Smukke Canada

 

Efter en dejlig nats søvn, uden for mange afbrydelser, var det tid til endnu en dag.

Tingene gik allerede lidt hurtigere, men må indrømme at alting tager bare længere tid her i starten, da vi ikke har alle rutiner på plads. Efter små 2,5 timer var det ud på nye oplevelser. Selvfølgelig blæste det op, mens vi pakkede sammen, og det var modvind vi kunne hygge os med.
Den del af søen her forsætter stort set 70 km lige ud, med lidt små knæk, så ikke de store tanker om hvilke vej vi skal. Vi følger terrænet tæt på land for at finde læ og først og fremmest for at have noget at se på.
Vi har forsat lidt snakke om, eksempel hvad det vil sige at være tæt på land og hvornår vi tager den direkte linje fra kap til kap. Skal vi ikke bare sige, at der går et stykke tid, før vi har samme opfattelse af det. Vi har dog fundet et godt kompromis.

Jeg kan godt lide at tage lidt mere direkte liner, men forsat tæt på land, når det går lige ud, så der er noget at se på, men jeg har intet behov for at følge de små bugte ind.
Tine vil gerne ligge tæt på land, så meget som muligt. Det er i grunden fornuftigt nok, hvis vi skulle vælte og jeg kom galt af sted, så vil Tine have store problemer med at få vendt kajak eller bare svømme den ind, her vil jeg havde meget større chancer. Vand temperaturen er samtidig 3-5 grader. Omvendt kan jeg ikke se, hvad der skal ske når vandet er næsten fladt og vi forsat er tæt på land. Jeg er sikker på vi hurtigt vil være oppe igen hvis vi væltede. Ud over det er kajakken vildt stabil, så der skal noget til at tippe den.

Jeg har også meget mere erfaring i kajak og har lavet mange lange kryds igennem årene, så et kryds på 1-2 km ser jeg stort set ikke som et kryds, men noget der hurtigt er overstået.
Det er sjovt at snakke om og lære at forholde sig til (jeg prøver). Jeg er sikker på vi finder hinanden undervejs, der er fordele, når jeg styrer.

Først på eftermiddagen begyndte vinden at lægge sig og vi fik fantastisk vejr og først på aften var det helt vindstille.
Området har været virkeligt flot i dag, især over middag, da vi kom til noget skærgårds agtigt noget og senere nogle meget flotte bjerge, med skove omkring. Det gav så meget humør, at vi besluttede at forsætte lidt længere idag, når det var så dejligt. Det er en helt speciel oplevelse at være ude i disse helt billedskønne omgivelser, bare os to, og så er det bare helt stille.

Igen i dag var vi heldige at se flere dyr, herlige oplevelser. Først så vi en ren i morges, der kom små luntede og svømmede over søen til nogle øer. Så kom et træpindsvin igen, der gik i kanten og spiste skud og blade. Vi så 4 ørne, hvor de to var sammen og blev så vi kunne få billeder.
Vi så vores første bjørn herude, en sort bjørn der stod på toppen af en skrænt i skovkanten og kikkede på os, dejligt den blev. Så har der været lidt andre fugle dagen igen.
Vi lagde ind ved en gammel hytte, men da vi kom så den meget beboet ud, med en ældre bil og motorcykler uden foran, så vi drog videre, der går åbenbart småveje helt her ude.
Efter næsten 10 timer af sted, slog vi lejr på en noget stenet strand. Vi hygger os med sten massage igennem underlagene. Tiden går alt for stærkt, mens vi får rutiner på plads, så sengetid nærmere sig alt for hurtigt. Sikke en dag og sikke et område, vi føler os heldige, her i smukke Canada.

Svar på spørgsmål

Jan, tak for din søde hilsen. Du spørger om der er flere ekspeditioner i gang, eller om vi er alene.
Vi har indtil videre ikke set andre i kajak/kano siden Atlin og forventer heller ikke at gøre det de næste dage. Det eneste menneske, vi har set siden afgang, var kvinden vi vinkede til i går og en båd ude og fiske. I løbet af et par dage vil vi komme til områder, hvor der er andre mennesker. Vi vil den efterfølgende måned nok se nogle mennesker dagligt. På den sidste del af turen, vil vi nok være alene igen.

Er der andre på lignende ekspeditioner? Dele af Yukon floden og flere af floderne, der støder til, er populære til nogle ugers tur. Specielt er de ca. 740 km mellem Whitehorse og Dawson populære til en ca. 3 ugers tur, med eller uden guide. Se eksempelvis firmaet Up North, vi har nævnt tidligere, som arrangerer eller er behjælpelige med ture i området.

Og tilbage til lignende ekspeditioner. Vi har ikke kendskab til andre ekspeditioner, der i øjeblikket tager Yukon floden fra udspringet i Atlin (eller Benett, som nogle mener det også kan være) og hele vejen ud til Beringshavet. Og har heller ikke kendskab til andre danskere, der tidligere har gjort det/forsøgt at gøre det. Men vi har kendskab til 3 andre ekspeditioner, der er længere undervejs i denne periode.

En svensk gruppe på 4 mænd i 2 kanoer, de har en Facebook gruppe, der hedder noget med “Yukon ekspedition 2016”. De har dog ikke kommunikations udstyr til at lave daglige opdateringer. Der er 2 brødre med, der vil gå i deres fars spor, da han tilbage i 1966 padlede fra Carcross til Beringshavet. En imponerende bedrift for 50 år siden, og en fin historie med at padle samme strækning 50 år senere. (Carcross forventer vi at ramme om et par dage).

Så er der endnu to kanoer med 4 personer (vist fra Nordamerika), de startede i slutningen af maj lidt syd for Carcross og er nok padlet ind i Alaska i skrivende stund.

Yderligere to kanoer med en dansk familie og et vennepar starter i Whitehose (ca. 325 km længere nede ad floden ift. Atlin) i slutningen af juni. De kan findes på Facebook ved at søge “Life is good follow us”.

Der er muligvis andre vi ikke kender til.

Erik

Dag/lejr: 3/3
Km/km ialt: 38,3/84,1
Højde vi ligger i: 663
Vejr: 14-20 grader. Masser af sol, få skyer. Hele formiddagen 8-10 m/s fra nord, modvind. Først på eftermiddagen faldene vind til vindstille og super dejligt.
Pos: Se under ”GPS-kort”, hvor du kan se vores padlede strækning, de kæmpe søer og store afstande.

Samarbejdspartner, Yukon River

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *