Lake Laberge, ulvejagt

 

 

Tine: Det blev dagen, hvor jeg så en ulv for første gang. Og sikkert også første og sidste gang, jeg sidder i en kajak og “jagter” en ulv over en strækning på flere kilometer.

Vi fik en nat med blandet vejr i toppen af Lake Laberge med regn og en smule vind, men da vi stod op, var det vindstille, så det var et plask vådt telt, vi pakkede sammen.

Lake Laberge er ca. 50 km lang og 2-5 km bred. Søen har vejrmæssigt ry for at være lidt tricky med pludselige vejrskifte, der kan give bølger og trælse forhold på meget kort tid. Så anbefalingerne var at holde til højre og holde sig ved land, så man hurtigt kunne komme ind.

Af sted det gik, men i et noget andet tempo, end vi havde fået smag for på floden i går. Vi var tilbage i sø tempo på 5-6 km/t. Det var smukt nok, men føltes noget langsomt. Blot en enkelt ørn gjorde os selskab de første timer.

Pludselig var der et firbenet dyr, vi kunne se i silhuet på pynten længere fremme, der hurtigt gik væk og op blandt træerne. Vi var ikke sikre på, hvad det var. Erik hældte i retning af ulv, jeg synes det måske lignede en stor kat – måske en los. Men væk var den.

Nogle minutter senere fangede Eriks skarpe øje igen bevægelse lidt længere fremme på breden. Jeg fik den hurtigt i kikkerten og kunne bekræfte, at den havde en stor hale. Den havde set os, så os an og luntede videre langs vandkanten, kiggede efter os igen, luntede videre i friskt tempo. Vi var et stykke fra breden og padlede med.

Men er der noget, der kan få padle-energien frem i Erik, så er det udsigten til en god dyreoplevelse. Han ville padle den op/indhente den, mens den luntede af sted i vandkanten. Af sted det gik, og jeg skal love for, at Erik kunne tage fat. Vi kom til en ny vig, ulven luntede stadig af sted med samme mønster. Erik vurderede, at vi kunne indhente den, hvis vi krydsede lige over vigen til næste pynt, den fik fuld gas i kajakken, og jeg kunne fornemme Eriks prusten bag mig. Og ganske rigtig nåede vi pynten (med god afstand), så vi kunne nyde synet af ulven, der nærmede sig.
Men hov…pludselig stak den ind i skoven.

I næste øjeblik så vi bevægelse frem for os inde i skoven, noget orange. En langhåret japaner med afrohår og orange jakke kom vinkende ud på standen. Der kom nogle lavmælte eder gloser fra Erik, og jeg måtte minde ham om, at her jo skal være plads til alle – selv om det var super ærgerligt, at ulven nok har fået færden af de to på land og er stukket af.
En langskægget brasilianer med pandebånd dukkede også op. Det var de første mennesker, vi så i dag, og så skulle det lige være dér, øv. Men en rigtig fin ulve oplevelse de 20 min, vi kunne følge den, dog ikke tæt nok på til helt gode billeder.

Brasilianeren og japaneren havde mødt hinanden på Alaska Highway, hvor den ene cyklede og den anden tomlede den. Så var de taget til Whitehorse og havde bygget deres eget fartøj. Vi burde måske have forudset, at de var der, da deres fartøj lå lidt længere henne. Men nej, og så alligevel måske lidt. Men vi forbandt det ikke med mennesker, da vi bare havde registreret, at der lå noget træ, nogle tønder og noget presenning oven på.

De havde brugt en uge på at bygge en tømmerflåde, og ville til Dawson på den. Da vi så den tættere på, kunne vi godt se, at det var nyt træarbejde. På floden er det en fin idé, men søen på knap 50 km uden medstrøm var et projekt – de trak den, og havde ind til da brugt 4 dage på det, vi havde brugt 4 timer på i går og 3 timer i dag.

Vi padlede hurtigt videre, hvis nu ulven dukkede op i næste vig. Men nej. I Stedet kom noget gulligt kravlende. Et stort træpindsvin bevægede sig … citat Erik: “som en gammel 80’er robot med stive ben” hen langs stranden. Vi lå helt tæt på i 10 minutter og så, hvordan den arbejdede sig hen over alle forhindringerne med sin robot gang, imponerende stædigt væsen.

Så fik vi søens lumske side at mærke, på de få minutter vi havde kigget på træpindsvinet, havde vandet ændret sig, nu var der vind og bølger. Ikke store vilde bølger, men nok til at jeg efter kort tid bad om frokost pause, indtil bølgerne havde lagt sig.
Vi kom videre efter en lille time og fik nogle timer i virkelig flot og varieret terræn med både skov og høje stejle klipper, og helt roligt vand.

Vi fandt en rigtig fin stenstrand sidst på eftermiddagen og slog lejr. Med temperaturer på over 20 grader blev teltet hurtigt tørt, vi fik dyppet dele af kroppen i det iskolde vand og nyder lejrlivet og den flotte udsigt.

Lake Laberge

Lake Laberge blev, af en projektkoordinator ved navn Dall, opkaldt efter Mike Laberge fra ”Collins Overland Telegraph” i 1867. Det sjove i den historie er, at Dall aldrig har været her. Han sad ved sit skrivebord og lavede en projektering på at lave en overjordisk telegraf linje, der skulle gå over Alaska, via Asien til Europa, ud fra de kort der var til rådighed. Projektet blev bare ikke til noget, da man inden trak et kabel på haves bund i 1866, kendt som det Transatlantiske kabel.
Da Frederick Schwatka kom her i 1883, på hans kortlægnings- og eftersøgningsekspedition (Beskrevet under Bennett Lake og Marsh Lake), valgte han at beholde Indianernes navn “Kluk-tas’-si”, men han lavede en note, hvor der stod, det måtte være den sø, der var kendt som Lake Laberge.
Søen er kendt for sine pludselige storme og dårlig vejr, der har kostet en del både igennem tiderne.
Erik

Kilder link:
• Yukon River, Marsh Lake to Dawson City, by Mike Rourke

Dag/lejr: 16/15
Km/km ialt: 34,3/366,7 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 622
Vejr: 14-25 grader. En del skyer, der lettede. Mere og mere sol. Aften varmt og masser af sol. Svag vind fra nord, fra 12-12.40 hård vind fra nord, lagde sig til svag vind igen. Aften svag vind fra syd.
Pos: Se under ”GPS-kort”, for at følge vores rute.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *