Dato: 23. aug. 2010, mandag
Dag 2 Rogen
Lejr 1 sydlige end af Häringsjön
Pos: N 62.342703° E 12.448304° (Google Earth)
Vejr: 15 grader, første på dagen sol og 3/8 skyer. Sidst på dagen 8/8 skyer lave og lette byger. Let vind.
Efter en lang køretur fra Danmark, med en enkelt overnatning i telt, ankom vi til området omkring Rogen. Det var gået godt der opad, hunden sov, min datter, gik det stadig ok med. Vi kom til området ved middagstid, vi måtte køre til Funäsdalen, for at købe fiskekort, kort over området, handle lidt og spise lidt frokost. Da Funäsdalen er centrum for Rogen området.
Et kort for Rogen området, kostede 100 skr.
Fiskekort, måtte jeg købe 7 dage + 3 dage. Det var 200 skr + 110 skr.
Vi handle lidt brød, osv. til de første dage.
Herefter kørte vi ud til Naturreservat Rogen, det er en lang god grusvej derud. De sidste 5 km, er privatvej, det koster 40 skr. at køre udad den, betales ved gården for enden af vejen, ved Käringsjön. Her er der adgang til vandet. Her er det muligt at parkere for 15 skr. i døgnet, mens man er væk, man kan telt der for 40 skr, de har små hytter de lejer ud op til 6 personer. Her der det muligt at gå ud fra, eller starte sin kano / kajak tur.
Jeg var inde og betale for turen og parkering, de har lidt turist materiale, samt et kort over området hvor man nemmeste passere mellem alle de små søer.
Vi var der kl. 14.30 så planen var at få samlet folde kajakkerne og komme af sted, bare et kort stykke.
Det tog mig en lille time at samle de to kajakker. Mens Kirsten fandt vores grej frem. Vi gav os god tid, så vi får en god start og ikke glemmer noget. Vejret var godt, solen bagte, med der var mørke skyer på vej ind over. Jeg bar kajakkerne ned til en lille elv, man kan sejle ud i den første store sø, ca. 75 meter fra p-pladsen. Jeg lånte en trillebør og kørte vores grej der ned. Hold da op, jeg synes godt nok vi har meget grej med. Jeg synes vi havde prøvet at begrænse os. Med mad til 2 voksne, 1 barn, 1 hund i 10 dage, samt bleer, osv. fylder af h.. til.
Ned ved elven, var der et stort badekar, med ovn i, så de kunne lave varmt bad. Her pakkede vi kajakkerne, mens Karen, hang på hovedet ned i badekaret.
Så kunne vi endelig komme af sted. Plan var bare at ro en kort tur, så vi kunne slå lejer lidt mere for os selv. Det gik fint ud af den lille Elv, dog var der meget søgræs i udmundingen, så det lige som at skovle sig igennem grødis. Vi var ikke kommet langt ud i søen, før Karen udbrød, ”ikke mere kajak” hvad med en kiks, var mit svar. Det gik, så spiste hun en 8 mariekiks. Det begyndte at dryppe lidt. Jeg ville gerne 1½ km ned i ende af søen, fordi her skulle der bæres over til næste sø, i morgen. Det lykkes at komme derned, uden Karen blev ked eller Tapper forlod kajakken. Her gik det stærkt med at slå lejer, før regnen tog til. Der var lidt vådt og man kunne se der havde været mange folk her, da der var trampet en god sti. Vi slog teltet op, lidt ude til siden. Vi hilste på mand i kano, der var tilbage og hente noget familie havde glemt ved afgang, men han forsvandt med kanoen på hovedet af stien. Vi havde valgt at tage et stort telt med (og tungt) en Tentipi Safir 7 light med bund. En lavu, så der var god plads til os, også når det var regnvejr og Tapper ville være inde.
Den første dag skal man lige finde det hele, hvor ligger maden, hvor skal ting stå osv.
Da jeg kikkede ud, var Tapper helt fokuseret på den anden bred, her gik 8 rener rundt, helligt. Aften gik med at få orden på tingene, få lidt mad, hygge og læse. Dejligt at være på tur.
Erik
Relateret indlæg
Indlægget er opdateret: 11. januar 2022
Læg en kommentar