fra. Tror ikke, det bliver noget problem for Karen.

En lidt stille eftermiddag, fordi Karen har helst ville være i teltet, grundet myggene. Så vi har tegnet, været i skole og selvfølgelig set masser af ”friluft” iPad.


Karen går forsat meget op i hendes sedler/hilsener hver dag. Det er det første hun ser efter når vi kommer på vandet. Da jeg så fik en min første seddel også, så var der lykke, for os begge.

Erik


Dag/Lejr: 19/18
Dato: 27. juni
Km (grov luftlinie):6,4 km (Ialt 114,1 km)(vandret ialt 58,4 km)
Padle tid (med pauser) padlet: 10.00-11.05
Højde: 355 meter
Pos: 67 28 826 / 21 18 721
Vejr: 8-14 grader. Morgen overskyet, lidt sol sidst på dagen, let vind fra nordvest.

Samarbejdspartner Far og datter i Vildmarken, Nordsverige

Indlægget er opdateret: 19. februar 2021

Bøger for børn og voksne og børn i naturen og friluftsliv, af Erik B. Jørgensen