Da jeg stod op klokken seks, så er jeg nået den alder, at så smart jeg har fået tøj på, så skal jeg ud og tisse. Så da jeg væltede ud af teltet, så var det som at gå ud i fin støvregn, fordi tågen/disen lå tyk ude over fjorden og sigen var maks 500 meter.
Det skulle nok klare op. Så jeg tog min morgen time alene. Er begyndt at snitte på en ny lille ting.
Klokken syv var det om med Karen og vi fik pakket og padlede afsted. Sigten var allerede over 5 km. Men skyerne lå virkeligt lavt og tungt. Men over det hele var der flere huller til den blå himmel og solen. Det gav en virkelig god udsigt og mange farver i isbjergene og bjergene.
Dog var der ikke så meget ro til at nyde det. Fordi vinden kom ikke fra vest som forudsagt med sydvest, som var lige ind i den fjord vi er i. Vinden ville være tiltagende hele dagen så det var bare fremad.
Vi fik hurtigt bølger skråt bagfra på en 50 cm. Vinden tog til og på et tidspunkt havde vi enkelte bølgesæt på en 80-100 cm.
Men det gav en god hastighed og jeg satsede på at des længere vi kom ind i fjorden, Imatsiaq og kom op på siden af øen Uunartoq, ville vi komme i læ. Det lykkes også, men det blev aldrig en rolig dag. Bølgerne blev lidt mindre med vinden var der hele tiden, men vores hastighed gik op. Derfor var vi hurtigt ved dages mål, det gamle Nonnekloster.
Karen tog det super godt idag. Hun blev ikke svimmel, samt hun virkede tryk i kajakken, selv om enkelte bølger rullede ind over kajakken. Det er kun mig der er “utryk”. Det er mærkeligt, fordi jeg synes slet ikke det er vildt, kajakken går som en drøm, men når jeg har min datter med, er jeg altid mere utryk og bag for vejr, jeg ingen tanker ville have for at padle i selv.

Det var faktisk skønt at være hurtigt frem, kun tre timer brugte vi på de små 16 km.
Vi fik igen igen slæbt de mange læs udrustning op til vores nye lejr udstyr. Men det var godt nok køligt, da vinden var isende.
Vi landede igen ved lavvande, så kajakken skal langt op. Men når vi har taget det udstyr op vi skal bruge, ruller/bære vi kajakken op, ved at løft kajakken, mens vi ruller den over en fender, vi har med. Et tricks jeg bruger på mange af mine kajakture, hvor jeg skal have en tungkajak op, især på stenstrand og klipper.
Solen tog over og varmen kom, selv om vinden forsat var kold. Så ud med solceller igen.

Da der var ro i lejren og frokosten lå tungt i maven, gik jeg på ruin jagt. Vi lægger os altid et stykke væk, fra disse gamle fortidsminder. Da jeg gik der ned undre det mig godt nok, at der lå en gammel fårefarm stort set oven i ruinerne. Det var et meget frodigt sted, så jeg tænker ruinerne er groet til igennem årene. Fordi rundt om ruinerne, lå flere bunker med jord, så det virker som om man har udgravet området i nyer tid.
Du kan også se at Mikkel skriver at man først fandt klosteret igen i 1932.
Det undre mig dog, at fårefarmen måtte blive hvor den er, men de har nok haft nogle begrænsninger, da fundamenterne er rimelig velbevaret.
Jeg gik rundt i området og der var mange ruiner, så virker som et større kloster område. Måske der også har boet andre ved klosteret og kirken.
Jeg gik også lidt rundt i den gamle fårefarm, der er noget dragende ved forladte bygninger. F.eks. var den gamle fårestald, en gammel Amerikansk militær barak, i samlesæt. Jeg kunne genkende den fra andre steder, og numrene indvendingt, når den skulle samlet. Som altid stod der også en gamle traktor, snescooter og andre ting.
Jeg undre mig forsat over at Nationalmuseet ikke har lidt oplysning ved sådan steder og passer mere på det. Igen der skal være noget at vise turister i fremtiden. Ud over de varmekilder kort her fra. Mere om dem når vi besøger dem i morgen, hvis vejret vil det.

Den jeg vendte tilbage, gik Karen og jeg en tur, for at se det område. Her fra nogle mere moderne ruiner, fra boliger. Vi fandt også utrolig mange søpindsvin som mågerne havde spist.

Nu sidder vi og glæder os over endnu en herlig dag her i det sydlige Grønland.

Nonneklosteret, nord for Uunartoq øen
Der findes kun to skriftlige kilder der nævner klostre i Grønland. Det ene kloster var et nonnekloster, der først blev lokaliseret af Poul Nørlund i 1932 nord for Uunartoq øen med de varme kilder. Den andet kloster var et munkekloster, men placeringen er ikke beskrevet særligt godt, og der er kun dokumenteret to officielle forsøg på at finde det siden slutnigen af 1800-tallet. I 1898 forsøgte Finnur Jonsson uden større held at finde stedet, og i 1924 forsøgte Poul Nørlund det samme. Han fandt 8 bygninger som han mente måtte være klostret. Munkeklostret er nævnt ganske kort i et dokument fra 1600-tallet, som utroligt nok er bevaret til idag: I oktober 1712 købte den islandske forfatter og digter Arne Magnússon et ældre historisk håndskrift af islændingen Thormod Torvesen (Þormodi Torfayne). Det vides ikke hvor Thormod havde dokumenterne fra. Dette håndskrevne dokument på 12 sider kan dateres til starten af 1600-tallet, og stammer fra en Ivar Baardssøn der beskriver Grønland i grove træk.

Ivar Baardssøn skrev om nonneklostret: “Næst efter Ketilsfjord ligger Ramsnesfjord, og langt inde i denne fjord ligger et nonnekloster af Set. Benedicts orden; det kloster ejer alt ind til fjordbunden og ud fra Vagar kirke .. . inde i fjorden er der mange holme, og klosteret ejer dem alle halvt med domkirken; på disse holme (Uunartoq øen) er der meget varmt vand, som om vinteren er så hedt, at ingen kan komme det nær, men om sommeren er det tilpas varmt, så at man kan bade deri, og mange bliver dér raske og helbredt for deres sygdomme.”

Skrevet af Mikkel Ring Jørgensen.
Vi kender hinanden privat fra Grønland af, og fra fælles interesser. Mikkel har bl.a. været medforfatter til en officiel historiebog udgivet af Grønlands Selvstyre, og har skrevet mange andre materialer beregnet til undervisning og formidling generelt. Mikkel brugte den første del af sit voksne liv med at rejse til Grønland på et personligt eventyr der varede flere år, hvor han oplevede mange sider af samfundet og naturen. Han var derudover den eneste dansker der studerede bl.a. inuitkultur, arktisk arkæologi og det grønlandske sprog på Grønlands Universitet. Mikkel er i dag uddannet på både universitetet, seminariet og konservatoriet i Danmark med forskellige uddannelser, og arbejder i Jylland med uddannelse og udvikling.

Turdata:
Dato: 23. juli
Dag: 32
Lejr: 25
——
Kajak
Km, kajak: 15,9 km
Km, kajak, ialt: 370,7 km
Afgang: 08.41
Ankomst: 11.41
——
Vejr: helt tæt tåge/dis, der lettede stille og roligt. En del lave mørke skyer, der brændt af i løbet af dagen. Fra klokken 13 sol. Frisk til hård vind fra sydvest. 6-12 grader.

Indlægget er opdateret: 25. juli 2021