Så er der igen kommet en bog fra Morten Kirckhoff og Jan Elhøj, fra deres mange eventyr ud til og ind i forladte steder. Denne gang har de valgt at vise en række af deres billeder fra forladte Danske hjem, der er taget over de sidste 10 år.

Jeg har fulgt deres projekt i mange år, og nydt at se deres billeder i deres bøger. Det har været vildt at se slotte, forlystelsesparker, kraftværker, rumfærger og meget mere stå forladt. Men hver gang der har været et billede af et forladt dansk hjem, så er det som om jeg stopper op, nærstudere billeder lidt mere og bliver mere eftertænksom. Måske fordi jeg kan genkende et dansk hjem, der er minder fra bedsteforældre, eller en tanke til ensomme ældre.

Derfor giver deres ny bog, helt andre indtryk, refleksion og samtaler, da det kun er billeder fra forladte danske hjem. Det er en bog, der er oplagt at have liggende og kikke i ind i mellem. Lad gæster blade lidt i. Der er garanti for samtale, om livet, det forladte steder og så drømmene. Det er som om forfaldet, det efterladet, giver mig personligt en påmindelse om at livet skal lives, fordi hvad står tilbage?

Der er også en ekstra ting i ”De Forladte Danske Hjem”, det er at 14 meget forskellige personer, har skrevet en kort tekst, omkring nogen af billederne. Deres refleksioner og tanker når de ser billederne. Igen et godt bevis på hvor forskelligt bogen påvirker folk.

Det er en bog der rammer bredt. Som friluftsmenneske ser jeg en ting, men den kunstinteresseret vil se andre ting. Fordi det er en bog der taler til os alle.

Data

  • Bognavn: De Forldate Danske Hjem
  • Forfatter: Morten Kirckhoff og Jan Elhøj
  • Forlag: Forladtesteder.dk
  • Årstal: 2018
  • Sider: 210
  • ISBN: 978-87-996824-4-7
  • Pris 350 kr. (kan købes her Forladtesteder.dk)

Igen en super flot bog, der formår at give refleksion, undren, eventyrlyst, drømme og samtale.

Erik

Relateret indlæg

Indlægget er opdateret: 22. april 2020

Alle bøger af Erik B. Jørgensen, 10 bøger om friluftsliv og ekspeditioner, både for voksne og børn.