Da jeg stod op klokken 6 var det til en råkold morgen, med mange lave skyer og dis over havet. Jeg spiste min morgenmad og begyndt at pakke lidt. Karen vækkede jeg klokken 7. Karen fik ekstra tøj på i dag, samt det nye underlag og lammeskind.
Det gik let og lige til at få kajakken ned til vandet og få pakket. Da vi padlede afsted, var der en times tid til højvande. Det gav lidt medstrøm til at starte med. Vi startede dagen med nogle kryds, mod sydøst.
Det var så dejligt med vindstille og fladt vand. Vi kom fint afsted og feteret par timer, havde dagens første stop. Mikkel havde fortalt mig vi skulle stoppe ved et kap, med to små øer, her skulle være en nordboruin gård, der er på vej i vandet.
Da vi skulle til at lægge til opdagede Karen en polarræv, der løb i nogle store klippe sten, tæt på stranden. Det lykkes at få billeder både i kajakken og da vi kom i land, før den listede væk.
Det viste sig afværge nogle rigtige fine ruiner, hvor to var på vej i vandet.
Der var også det der lignede tre gamle inuit grave, der alle var åbne og tømt. Men jeg er ikke 100% sikker på hvad det er.  Vi padlede videre ind i en ny snæver fjord. Solen var kommet frem og der var virkelig smukt. Der var flotte bjerge, med mange smukke grønne farver.
Vi hygge os rigtigt. Efter en god time mere. Gik vi land et nyt sted, her var også markeret ruiner. Efter en del søgen, opdagede vi tørmurene, stort set hvor vi gik i land. Det er vildt så godt de gamle ruiner skjuler sig, indtil man ser dem.
Her fra manglede vi kun 3 km, til et overbæringssted, en lille smut vej til en anden fjord.
Der var forsat smuk, og virkelig mange måger igen.
Pludselig ændre vandet sig, der kom bølger, da der pludselig var en frisk vind fra vest ind i den smalle fjord og iskold dis. Det er vildt så hurtigt vejr og temperatur kan ændre sig. Men det er vi forberedt på. Vi kom fint over, på trods af bølgerne og vi padlede ind i den lille vig, hvor overbæringsstedet hurtigt kom til syne.
Der stod en sofa og der var en træ rampe op over land, skulle være ca. 100 meter.
Da vi nærmede os lavvande, var der meget dårlige landings betingelser. Strømmen tog fat i kajakken og der var stejl klipper med masser af tang, samt der kom dønninger ind.
Så vores landgang var ikke køn og der blev råbt, skreget og bandet. Men vi kom i land og fik kajakken op på nogle lidt højere klipper. Så fik jeg ellers flået ting af og tømt det jeg kunne. Når dønningerne kom ind, hoppede kajakken forsat lidt. Men til slut kunne vi trække kajakken længere op og helt fri af vandet.
Vi tømte kajakken helt, så kunne vi bære alt de 100 meter over. Der var en gammel rampe, i rimelig stand hele vejen over.
Der er en gamle hytte, et gammelt spild, samt en vogn, man har kunne skubbe/trække en jolle over for mange år siden.
Det må være en del år siden, da vogne er ødelagt og rampe holder ikke mange år mere.
Men det er god smut vej for os, så vi kan blive inde i mere beskytte vand. Lige som det var i gamle dage, da man sejlede i mindre joller.
Vores overbæring tog en times tid. I mens havde jeg fået solcellerne ud, for at få udnyttet den gode sol.
Karen havde klaret dagen super godtog uden at fryse. Men overbæring var ikke hendes kop the.
Da alt var over, fik vi slået telt op og kom i lejr.  Endelig kunne vi få middagsmad.
Ellers er tiden gået med at pakke kajakken igen, se på nærområdet. Her er en del gamle tørvefundamenter, fra nyere tid.  Der er også virkelig mange søpindsvin, de er meget synlige her ved lavvande. Der er også masse af blåmuslinger og sandorme her.
Da vi havde slået telt, nåede den friske vind også her om, dem var virkelig kold, så vi måtte havde mere tøj på igen.
Lige. Som jeg havde opgivet at se havørn i dag, så kom der endelig en ind over lejren, der svævede lidt rundt for at tjekke os ud.
Ellers har det kun været måger, en del får og småfugle i dag.
Samt ved den første ruin, var der en masse gravede huller, for små til polarræv, for store til lemminger. Måske hermelin? Kunne ikke regne det ud.
Vi nåede også at stå lidt på hænder. Jeg valgt selv at gå en lille tur. Fandt flere inuit vinter boliger, vil jeg mene. Men da jeg gik oppe en top for at se om der var mobildækning. Så opdagede jeg pludselig fem gamle inuit grave. Tre af dem i dårlig stand så jeg let kunne se ind til knogler og kranier. En fin oplevelse. Har efterhånden rundt mange grave især i Nordøstgrønland de gange jeg har været der.
Her til aften sidder jeg igen ved siden af gravene og sender en venlig tanke til gravene og deres tidlige liv. Tak for jeg må sidde lidt her og sende det her til jer og få lagt billeder op. Da det er det eneste sted der er dækning her i området.
Igen en god dag og herlig dag. Dejligt med godt vejr.
Rejserne til det amerikanske kontinent
Vidste du at Erik den Rødes søn sejlede fra Qassiarsuk til det nordamerikanske kontinent? De nordiske skibe sejlede ikke kun mellem bygderne i Syd- og Vestgrønland, men fortsatte også til Thuleområdet, Diskobugten og Østgrønland. Før etableringen af de grønlandske samfund havde folk af nordisk afstamning iøvrigt også sejlet til Konstantinopel (Istanbul) hvor kong Harald Hårderåde faktisk havde været lejesoldat som ung, men også til Paris, London og andre fjerne steder. De islandske sagaer fortæller også om rejser til Helluland, Markland og Vinland på det amerikanske kontinent, der med stor sandsynlighed er Baffin Island, Labrador og Newfoundland. I 900-tallet skrev Bjarni Herjólfsson at han havde set ukendte landområder længere mod vest, da hans skib kom ud af kurs. Da Erik den Rødes søn (Leif) kom hjem til Qassiarsuk, efter at have overvintret 999-1000 i Norge hvor han blev kristen, sejlede Leif mod vest for at undersøge Herjólfssons påstande nærmere. Ifølge sagaerne sejlede Leif derfor til Canadas østkyst og ned langs østsiden af det nordamerikanske kontinent. Der var også andre der sejlede i samme retning, bl.a. den første grønlandske biskop der forsvandt sporløst. Erik den Rødes anden søn (Thorvald Eiriksson) sejlede også i Leifs fodspor til Nordamerika, men blev dræbt af nogle indianerstammer et sted i Vinland eller Markland. Eriks tredje søn (Thorsten Eiriksson) boede i Ameralikfjorden oppe i Vesterbygden, og sejlede forgæves ud for at hente sin brors lig, og jordfæste ham hjemme i Grønland. De måtte dog vende om i en storm. Thorsten døde i Sydgrønland den følgende vinter pga. en epidemi der faktisk også dræbte Erik den Røde. Thorfinn Karlsefni fra Brattahlid (Qassiarsuk) berettede også om et andet voldeligt møde med nordamerikanske indianerstammer, som han kaldte for “skrællinger”. To af Thorfinns mænd blev dræbt, og de sejlede hjem til Grønland efter to års ophold. Det var således ikke inuit der blev kaldt for skrællinger, men et helt andet folk. Erik den Rødes søster (Freydis) fra Gardar (Igaliku) sejlede måske også til Leifs efterladte bosættelse i Vinland med sin mand Thorvard, og en gruppe fremmede islændinge med to købmænd og nogle kvinder, men vendte hjem efter en intern konflikt, der ifølge sagaerne fik Freydis til at dræbe islændingene. Det er vigtigt at forholde sig kritisk til forståelsen og fortolkningen af de islandske kilder, og ikke lade sig forblænde af nationalromantik eller fiktionens og populærkulturens iscenesættelse af “vikinger”. Man skal bl.a. huske på, at de islandske sagaer blev skrevet som en form for heltehistorier og ikke videnskabelige optegnelser, men den grundlæggende beretning om sejlture og ophold på det nordamerikanske kontinent bakkes dog op af spredte arkæologiske fund. Man har bl.a. udgravet nordiske tørvehuse, slibesten, nåle af ben og forskellige smykker i Canada, og i 1960 udgravede man en nordisk boplads ved L’Anse aux Meadows i den nordlige del af Newfoundland. I 2016 troede nogle arkæologer at de også havde fundet nordiske levn ved Point Rosee på kysten af det sydlige Newfoundland. Beviserne var dog ikke tilstrækkelige. Dateringer af genstande i Grønland viser, at de nordiske grønlændere blev ved med at sejle til Amerika helt frem til 1300-tallet, men at deres bopladser på det amerikanske kontinent muligvis kun var midlertidige og led i en større udforskning. Der dukker fortsat nye fund op rundt omkring i Grønland, og måske også andre steder.
Skrevet af Mikkel Ring Jørgensen.
Vi kender hinanden privat fra Grønland af, og fra fælles interesser. Mikkel har bl.a. været medforfatter til en officiel historiebog udgivet af Grønlands Selvstyre, og har skrevet mange andre materialer beregnet til undervisning og formidling generelt. Mikkel brugte den første del af sit voksne liv med at rejse til Grønland på et personligt eventyr der varede flere år, hvor han oplevede mange sider af samfundet og naturen. Han var derudover den eneste dansker der studerede bl.a. inuitkultur, arktisk arkæologi og det grønlandske sprog på Grønlands Universitet. Mikkel er i dag uddannet på både universitetet, seminariet og konservatoriet i Danmark med forskellige uddannelser, og arbejder i Jylland med uddannelse og udvikling.
Turdata:
Dato: 13. juli
Dag: 22
Lejr: 17
——
Kajak
Km, kajak: 18,6 km
Km, kajak, ialt: 237,7 km
Afgang: 09.24
Ankomst: 13.43
——
Vejr: Overskyet morgen og råkoldt. Opklaring i løbet af formiddagen, masser af sol. 6-14 grader. Vindstille til frisk vind fra vest.

Gammel Nordbo ruin. Lad mærke til de store flade sten, der har været gulv engang.

 

Et af hullerne. Tænker hermelin?

Den anden ruin vi besøgte.

Søpindsvin

Gamle inuit grave.

Billede ind i en af de gamle inuit grave.

Indlægget er opdateret: 14. juli 2021