Langsom dag idag

Dagen idag havde ikke et større mål. Vi skulle dybere ind i denne store fjord, Alluitup Kangerlua, for at se området og se ruiner og forhåbentligt nogle dyr.

Men vejrudsigten have sat forventningerne lavt, da der var lovet regn og en frisk vind.

Det var også råkoldt da jeg stod op og hyggede med mine morgenrutiner.

Før vi skulle afsted, var der kommet lidt bedre temperatur, men vi kunne stå ud og se på en frisk vind og de bølger det skabte, heldigvis vores vej, ind i fjorden. Vi havde også medstrøm, så det tegnede til en god fart.

Vi kom afsted i god fart. Men vindene faldt og medstrømmen var ikke til at finde. Så af en eller anden mærkelig årsag gik det langsomt op udsigten var god, så vi kunne se hele dagens forventet strækning.

Så det var lidt en langsom og ens dag. Men vi slap for bølgerne.

Første stop var en større elv der kom ud, hvor der skulle være ruiner. Da vi endelig ankom, lå der en lille båd og en lille familie gik rundt ved elven, så ud til de havde fisket ørred. Vi vinkede til hinanden, men vi gik på modsatte side. Det var et kort ophold og vi fandt aldrig en rigtig ruin.

Dog fandt vi nogle aftegninger i jorden/stenen, som lignede et stort kødben, helt sikkert menneskeskabt, men hvad det er kan jeg ikke dreje. Ligner noget har været gravet ned. (Se billede).

Vi padlede videre langs den stejle kyst. Vi så ikke meget i dag, lidt enkelte måger og lidt spredte får. Ikke engang en havørn!

Efter endnu en lille time, kom vi til endnu en ruinmarkering på kortet. Vi havde begge snakket om at stoppe her, da vi var sultende og vi havde været ud i fire timer.

Der kom en fin stenstrand vi lagde til, men vinden var vent retur og der var lidt småbølger, så der kom lidt vand i cockpittet. Det var et underligt sted, fordi vi så med det samme den gamle nordboruin, men området gav ingen mening, fordi det var vådt og der var mange buske. Det virkede slet ikke som de andre steder, hvor mam kan fornemme der har været marker og græs. Vi kunne ikke finde nogle steder til teltet. Så mærkeligt.

Jeg var lidt sur, fordi jeg ville gerne havde været her og udforsket området, det var ujævnt og et flot vandfald. Men det gav ikke mening. Så efter nogle få billeder, var det ud i de små bølger igen, efter jeg havde fået vandet ud.

Vi padlede en kort strækning mere. Da der pludselig kom en lille sten strand, nærmest lille havn.

Her har vi slået lejr. Vejret blev pludseligt godt og solrigt, så solcellerne arbejder. Jeg gik en lille tur, det er flot men ikke meget at udforske.

Det eneste der vrimler med her er blåbær. Der er flere modne, dog kan de godt bruge noget mere sol, så de får lidt mere sukker og smag.

Det er også sjovt at se at mange af stenen her i området, har små blå fuglelorte, efter en masse dejlige blåbær.

Ny hygger vi igen i teltet og krydser finger for vejrudsigten heller ikke holder i morgen. Den ser ikke godt ud. Ellers vil vi længere ind i fjorden og se området og jagten historien.

Når vi ikke kan finde så meget idag, så lad jeg Mikkel gøre os klogere igen.

Hos inuit kunne en mand leve sammen med flere kvinder på samme tid, og flere familier fulgtes ad som nomader og delte fangsten med hinanden ud fra bestemte ritualer og lokale regler. Når piger fik deres første menstruation blev der fokuseret på at gøre dem gravide for at opretholde tilværelsen, og det var således en afgørende fordel at manden delte seng med flere fødedygtige kvinder i en familie. Man kunne også låne sin kvinde ud til en anden mand, som et udtryk for venskab eller gæstfrihed, og alle mennesker kunne også deltage i fri sex med fremmede for at undgå indavl. Ved graviditetsproblemer kunne man bruge en angakkoq som sæddonor, sexterapeut eller healer, men hvis graviditeterne fortsat ikke lykedes, fik pigen skylden og blev derefter afvist af sin mand. Unge mennesker blev opfordret til at have sex med hinanden som en forberedelse til livet som voksen, og børn blev i nogle tilfælde forlovet til hinanden inden de overhovedet var født, eller når de begge var ganske små.

Man blev opfattet som voksen i det øjeblik hvor man kunne udføre en voksen person arbejde. Dette drejede sig ikke kun om at demonstrere en evne til at gøre gravid, blive gravid og føde børn, men også om alle mulige praktiske opgaver. Hos inuit var arbejdsdelingen mellem mennesker ikke strengt opdelt i mande- og kvindeopgaver. Inuit definerede ikke mennesker ud fra en tanke om køn, ligesom den europæiske civilisation har gjort i årtusinder, men opfattede mennesket og dets arbejdsopgaver i ét. Inuit fokuserede på overlevelse og dertil udnyttelse af alle menneskers evner fremfor en fremhævelse af et fysisk køn. Idag er der f.eks. ikke oplysninger om køn i personendelserne i det vestgrønlandske sprog, hvor alle europæere derimod skelner imellem “han” og “hun” overalt i sprogene. Hos inuit var alle former for arbejde forbundet med traditioner og gentagelse af handlinger på en ritualiseret måde. Inuit arbejded for hinanden og ikke som adskilte grupper af individer. Nogle af traditionerne kunne godt handle om at visse former for opgaver kun måtte varetages af en mand. Dette kunne f.eks. handle om manden skulle lave kvindens redskaber, knive og gryder og kunne reparere sit fangsttøj med et sysæt. I nogle tilfælde skulle manden arbejde med udvalgte dele af fangsten, som f.eks. at fange de store hvaler fra umiaq, eller at konstruere fælder til landdyr. Andre traditioner kunne dreje sig om, at kvinder skulle vedligeholde boligen og lave hundeselerne, og i andre tilfælde skulle kvinder deltage  i fangsten med partering, transport af kød og madlavning. Kvinder fangede også sæler på kysten og jagede dyr på fastlandet i selskab med både mænd og kvinder. Der døde massevis af mænd under fangten på havet, og børn døde ofte inden de blev 5 år, og derfor skulle alle mennesker være i stand til at varetage mange typer arbejdsopgaver for at sikre overlevelsen. Grundlæggende var inuit også født til at udføre de samme arbejdsopgaver uanset fysisk køn, og samtidig havde inuit den samfundsfordel, at en person med et kvindenavn godt kunne have mandlige kønsorganer, og at en person med et mandenavn kunne have kvindelige kønsorganer. Ud fra et nutidigt perspektiv kan man sige, at transvestisme var en grundlæggende del af inuitkulturen, og at muligheden for socialt kønsskifte både var integreret i sjælelæren og verdensopfattelsen. Der var tale om at det fysiske nomadeliv krævede en bred funktionalisering hos alle individer og at forestillingen om at vi mennesker skabes som piger eller drenge var helt ukendt i inuits verdensopfattelse. Inuit troede på, at et menneskefoster allerede var et rigtig menneske med vilje og bevidsthed. Barnet blev ikke født med noget køn hos inuit, men fik derimod overført en navnesjæl (altså et pige- eller drengenavn) og en række helt konkrete egenskaber fra et afdødt menneske. Samtidig var familier ikke kun bestemt af biologisk slægt, men var mere en slags åbne fællesskaber. Alle familier levede aktivt med en række særlige taburegler helt tæt på, der trådte i kraft ved fødsel, menstruation og død. Taburegler bestemte både hvad mennesker absolut skulle gøre, og hvad de ikke måtte gøre i den situation. Her blev der lagt et tabu over et menneske i en periode for at forhindre at menneskets følelsesmæssige ustabilitet kom til at påvirke dagligdagen. De påvirkede mennesker opfattede man som urene. Både ved fødsler og ved tilfælde af menstruation skulle kvinden derfor straks isoleres for at fangstdyrene og de andre mennesker ikke blev urene. I nogle tilfælde kunne den lokale shaman (angakkoq) gøre isolationen længerevarende. Dødsfald blandt inuit medførte altid nogle meget alvorlige taburegler for den nærmeste familie eller for personer der havde rørt ved liget. Konsekvenserne kunne f.eks. være mere omfattende isolation eller en persons forbud mod at tale. Tabureglerne blev håndhævet af frygt for at alle mennesker ville blive straffet kollektivt af Havets Moder eller Månemanden.

Skrevet af Mikkel Ring Jørgensen.

Vi kender hinanden privat fra Grønland af, og fra fælles interesser. Mikkel har bl.a. været medforfatter til en officiel historiebog udgivet af Grønlands Selvstyre, og har skrevet mange andre materialer beregnet til undervisning og formidling generelt. Mikkel brugte den første del af sit voksne liv med at rejse til Grønland på et personligt eventyr der varede flere år, hvor han oplevede mange sider af samfundet og naturen. Han var derudover den eneste dansker der studerede bl.a. inuitkultur, arktisk arkæologi og det grønlandske sprog på Grønlands Universitet. Mikkel er i dag uddannet på både universitetet, seminariet og konservatoriet i Danmark med forskellige uddannelser, og arbejder i Jylland med uddannelse og udvikling.

Turdata:

Dato: 17. juli

Dag: 26

Lejr: 21

——

Kajak

Km, kajak: 15,1 km

Km, kajak, ialt: 294,5 km

Afgang: 09.45

Ankomst: 14.15

——

Vejr: Meget skiftende og lokalt. Råkold morgen og frisk vind fra sydvest. Kort østen vind så igen fra sydvest. Perioder med vindstille og igen op til friskvind.

Overskyet fra morgenstunden opklaring og sol. Nyt skylag kom ind. Sidst på eftermiddagen opklaring sol og svag vind. 6-14 grader.