I denne historiefortælling, fortæller jeg om en sjov oplevelse der også gjorde lidt ondt. Da min makker Røde og jeg, kørt rundt i slædehold 5, ved Slædepatruljen Sirius, var vi på slædetur/patrulje. Efter en 8-10 dage ude, var vi på vej til et af vores depoter, en gammel fangstmandshytte. Her ventede det en hviledag, ny proviant og en hviledag til hunden.

Generelt når vi nærmede os en hytte, og der er en 200-300 meter igen, så råber vi ”Hytte, hytte, hytte”. Så ved hundene at der venter lidt ekstra mad og højst sandsynligt lidt hvile. Derfor løber de alt hvad de kan det sidste stykke. Vi drønede mod hytten, og lidt før hytten køre vi fra havisen ind på land. Zonen mellem havisen og land, kalder vi ”landbrækket”. Her står isen og arbejde, med tidevand, storm og naturens påvirkning generelt, så ofte er det noget bumpet.

Det var sidste på dagen og lyset var ikke det bedste. Lige som vi kom ind i landbrækket, hoppede hundene pludselig opad, og foran os stod en 70 cm lodret ismur. Hundeslæden bakkede ind i ismuren og klarede sig lige over. Men Røde og jeg kom på ski og havde ikke en chance for at slippe slæde eller hoppe, så vi kørte direkte ind i ismuren begge to og lå tilbage og ømme os, mens hundene kørte til hytten. Her ventede de på os, noget undrende over hvor vi var blevet af.

Tak for du læser/ser med.

Erik

 

 

Relateret indlæg

Indlægget er opdateret: 4. december 2024