Munkekloster i Tasermiut-fjorden

Det var en lettelse og glæde jeg kunne fornemme vinden tog af hele natten. En dag på den måde er nok.
Da jeg stod op klokken fem, var det til vindstille, havblik og sol, dejligt!
Vi var hurtigt pakket i dag, da lejren lå tæt på vandet. Så allerede klokken 07.06 var vi på farten. Det blev en gudesmuk dag, fordi de flotte bjerg spejlede sig i vandet og hele dagen havde vi indlandsisen forenden af fjorden. Uanset hvad vej vi kikkede var det smukt. På vejen ind i fjorden, lavede vi to stop for at se efter ruiner. Eller retter sagt jeg kikkede efter ruiner. Det først sted var ved et lille elvleje og let stejle skrænter. Her fandt jeg ikke noget.
Det næste sted, kunne vi allerede på lang afstand se der var teltet. Vi kunne også se en båd på vandet.
Da jeg kom i land og op, så lå der et stort tipitelt og fem små telte. Der var en enkelt person der stod og børste tænder, her lidt i ti. Jeg gik hen og hilste. Han var fra Tyskland og de var her for at klatre på den store lodrette væg, inde i landet, kaldt Ulamertorsuaq.
De viste intet om ruiner her, men jeg gik mig en tur. Fandt desværre ikke noget. Så to mere i lejren i mens, en enkelt pige.
Karen og jeg padlede vi. Vi fik øje på båden, der var en lille gummibåd. Vi padlede der ud for at lokke dem til at tag nogle billeder af os i kajakken, da vi ikke har billeder af os der padler.
Det var to ældre mænd, de var fra Schweiz og en del af klatrene. De fortalt de var her lidt over 20 dage. De var lykkes med at komme op af de 1000 meter lodrette væg, men tre overnatninger på vægen. Jeg kan ikke tysk og de var ikke så gode til engelsk, men vi fik gentaget os tilpas mange gange til vi forstod hinanden. De roede den lille gummibåde, da deres motor var gået i stykker, da de ville sejle ind i bunden af fjorden, en dag.
De tog også lidt billeder af os, det er dejligt at have, dog var de ikke van til at tage billeder, så de fleste var ikke så gode. Men det er tanken og hjælpen der gælder!
Efter godt fem timer på farten, nåede vi dagens må, det gamle munkekloster i Tasermiut-fjorden. Det har hele turen været et lille bonus mål for mig. Endelig var vi her.
Der var ikke mange gode lejr muligheder, så vi endte på en lille tange, på en fin grus strand. Så må det bare ikke blive storm.

Efter lidt ro i lejren og frokost. Så gik jeg på ruin-jagt. Karen fortrak teltet.
Mikkel havde forsynet mig med et kort/tegning fra 1926 over fundene i området i alt 8 nummerede bygninger/steder.
I området omkring nummer 5, 7 og 8, var der tæt birke krat. Så jeg startede med jagten på nummer 8. Sørme efter lidt søgen, fandt jeg et lille fundament. Jeg stod og undre mig over at stenene fra murene ligesom var vælte til hver sin siden i to bunker. Pludselig opdagede jeg et lille hul i stenen, hvad var det? Et kranium! Selvfølgelig bygningens mure, var brugt til to inuit grave. Den en med minimum to personer.
Så gik jagten igang. Jeg fandt et område med gulebloster og fint græs, det plejer næsten altid at være en gammel tørvebygning. Det var det også. Ca. 35 meter der fra lå den gamle kirke. Fundamentet af store sten, stod meget bedre end jeg havde forventet. Jeg kunne tydligt se den sekskantet mur rundt om og grundmurene fra kirken.
På min tegning skulle der ellers være 100 meter mellem bygningerne og kirke, så jeg gik retur og talt skridt. Så gik det op for mig at målestok forholden var forforkerte på kortet. Det var ikke meter, men måtte være fod.
Ud var den erkendelse passede placering af bygning 8, 2, 3 og 1 kirken. Bygning 4 var meget utydelig, så er i tvivl om jeg fandt den.
Så gik jagten videre, jeg fandt et lille firkantet hul, der kunne være den på kortet.
Efter en del søgen fandt jeg bygning 6, der viste sig at være en fold, til køer, får eller heste.
Bygning 5 fandt jeg aldrig det var pilekrat. Måske fandt jeg bygning 7. Fandt noget der minde om en mur, men meget usikkert.
Det var en spændende jagt, men varm og svedigt.
Før jeg vendte retur tog i vand i elven.
Mikkel fortæller lidt mere om klosteret herunder.

I lejer har vi hygget og haft det varmt. Der er både sovepose, og inderposer, på teltet for at isolere mod solen, det hjælper meget.
Det er sådan en flot dag, først ved 17 tiden, begyndte fjordvinden.
Vi har også set tre både her, der lige kommer. Den sidste var en større båd med turister. De sejler alle ind for at se elven der løber ud i et stort flot vandfald.

Nu siger vejrudsigten til kraftig vind, måske fødenvind igen. Men vi håber vejrudsigten igen tager fejl. Vi har ikke lige brug for endnu en overligger dag.

Det forsvundne munkekloster i Tasermiut-fjorden
Der findes kun to skriftlige kilder der nævner klostre i Grønland. Det ene kloster var et nonnekloster, der først blev lokaliseret af Poul Nørlund i 1932 nord for Uunartoq øen med de varme kilder (se tidligere indlæg da vi besøger det.). Den andet kloster var et munkekloster, men placeringen er ikke beskrevet særligt godt, og der er kun dokumenteret to officielle forsøg på at finde det siden slutnigen af 1800-tallet. I 1898 forsøgte Finnur Jonsson uden større held at finde stedet, og i 1924 forsøgte Poul Nørlund det samme. Han fandt 8 bygninger som han mente måtte være klostret. Munkeklostret er nævnt ganske kort i et dokument fra 1600-tallet, som utroligt nok er bevaret til idag: I oktober 1712 købte den islandske forfatter og digter Arne Magnússon et ældre historisk håndskrift af islændingen Thormod Torvesen (Þormodi Torfayne). Det vides ikke hvor Thormod havde dokumenterne fra. Dette håndskrevne dokument på 12 sider kan dateres til starten af 1600-tallet, og stammer fra en Ivar Baardssøn der beskriver Grønland i grove træk.

Ivar Baardssøn skrev bl.a. følgende (jeg har omformuleret det til nyere dansk): “Vesten for Herjolfsnes (Ikigaat) ligger Ketilsfjord (Tasermiut-fjorden), og dér er fuldt bebygget . . . ved Petersvig ligger en stor bygd … og derefter ligger der et stort kloster, hvori der bor augustinermunke, og det er viet til Set. Oluf og Set. Augustin; klosteret ejer alt ind til fjordbunden og alt ud til den anden side (det vil sige til Petersvig).

Til venstre for elven (Tasermiutsiaq) nær kysten. Der skulle være et sekskantet stendige rundt om en kirkegård og en lille bygning, der kunne være en kirke. Der skulle være ca. 8 bygninger. Der blev tegnet et kort over bygningernes placering i 1926. (Kortet er som billede)

Ivar Baardssøn omtaler faktisk også nonneklostret som man har fundet, og derfor er der grund til at tro, at oplysningerne om munkeklostret er rigtige: “Næst efter Ketilsfjord ligger Ramsnesfjord, og langt inde i denne fjord ligger et nonnekloster af Set. Benedicts orden; det kloster ejer alt ind til fjordbunden og ud fra Vagar kirke .. . inde i fjorden er der mange holme, og klosteret ejer dem alle halvt med domkirken; på disse holme (Uunartoq øen) er der meget varmt vand, som om vinteren er så hedt, at ingen kan komme det nær, men om sommeren er det tilpas varmt, så at man kan bade deri, og mange bliver dér raske og helbredt for deres sygdomme.”

Skrevet af Mikkel Ring Jørgensen.
Vi kender hinanden privat fra Grønland af, og fra fælles interesser. Mikkel har bl.a. været medforfatter til en officiel historiebog udgivet af Grønlands Selvstyre, og har skrevet mange andre materialer beregnet til undervisning og formidling generelt. Mikkel brugte den første del af sit voksne liv med at rejse til Grønland på et personligt eventyr der varede flere år, hvor han oplevede mange sider af samfundet og naturen. Han var derudover den eneste dansker der studerede bl.a. inuitkultur, arktisk arkæologi og det grønlandske sprog på Grønlands Universitet. Mikkel er i dag uddannet på både universitetet, seminariet og konservatoriet i Danmark med forskellige uddannelser, og arbejder i Jylland med uddannelse og udvikling.

Turdata:
Dato: 31. juli
Dag: 40
Lejr: 32
——
Kajak
Km, kajak: 18,9 km
Km, kajak, ialt: 489,1 km
Afgang: 07.06
Ankomst: 12.10
——
Vejr: Sol og sol. Enkelte høje tynde skyer. Vindstille til en let ved fra sydvest. 8-16 grader.

Indlægget er opdateret: 31. maj 2025