Da jeg missede med øjnene og så at klokken var 06.57 var der ikke helt kontakt til hjernen. Nej det er ikke nu, jeg skal op og arbejde, jeg skal da sove meget mere. Kom nu luk øjnene.

Men nej op det var, belært af tågen igår var alt mit tøj pakket ned, idag var det kun overskyet. Da jeg var klar parat til at drage afsted igen, var det i ført regntøj, fordi de først dråber havde ramt teltet, og jeg kunne se de tunge sorte skyer over alt og det regnede videre oppe af floden. Rart nok det ikke er så varmt.

Jeg traskede op af floddeltaet, der var utroligt mange måger i luften. Pu-ha det var nu lidt varmt, bag mig brød solen igennem, først røg jakke, kort tid efter måtte jeg simpelthen skifte tøj, regnskyerne blev presset væk.

Nu var alt som det plejede, fik lige en tur op og ned ad en bakke igen.

Det var en rigtig småtings dag, dagen igennem. Jeg ser altid utroligt mange edderkopper når jeg går, idag var der mange ekstra ting.

Først kom en Ravn stolt forbi, den første jeg har set, efter jeg blev sat af. Så var jeg heldig flere gange fordi, at de små fugle blev siddende, så jeg kunne komme rimelig tæt på få billeder.
Et par måger var helt tæt på da de angreb mig igen og igen ved en af de mindre floder, deres unger må havde været tæt på. God mulighed for at tage billeder og video.

Jeg ser også mange sommerfugle, plettede, hvide og blå slags. I dag så jeg også en stor fed sommerfuglelave hænge på en busk.

Var også heldig at se min første fisk i en helt lille elv, da jeg stak stavene ned i elven for at hoppe over. Da staven gik ned i døngen hoppede en lille fisk op på en 12-15 cm længde.

Sådan er der uroligt mange ting at kikke på. Der er mange små forårsblomster, meget små klokke blomster af en slags og mange andre. Der er spor fra alle de dyr, der lever her. Ser mange ren, bjørne og ulve spor. Underligt nok har jeg ikke set skyggen af en ren i 1,5 dag nu. Dagen bød på alt slags terræn, reglen er, at det ændrer sig hele tiden. Hver gang jeg tror, det er godt eller dårlig ændrer det sig efter en 500 meter. Ramte en stejl kant ned i floden igen, ha ha jeg tog bare vadestøvler på og gik rundt om i vandet da det ikke var dybt, ha 1-1. Kort tid efter stod det 1-2, øv.

Det meste af dagen har jeg tilbragt i tæt buskads og små trær, på dyre veksler eller på må,og få, med sigt på 3-20 meter.

Jeg opdagede en gammel landingsbane, hvor nogle elg jæger er blev hentet engang, fordi der var spor fra banen, og der lå en bunke gevir fra elge og en knækket pil. Der er mange buejægere her. Hørte igen en flyver, men så den ikke idag. Mange ting at se idag. Dog skal det også lige understreges, at det var en benhård dag, skal hele tiden være på og se hvor jeg går, op og ned, vådt og tørt, græs og sten, mudder og løst grus. De sidste timer spørger mine skuldre mig også, om jeg er sikker på vi skal forsætte.

Endte med at holde på hele dagen, spiste lidt knækbrød til middag da jeg sad mit i buskene.
Min lejr blev på en lille åben plads midt i buskeland, igen en nat på små sten. I dag med snubletråd om det hele, med min lydalarm.

Har igen fået nogle kloge citater og hilsner at tænke over.
“Lykken er ikke en destination, men en måde at rejse på”
“Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen” begge fra Niels.
Sjovt at gå og tænke over. Det samme med hilsen fra Nikolaj Kirk, med billede af en stor Alligator han skal til at tilberede, nu er jeg lækker sulten.

Vel i lejr, dejligt tidligt, hænger tingene og lufter lidt, det er blev overskyet igen. Men der er mange myg, så måtte side for lukket net i det lune telt, lidt for varmt.
Når jeg er i telt, spiser jeg to gange, min aftensmad og middagsmad senere. Skal bare have hældt noget energi på.

Erik

Dag / Lejr: 8/6
Pos: 68 55 961 / 142 44 227
Km / Km i alt: 16,2 / 132,5. Alt i grove luftliner, går praktisk lidt mere. Højde: ligger i 780, gået op fra 656 meter
Tid gået: 08.20-15.10
Vejr: Morgen køligt og tung skyer. Dagen 15 grader, sol men tyndt sky lag. Lagt hængende skyer af p.. myg.

Samarbejdspartner Alaska på tværs

Indlægget er opdateret: 10. december 2020