Aha oplevelser i Adho mukha svanasana / hundestrækket

Det er sjovt, hvordan små ting i en yogastilling kan gøre en kæmpe forskel. Jeg har nu flere gange oplevet små aha oplevelser, som gør en verden til forskel i forskellig yogastillinger.

Her vil jeg dele nogle af de aha oplevelser, som har rykket mig meget i Adho mukha svanasana / hundestrækket / Downward facing dog.

Dette er ikke en guide til, hvordan du kommer bedst ind i stillingen, men fokus på hvad der har hjulpet mig bedre ind i stillingen:

Hænder og håndled

I starten hørte jeg alt muligt med, at hænderne skulle være sådan, at mellemrummet mellem pegefinger og langemand skulle pege frem ad, men jeg havde lidt svært ved at forstå det, da min fingre let kan pege lidt forskelligt alt efter, hvor de får fat i måtten. I Indien lærte vi, at bruge rynkerne i håndleddet sådan, at de er parallelle med forkanten af måtten (1.). Det gav mening for mig, så det ikke er folks skæve finger, der afgør håndens placering. Det giver super god mening fordi, det er håndleddet, vi prøver at beskytte.

Jeg altid hørt ”Ground håndroddens grundled”, ”Pres håndfladerne i jorden” eller ”Pres pegefingerens grundled ned i jorden (2.)”. Alt sammen for at få mere kontakt til jorden og passe på håndleddene. Oven i det skulle vi ”Presse fingerspidserne ned i jorden (3.)” ”Lave Tigerklør med fingrene”. Det giver super god mening for mig, da jeg har altid haft svært ved at holde området mellem pegefinger og tommelfinger i jorden, det vil gerne lette lidt.

Det har jeg ingen problemer med mere, efter jeg forstiller mig, at jeg indadroterer mine underarme (4). Jeg drejer underarmen rundt og ind mod midten (Eller det kan siges at jeg drejer min underarm fra lillefingeren mod tommelfingeren). Det medfører at mine hænder går bedre i jorden, og det ikke er så hårdt mere. Samt jeg får min hænder til at trække mod hinanden i samme bevægelse (følesen af at hænderne trækker ind mod hinanden (6.)). Det giver en effekt mere, se næste punkt.

Overarmene og ryggen

At jeg indadrotere mine underarme (6.) gør jeg letter kan udadroter min overarme. Fordi mine underarme arbejder indad og mod hinanden, kan jeg dreje toppen af min overarme, fra midten og ud af (forstiller jeg tager indersideren af overarmen og drejer rundt og frem mellem armene)(7.). Det giver mere plads til at mine armhuler kan bevæge sig bag ud (op mod loftet) (8.), så jeg får mere bredte over min ryg. En svær øvelse de først mange gange, prøv evt. at stå med hænderne strækt frem foran kroppen og øv dig i at trække armhulerne bag ud.
Det har givet mig så meget plads over ryggen, at jeg fik en helt ny følelse af frihed i hoften.

Indadroation i underarmen (6.) og udadrotation i overarmen (7.) har også ført til, at jeg står meget mere stabilt i min håndstand og har lettere ved at stå i den, dejligt.

Hoften

Den seneste aha oplevelse jeg fik er ikke så længe siden. Jeg har aldrig kunne få min hæle helt i jorden, manglede en 5 cm. Fra den ene minut til det andet, stod hælene pludselig i gulvet, da jeg fangede den her. Når jeg står godt på min hænder og har gjort min ryg bred, som beskrevet her over. Så forstiller jeg mig, at jeg løfter hoften mod himlen (1.). Herfra skyder jeg toppen af lårbenene tilbage (2.) og fra hinanden (3.) og indadroter lårene (4. pilen sidder mellem benene). Det vil sige at jeg forstiller mig, at jeg drejer mine inderlår fra midten og bag ud mellem benene.
Alt det holder jeg, mens jeg trækker navlen ind og op under ribbene (5.) og kipper halebenet ind under mig (6.). Alt det har jeg gjort længe, jeg synes jeg var god til. Men pludselig lykkes det mig at holde lårbene endnu mere tilbage og væk fra hinanden, mens jeg kipper halebenet ind under mig, to modsatrettede bevægelser. Da det lykkedes, fik jeg en enorm frihed i hoften. Det resulterede i at mine hæle let og uden besvær bevægede sig de sidste 5 cm ned til jorden. Det har givet mig så meget i alle stillinger at jeg har fået mere styr på at både indadrotation og yderrotation i hoften, især ved bagoverbøjninger. Jeg arbejder konstant på at holde lårbene tilbage og fra hinanden, mens halebenet kipper ind under mig, og navlen er trukket ind og op. Noget der har taget mig pænt længe at forstå, omsætte til handling og holde i stillingerne.

Det er nogen af de største oplevelser, jeg har haft med Adho mukha svanasana / hundestrækket. Jeg håber, at du også finder nogle aha oplevelser, og at du kan prøve mine oplevelser af og se, om de virker for dig.

Her er en video med det samme: