Vanen tro var der lidt vind da vi skulle afsted, men der var allerede godt lunt.
Næsten alle havde reduceret i deres tøj, efter de sidste dages varme. Jeg kunne personligt starte ud med en trøje mindre og i løbejakke. Det blev meget hurtigt varmt idag og vi have alt for mange stop for at varmereguleret. Det kom forsat som en overraskelse for mange at det bliver varmere og varmere for hver time. Mange af os endte med at gå uden løbejakke og med fuldt åbne bukser, uden noget på hovedet og hænder, da det blev rigtigt varmt. Det er ikke fordi temperaturen er så høj, men sol og genskinnet fra sne, gør det virkelig varmt.
Det førte endnu en gang til klamp sne under skiene, men vi var vildt heldige da det kun tog 20 min, så var der vand i sneen og vi kunne glide. Senere blev det et problem, da mange gled tilbage på deres ski, da fællerne var våde. I hver pause var det af med skiene og sætte skiene op, så fællerne kunne tørre. Fæller er hår vi har underskiene, der gør vi står fast og ikke bør glide tilbage. Det er nødvendigt når vi går med så mange kg, som vi gør. Nadja må forsatte æde sig selv hver dag og vi måtte forsat aflaste voldsomt. Desværre glemt en del at det nok var vores næste sidste dag på isen, og vi faktisk har vildt gode forhold, da vi kan se og har godt føre. Så der var lidt brok over varme, sne og det hele. Det har vi fået en snak om, de sidste dage kommer ikke igen, så de skal da nydes når de er så gode og det går så godt.
Det har faktisk været meget smukt i dag, med det stor is landskab og de lave skyer ude på siden mod syd. Vi nåede 29 km, da der gik lidt selvmedlidenhed i det i time 6 og 7, men det var fint. I morgen står vi lidt før op og går nok lidt længere, alt efter vejr og hvad vores kroppe vil.
Vi så heller ikke bjerge i dag, vi ved hvor de er, men de er gemt bag skyer, det ser også super godt ud.
Erik
P.S: (fra Nadja): Tak for de mange dejlige hilsner, Tommy. Hvis jeg ingen julegave får, bliver du ydmyget mere end normalt, næste gang vi tager et halvmarathon ;-) KH
Dato: 27 april
Dag/lejr: 26/25
Km/km i alt: 29,0/508,6 (forventer i alt ca. 570 km)
Højde: 1389 Vejr: minus 3 til plus en del. Meget få skyer og sol, let vind til vindstille. På lang afstand lave skyer og dis.
Indlægget er opdateret: 10. december 2020
Godt kæmpet alle sammen, husk at nyde den sidste tid, om lidt venter hverdag og travlhed :o) I har gjort en kæmpe indsats!
Desværre nåede mine venner fra Norge ikke særlig langt, da deres ene blive blev meget syg og afkræftet. De blev hentet ud 50 km øst for DYE II. Hun skriver selv:
Så er vi nede i kangerlusuaq igen desværre. Vi nåede ca. halvvejs ind på isen inden vi måtte vende om og til sidst flyve ud. Turen op af brefallet har tilføjet en helt ny dimension til det at gå et brefald. 22km på brodder blev det til før vi så noget der mindede om skiføre, tak til Robert for opmuntring da vi ringede lidt frustrerede over den manglende sne
:o)
brefallet blev desuden en våd fornøjelse med flere lange “floder” og søer der måtte passerer hvilket betød vand til hoften flere gange og frosne støvler i flere dage.
På dag 5 eller 6 begyndte jeg at få kvalme og vi havde en dag med bare to økter, men på trods af en næsten hel hviledag blev det ikke rigtig bedre. Vi fortsatte i pænt tempo og passerer DYE2 på 9. Dagen. Dag 10 blev igen en hviledag da det blæste 30 m/s udenfor teltets trygge vægge. Jeg prøvede at få sovet og få masser af væske og energi i kroppen, men det hjalp ikke meget. Vi fortsatte mod øst på dag 11, men jeg begyndte at hoste og få ondt når jeg trak vejret og kvalme og delvist opkast fortsatte. Vi besluttede at stoppe, og sådan som jeg har følt mig og efter at have snakket med en læge på satellittelefonen, der mente det kunne være en begyndende lungebetændelse og rådede mig til at tage pencilin, er jeg ikke i tvivl om at det var den rigtige beslutning, men det har ikke været let og har kostet mange tårer de sidste dage. Jeg er ekstremt skuffet, det er vi nok alle 3. Jeg har flere gange undervejs sagt at jeg aldrig skulle krydse isen igen fordi det var hvidt og kedeligt, men jeg er helt sikker på jeg vender tilbage og gør det om nogle år! Vi havde en ambitiøs plan, men det er på ingen måde umuligt at krydse isen på 19 dage, men med sygdom i kroppen går det ikke må jeg erkende. Nanna og Magnus har været super gode til at hjælpe mig, og når skuffelsen har lagt sig vil jeg nok tænke det har været en fin tur uanset, men lige nu er eg bare skuffet og ked af det!
Nu er denne tur tæt på mål.Fantastisk at læse om jeres oplevelser???? mange hilsner lis
Wuhuuuuu… Så er der ikke langt igen, det er helt bogstaveligt ” GODT GÅET”.????????????????????????
Jeg talte med en i går som glæder sig til snart, at tale med sin far igen ????.
“Mit eventyr” er også lidt blevet til vores eventyr ved, at følge bloggen med spænding hver eneste dag.
Nu glæder vi os til føljetonens sidste afsnit og kan ikke vente med, at hør, at I er kommet godt i “havn ( vi er vestjyder????).
Vi ønsker for jer, at I må komme i en sådan form, at I formår, at nyde og suge de sidste gode indtryk til jer.
Godt kæmpet og knus
Pia
Hvis du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at samle tømmer.
Du skal heller ikke give dem opgaver og instruktioner.
Du skal derimod vække deres længsel efter det åbne hav.
Antoine de Saint-Exupéry