Dato: 6. aug. 2011
Lejr / dag: Lejr 92  / Dag 124
Sverige Lejr 29 / Dag 39
Pos (google):  60 38 35.4 / 17  27 07.6 (kan sætte direkte ind i Google Earth)
Distance roet:  56,0 km (i alt 4230,6 km)
Distance roet i Sverige:1450,6 km (i alt)
Rotid: 10t40m (06.40 til 17.20)
Vejr: 8/8 lave med regn til skyfrit, op og ned nogle gange. Vindstille til 6 m/s sydvest (240 grader). 15-24 grader
Bølger, havblik til 30 cm.
(forklaring til ovenstående data felt kan ses her)

Med en god anstrengelse og de sidste mails blev svaret fra soveposen, kunne jeg lægge mig til at sove 21.20. Sov super i nat dog med lidt omvej i dvs. drømme. Op som altid kl.5. Mens jeg pakkede og prøve at komme af med alle bænkebiderne, kunne jeg høre højtaler snak fra Atomkraftværket, et par km borte. Kunne ro ud i næsten havblik let vind 2 m/s men himlen var fuldstændig dækket af mørke skyer, det havde også regnet lidt i nat, heldigvis ikke mens jeg pakkede.

Ro af sted, meget stille med de lave skyer, så stort set ingen både eller noget. I starten var der store flokke med ænder og skav, men hurtigt blev det meget tyndt, var dog endnu to havørne.

Dagen stod på mange kryds fra ø til ø, fra kap til kap. Efter 24 km, var der et kryds på 15 km, hvis jeg ville ro direkte og det ville jeg. Er blevet totalt skadet af de sidste års roning, tænker når ”kun” 15 km kryds. Her var min lille munk forsat med i fronten af kajakken, fordi pludselig lå jeg i et vindstille og solbeskinnet hul, blev virkelig varmt i 1,5 time, så kom skyerne ind igen og jeg fik et par byger. Så kom solen tilbage igen for fuld blus.

Men der var forsat meget stille så kun en 8 både i alt hele dag, indtil slut hvor jeg kom rundt en smal tange og blev nød til at ro videre for at finde en teltplads. Da jeg nærmede mig her hvor jeg ligger kom en stor badestrand her var mange folk og både. Lykkes mig at finde en fin lille plads på den modsatte side, hvor der ingen folk var. Lige så herligt og nemt det er at gå i land på en sandstrand, lige så belastende er det at slå lejr. Det var om at holde alle tingene på kajakken, for at undgå sand i det hele. Slog telt op og fik tingene ind, på liste fødder for ikke at få sand med ind. Tror jeg har fået sand allergi siden DK rundt, hvor det til tider var sand i alt. Lykkes at få alt ind uden sand og hængt tøj til tørre i nogle nærliggende træer. Der var forsat en masse folk på den modsatte side. Så var det bare i telt og lave mad og komme i gang.

Det er sjovt hvordan mit telt er mit hjem og mit samlingspunkt. Så snart jeg er inde mellem de to tynde lag stof og får mine ting placeret på deres plads. Så trækker jeg i tørt tøj efter en gang let vask. Så er alt som det plejer, mit hjem. Tænker aldrig ret meget over hvor jeg er. Det giver ro og stabilitet. Det er også vigtigt for mig at tingene køre for at nå alting. Det er sjældent jeg sidder uden for sket to gange, fordi det bare tager længer tid. Samt ofte er der fluer, myg og andre små dyr, der gerne vil være med. Dog står teltet ofte åbent, kun med myggenet for, så jeg kan nyde den nyde udsigt.

Det køre forsat der ud af, holder på de næsten dag, kan se ud til der kommer noget dårligt vejr ind midt på næste uge, men det kan ændre sig mange gange. Men så er en hviledag nok også tiltrængt.

Erik