![Mikroeventyr, landingspage](https://komud.dk/wp-content/uploads/Mikroeventyr-landingspage.jpg)
Mikroeventyr; friluftsliv for alle
– Let at gå til når tiden er knap, men længslen efter eventyr er stor!
Tænk at ens baghave kan skabe store eventyr, men ikke mindst også små tidslommer, som opstår i ens hverdag. Mikroeventyr er at udnytte, at man kan tage på tur i kortere tid – fra få timer til nogle dage. Det kan man let – både med og uden erfaring i friluftsliv. Mikroeventyr er friluftsliv for alle!
Herunder kan du læse om mine ”mikroeventyr”. Jeg elsker at tage på store ekspeditioner. Men lige så meget elsker jeg at tage på små ture – rigtige mikroeventyr. Det er en god måde at udnytte min tid på og få nogle ekstra eventyr i rygsækken. Det kan være en lille tur med min datter eller en tur imellem to foredrag. Det kan gøres virkelig let og er en god måde at teste forskellige ting på og få erfaringer til større ture. Og så er det fedt at være ude og bruge naturen.
Husk at gøre det simpelt! Du kan pakke weekenden før eller have udstyr stående klar til en mulighed opstår. Sænk niveauet for dine ture, tag ét skridt ad gangen, så bliver det sjovere. Alt for mange gør det for besværligt for sig selv og kommer dermed ikke ud.
Jeg håber dette kan inspirere til, at du selv kommer på ”mikroeventyr” (minieventyr, hverdagseventyr)!
Et mikroeventyr er en kort tur, fra et par timer op til 3 dage. Det kan være at gå en ny rute, gå på opdagelse i skoven, se på fugle, der er ikke noget rigtig eller forkert. For mig er det at drage ud i vores nature og tage en til to overnatninger, på vandretur, cykeltur, kanotur, kajaktur, packrafttur, eller hvad jeg kan finde på og passer bedst til det enkelte mikroeventyr. Det giver små afbræk i hverdagen, mulighed for at bruge min færdigheder og teste mit udstyr. Men først og fremmest handler det om at dyrke min passion, og få de store eventyr i det små, fra få timer til nogle dage!
Fakta: begrebet mikroeventyr/microadventure begrebet blev startede af den Engelske eventyrer Alastair Humphreys.
Du kan se en oversigt over mine mikroeventyr og ture, rundt i Danmark og verden her, til inspiration!
Her er også mere overordnet information
God fornøjelse og husk at “Eventyret starter i din baghave”!
Erik B. Jørgensen
Blogindlæg og film om mine mikroeventyr/minieventyr/hverdagseventyr
Vestkystruten, bikepacking tur fra Esbjerg til grænsen, Rudbøl og videre til Tønder (film)
Jeg havde 1,5 dage til et lille mikroeventyr, med mit bikepacking setup, fra Esbjerg til grænsen og videre til Tønder, via Vestkystruten, National Cykelrute 1.
Klosterheden og Ulfborg (Stråsø Plantage)
Klosterheden og Ulfborg (Stråsø Plantage) vandretur, med min datter. Vi brugte 6,5 dage i området under "Far og datter i Vildmarken, 45 dage i Danmark"
Packraft fra Sjørring til Morup Mølle
Så fik vi skudt gang i første lille etape af “Far og datter i Vildmarken - 45 dage i Danmark”. Vi valgte at starte i packraft, ad Hvidbjerg Å system fordi der er odder her.
Cykeltur Falster til Lyngby, via Møn og Stevns [Mikroeventyr] [Cykeltur]
Omkring Kristi Himmelfart havde vi mulighed for en cykeltur og et lille mikroeventyr i vores herlige land. Derfor pakkede vi og tog til Falster. Vi cyklede næsten Falster rundt, Bogø, Møn, Stevns, Køge og til Lyngby.
[Mikroeventyr] Gendarmstien, fra Sønderborg til Gråsten
I forbindelse med mine mange foredrag rundt i landet, har jeg nogle gange tid til et mikroeventyr mellem to foredrag. Denne gang vandrede jeg fra Sønderborg til Gråsten. Du kan her se en lille film fra mit lille vandretureventyr, i det tidlige forår, med god storm. En rute alle kan gå og som har masser af historie.
Vestkystruten, Cykeltur fra Skagen til Esbjerg, i Påsken 2018
Her kan du se en film fra vores Påske cykeltur af Vestkystruten, fra Skagen til Esbjerg. En fantastisk tur i godt vejr, men i den Sibiriske kulde. En rigtig flot cykelrute for alle, hvis man tager den i det tempo der passer en selv. Læse også vores gode råd og fif hvis du selv ønsker at prøvekræfter med Cykelrute nr. 1.
Følg mig her