Snemur, Mere Læ og Sikkerhed på Vinterfjeldet, collage af Erik B. Jørgensen

Når man oplever en snestorm i telt på vinterfjeldet, ved man hvor meget, et telt kan hoppe og danse, selv når man har dækket snekanter godt til, samt strammet alle barduner godt. Derfor er det altid godt at bygge en snemur, hvis det blæser op, og hvis sneen er til det. Det giver en del mere ro i teltet, samt man får taget det værste tryk af teltet, og mindsker risikoen for skader på teltet. Bonussen er også man sover lidt bedre og har det varmere. En snemur er groft sagt en mur lavet af store sneblokke, som er sat op i vindenden af teltet, dermed giver det mere læ og varme i teltet.

Her vil jeg give mine bedste tips og råd til at bygge en god snemur og hvordan du kan skyde genvej, når der ikke er de store behov for en stor snemur.

Når jeg er på vinterfjeld eller vinterekspeditioner, som f.eks. på vintertur i Norge, går over den Grønlandske Indlandsis eller på ekspeditioner i Nordøstgrønland (Thule til Thule), så er det at bygge en mur ikke en daglig ting, men noget jeg tyer til, når vejret viser tænder eller der er optræk til dårligt vejr.

Opdateret den 7. feb. 2024

Du kan læse meget mere om min erfaringer, fif og råd til snemur herunder:

Ordforklaring

Snemur, Mere Læ og Sikkerhed på Vinterfjeldet, ordforklaring pulk af Erik B. JørgensenPulk: En pulk er en slæde, som en bobslæde, man kan trække efter sig, så det er lettere at have flere ting med på vinterfjeldet. En pulk kan trækkes med trækstænger eller i et tov.

Snemur, Mere Læ og Sikkerhed på Vinterfjeldet, ordforklaring snepløk af Erik B. JørgensenSnepløkker: En snepløk er en ekstra stor pløk til teltet, den er ofte lavet med en snor i, så snepløkken kan lægges på langs ned i sne. Jeg har sjældent snepløkker med, kun på solo ture, fordi ellers bruger jeg/vi vores ski og stave, som pløkker.

Sne-anker: Et sne-anker kan et eller andet man graver ned i sneen og kan fæstne en bardun eller reb i. Det kan være en ski, stav, vandtætpose, taske, man kan også lave et anker i sneen, hvis sneen er hård, så kan man lave en lille kegle i sneen og hænge bardun på, og så lægge se over, det kan let holde en sidebardun.

Snemur, Mere Læ og Sikkerhed på Vinterfjeldet, Ordforklaring sne-anker af Erik B. Jørgensen

Sne-skavler: Vinden der laver bølger/sne-skavler i sneen, når det blæser og tager sneen med sig.

Snemur, Mere Læ og Sikkerhed på Vinterfjeldet, ordforklaring, sneskavle af Erik B. Jørgensen

Snemur, Mere Læ og Sikkerhed på Vinterfjeldet, ordforklaring sneskovl af Erik B. JørgensenSneskovl: En sneskovl er en letvægt skovl ofte i aluminium, som er let og kun kan holde til at grave i sne med. Et must at have med på vinterture!

Snemur, Mere Læ og Sikkerhed på Vinterfjeldet, ordforklaring snesav af Erik B. JørgensenSnesav: En snesav er en lang grov-takket let sav, til at skære i sne med, når sneen er for hårdt til at bruge en sneskovl. Man kan også bruge en normal fukssvans sav, med grove tænder. Et must at have med på vinterfjeldet som sikkerhed!

Vindenden: Det er den kort del af teltet man altid lægger op mod vindretningen. Jeg fortrækker at have vindenden, i den del med mit indertelt.

Læ-enden: Det er den modsatte ende af teltet, end vindenden. Læ-enden er for mig altid apsis delen af teltet.

Snemur, Mere Læ og Sikkerhed på Vinterfjeldet, Ordforklaring vindenden og læ-enden af Erik B. Jørgensen

Vejrfast: Vejrfast er når jeg ligger stille, fordi vejret er for dårligt til at bevæge sig. Vejret kan være så dårligt at det er farligt at gå ud, eller være på vandet. Eller det bare koster for mange kræfter at bevæge sig videre.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Jeg bygger snemur ud fra to kriterier

Snemur, Mere Læ og Sikkerhed på Vinterfjeldet, hvornår bygge snemur af Erik B. Jørgensen

Vejrudsigten forudser dårligt vejr!

Der kan være en vejrudsigt, som siger, at det bliver dårligt vejr i løbet af natten eller næste dag. Det er den lette måde at bygge en snemur på, for så kan jeg slå teltet op og bygge min snemur, i ro og mag, i godt vejr.

Det er snestorm når jeg stopper!

Den anden måde, hvor jeg har brug for en mur, er, når det blæser op i løbet af dagen. Så når jeg skal til at slå lejr, er det faktisk blevet stormvejr, og jeg har svært ved at håndtere mit telt. Hvis det virkelig blæser op, kan det også betale sig at bygge en snemur, før man slår teltet op. Men lad os se på teknikken, længere nede.

Hvordan bygger jeg snemuren?

Snemur, Mere Læ og Sikkerhed på Vinterfjeldet, snemurs opbygning af Erik B. Jørgensen

Hvis vi siger, at jeg har slået telt op og ønsker at bygge en mur, så vil jeg sætte teltet op, sikre det ved hjælp af mine ski og stave og eventuelt snepløkker eller ”sne-anker”. Ser hvordan jeg sætter telt op her: Opsætning af telt på vinterfjeldet

Så starter jeg med at skære store sneblokke ud af sneen til en snemur. Sneblokkene vil jeg lave store aflange, umiddelbart så store de er til at håndtere, uden det bliver et alt for stort knokkelarbejde, og det gør jeg ved at gå rundt og mærke sneens beskaffenhed først.

Sneen må ikke være for blød, for så kan jeg ikke lave sneblokke, og nogle gange kan jeg lave sneblokkene lige ved teltet. Andre gange må jeg lidt væk, og i nødstilfælde har jeg måttet hente sneblokke med min pulk 20 til 30 meter fra teltet.

Jeg mærker, om sneen er hård og fast ved hjælp af min sneskovl, og når jeg har fundet et godt område, så laver jeg et hul på ca. 40 gange 40 centimeter, hvor jeg kan træde ned i, og der kan jeg starte min blok-udskæring.

Hvis sneen er lidt hård og mine sneblokke ofte knækker, så foretrækker jeg at bruge en snesav til at skære sneblokkene ud med. Uanset om det er en sneskovl eller en sav, så er det den samme måde jeg laver dem på.

Hvis sneen er forholdsvis blød, så kan jeg godt lave mine sneblokke direkte med min sneskovl ved at bruge sneskovlen, til at skære sneblokken ud med, jeg bruger den lige som en spade, så jeg stikker sneblokken ud på alle sider. Først når sneblokken er løs på alle sider, stikker jeg skovlen ind under og brækker den fri. De først sneblokken bliver næsten altid dårlige, da jeg ikke har et godt nok hul endnu. Når jeg får lavet et hul, laver jeg ofte en lang række, af sneblokken, før jeg brækker dem fri, så kan jeg lave en række mere. På den måde er der en side fri, og jeg kan let stikke sneblokkene ud i bunden, fra hulet. Husk første rækker af sneblokke skal den en side, skæres ud i et v, så er de lettere at få op!

Snemur, Mere Læ og Sikkerhed på Vinterfjeldet, sådan graver du sneblokke af Erik B. Jørgensen

Jeg oplever at en sneblok maksimal må være mellem 20 og 40 centimeter højde, ellers bliver de for tunge at håndtere. Det bedste er at lave aflange sneblokke i stedet for firkantede sneblokke, fordi det gør dem nemmere at bygge med og få til at binde sammen, lige som kæmpe mursten.

Jeg kan bedst lide at lave mange sneblokke før jeg begynder at bygge, så jeg kan komme i gang, eller hvis vi er to, laver vi en masse sneblokke og så bygger en og den anden skær flere sneblokke.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Snemurens opbygning og placering

Snemur, Mere Læ og Sikkerhed på Vinterfjeldet, snemurs placering af Erik B. Jørgensen

Den bedste snemur er placeret så tæt på teltet, som muligt, op mod vinden. Snemuren skal være lige så bred som teltet, og maks. 30 centimeter bredere end teltet, for at vinden kommer ned langs siden af teltet, så sneen ikke bygger sig op langs teltet. En snemur må også maks. være lige så høj som teltet, helst 5-10 cm lavere. Så sne også blæser hen over teltet.

Når jeg bygger min snemur 10 til 50 centimeter fra enden af teltet (teltet er sat op, hvor jeg forventer vinden vil komme fra). Snemuren er ofte en lige mur, eller burer let, hvis teltet burer lidt. Breden af snemuren må ikke være meget mere en 10-30 cm breder end teltet, fordi det giver for meget læ, langs teltet og der bygger mere sne op på teltet. Når jeg bygger, laver jeg først nederst række, og anden række ligger forskudt i forhold til første række, så sneblokken binder bedre, nøjagtigt som en murstensvæg.

Ofte vil jeg have ski, oppe i vindende som pløkker til teltet, de står lidt i vejen for snemuren. Så jeg vil heller integrere skiene i muren, end at bygge muren for langt fra teltet, da det giver for meget sne på teltet, mellem muren og teltet, da der kommer et vakuum og sneen falder til ro, mellem snemur og telt.

Hvis det virkelig blæser, vælger jeg ofte at bygge en tykkere snemur, altså med bredere sneblokke eller en tolags mur, simpelthen fordi en snemur i en storm gradvist bliver slidt op, og når den bliver tynd/slidt, vælter den ofte, og jeg må ud at bygge i snestormen.

Er sne meget blød og snemuren er meget hullet, har jeg med fordel fyldt alle revner og huller op med sne, med sneskovelen, som jeg også banker fast. På den måde oplever jeg at snestormen slider mindre på snemuren, fordi den ikke blæser igennem alle steder.

I løbet af en snestorm, starter snestormen ofte fra et verdenshjørne og når snestormen vandrer henover/forbi en, ændre vindretningen sig ofte, lidt. Det er ikke unormalt, at en snestorm kan rykke sig 20 eller 30 grader i løbet af en nat. Hvis vinden drejer, er det ikke er muligt at flytte teltet, så må jeg ud at udvide snemuren eller genbruge sneblokkene fra den side vinden er vandret væk fra. Få gange har jeg også oplevet at have en snemur, der flyttet fra vindenden af teltet, ud på siden af teltet, og ende med at have den i bunden/læ-enden af teltet til slut. I de storme er teltet ofte også helt sneet nede til slut, men snemuren har forsat hjulpet helt vildt.

Et lille ekstra fif. Har du snemur, så sættes pulkene i læ-enden helt tæt sammen, og bundet til skien eller teltet. Fordi når de bliver sneet neden, skal man kun grave efter dem et sted. Samt når de står helt samme, er der ikke sne imellem dem, og de er meget lettere at få fri og op igen.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Problemer ved en snemur

Snemur, Mere Læ og Sikkerhed på Vinterfjeldet, aproblemer ved snemur af Erik B. Jørgensen

En snemur kan give nogle problemer, men sjældent større problemer end snemurens fordele. En snemur, skaber læ bag sig, hvor teltet af, det kan give nogle hvirvelvinde der får sneen til at falde til ro. Så når man har et telt der er meget skråt, op mod enden, kan der nogle gange lægge sig lidt meget sne der presser på teltet. Derfor er det vigtigt at snemur ikke kommer forlangt væk fra teltet. Det er fordelen ved de bomulds-telte vi brugt ved Slædepatruljen Sirius, de har en lodret ende, så snemuren kunne stå 5-10 cm fra teltet og sneen kunne ikke lægge sig, bag muren (mere om terorien bag en snemur længere nede her: Hvordan virker en snemur?).

Derfor vil jeg heller ikke bygge en snemur der dækker både, sider og ende, som et stort ”U”, fordi kommer der sne, falder det til ro, i ”U’et” = oven på teltet.
Jeg har også set nogle grave deres teltet ned i sneen, men når der kommer snefygning, så fyldes hullet op = på teltet. Det kan jeg ikke personligt se meningen i.

Hvis det virkelig er stormvejr, når man bygger sin snemur, gælder det virkelig om at holde styr på sin sneskovl og sin snesav. Det er noget, der meget nemt kan forsvinde, hvis man lægger det fra sig. Så hav en god rutine, hvor snesaven sidder i næste række, hvor du skær sneblokke, og skovlen følger dig, så du ikke skal ud og lede efter udstyr, midt i det hele.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Snemur, Mere Læ og Sikkerhed på Vinterfjeldet, Slædepatruljen Sirius af Erik B. Jørgensen

Snemur bag teltet med lodret ende, ved Slædepatruljen Sirius,

Alternativ til snemur, pulke

Snemur, Mere Læ og Sikkerhed på Vinterfjeldet, alternativ pulke, af Erik B. Jørgensen

På normale dage på vinterfjeldet vil jeg aldrig bygge en snemur, fordi det også tager energi, og det er ikke nødvendigt, hvis det ikke er hårdt vejr eller storm. Hvis jeg er på pulktur, så kan jeg godt lave en læmur/”snemur” af pulkene og dermed bruge det udstyr, jeg har med. Så når jeg har slået teltet op, og får alt det jeg skal bruge ind, så er pulkene tømt – på nær det, der altid ligger i pulkene af ekstra mad eller hvad der nu er – så trækker jeg pulkene op for enden af teltet. Jeg lader træk-stængerne/træktovet, blive på pulkene. Så sætter jeg de pulke op jeg har en eller flere, hvis vi er en eller flere i teltet, som et “V”, og hvis jeg er alene, så vurderer jeg, hvordan jeg vil have pulken, ved at have den i min side af teltet, hvor pulken skærmer mest, for at få ro.

Pulkene vipper jeg om på siden, så de ligger på den lange side, med bunden ud mod vinden, og hvis der er træk-stænger, lægger jeg dem ind langs siden af teltet, så det også holder balancen, og så bruger jeg skiene, der er oppe mod vinden, i forteltet til ligesom at balancere pulken. Og nogle gange laver jeg lige et par sneklodser til enten at sætte på den indvendige side af pulken eller på den udvendige side, så pulkene er låst fast. På den måde får jeg en lille snemur, som hjælper ganske meget også i hård vind.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Hvordan kan man se den fremherskende vindretning i vindstille?

Snemur, Mere Læ og Sikkerhed på Vinterfjeldet, vindretning, sneskavler af Erik B. Jørgensen

Der er altid en fremherskende vindretning, i de områder man går igennem på sin vintertur. Så når jeg slår telt i vindstille, så vil jeg gerne lægge mit telt, så optimalt som muligt, hvis der skulle komme vind senere. Jeg går efter at lægge teltet med vind-enden mod den fremherskende vindretning.

Når jeg skal til at stoppe går jeg og kigger på sneen. Der er altid små bølger i sneen og helt små eller store sne-skavler. Det er vinden der danner små bølger. Vinden danner altid bølgerne/skavlerne sådan at den runde side er mod vindretningen, og den hule siden, som hvis man se på en bølge der runder, er på læ-siden.   Så drejer jeg op mod skavlerne og går mod den fremherskende vindretning og slår lejr.

Det virker de fleste gange, men selvfølgelig kan vinden komme fra en anden retning.

Så er der hele rutinen om, hvilken vej teltet vender. Personligt foretrækker jeg at have inderteltet, altså der hvor jeg sover, det er op mod vinden, og apsiden, altså forteltet, det er mod læsiden. Der er nogen, der foretrækker det anderledes, men jeg synes ikke, der kommer så meget vind igennem teltet, når teltet har en indertelt i vindenden. Samt indgangen er længst nede mod læ-siden.

Ofte vil teltet hoppe og danse i vinden, så jeg lægger mig så jeg bliver så lidt ramt af teltdugen som muligt. Nogle gange må jeg vende retningen jeg sover, så jeg ligger så godt og roligt som muligt. Jeg kan også bruge min tasker til at holde teltdugen væk fra mig, og hjælpe med at skabe ro for mig.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Hvordan virker en snemur?

Snemur, Mere Læ og Sikkerhed på Vinterfjeldet, teorien bag af Erik B. Jørgensen

En snemur virker selvfølgelig ved den giver læ, som jeg har beskrevet.

Men nå man bygger en mur, så sker der nogle sjove ting ude på vind siden, fordi når vinden rammer en snemur, begynder luften at hvirvle rundt og skaber faktisk en spids af vind op mod vinden. Hvis du ser et IC3 tog, er det også fladt foran, men vinden skaber en spids, så toget letter bryder vinden fordi det bliver mere aerodynamisk, når toget kører hurtigt.

Snemur, Mere Læ og Sikkerhed på Vinterfjeldet, vind spids foran mur eller IC3 tog. af Erik B. Jørgensen

Det princip kan man se efter en stor snestorm og man kommer ud af teltet, så ligger der ikke sne foran snemuren ud i en spids.

Sneen ned langs siderne af teltet forsvinder også, når snemur ikke er bygget for bred, så tager vinden sne væk.

Ofte vil teltet dog sne langt ned i sne der sætter sig fast rundt teltet, fordi vinden ændrer retningen, og det bliver varmere når stormen raser, så sne ”klister” fast i området omkring teltet. Men snemur skaber forsat læ og nogle mere behagelig vejrfaste dage.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Jeg håber min erfaringer og fif, giver mening og kan give dig lyst til at byg snemur hvis du skal på vinterfjeldet.

Erik

Støt det jeg laver!

Hvis du vil støtte det jeg laver og ønsker at købe grej online, så støtter følgende butikker mit arbejde (for at støtte skal du gå igennem de her link):

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Indlægget er opdateret: 7. april 2024