Blogindlægget er opdateret den 5. marts 2021
Jeg elsker at være i naturen og bruge den. Jeg har fundet min måde at være i naturen på og hvad passionen er for mig. Den passion prøver jeg at give videre til min datter. Ikke fordi hun skal have den samme passion. Men fordi jeg er overbevist om at når jeg er passioneret, så smitter det. Vi får meget mere kvalitetstid sammen. For mig har det også været en måde at finde min farrolle på (Det kan du læse mere om i min bog “Rejser med Karen og Dino i Vildmarken“).
For mig er det at være i naturen, også naturligt og jeg har brugt mange år ude. Jeg henter også godt inspiration til, hvad jeg kan lave i naturen med min datter.
Jeg har også oplevet en del personer, der savner at have noget at lave i naturen. Noget der kan give en plan eller noget at glæde sig til man skal ud og lave. Det kan give en god tryghed for den voksne at vide, hvad man skal ud og lave. For barnet er det dejligt at have noget at glæde sig til.
Jeg bruger tit forventningens glæde til at bygge op til en dejlig tur. Vi snakker i god tid om, hvad vi skal lave på næste tur. Snakken om hvad vi skal se og opleve, giver os noget at glæde os til.
Herunder har jeg samlet en masse inspiration til, hvad du kan lave af aktiviteter med børn i naturen. Både sammen eller børnene alene. Samt lidt til dig selv. Der er selvfølgelig mange andre muligheder, det er kun din fantasi der sætter grænser.
Indholdsfortegnelse
Inspiration til aktiviteter i naturen
Bøger
De bøger jeg har anmeldte og selv bruger, kan du se herunder. Du også kan købe dem, i de link jeg har sat ind. Det er et affiliate link. Handler du via linket støtter du mig. Husk dog at tjekke priser. Du kan altid søge direkte i Google, hvis du hellere vil det!
.
101 tip til en tur i naturen af Lonely Planet Kids (2024)
Bogen “101 tip til en tur i naturen” er en illustreret aktivitetsguide, der kan forvandle en gåtur til et eventyr med kreative og lærerige aktiviteter for hele familien. Bogen inviterer til opdagelse og leg i naturen gennem kortlæsning, hulebygning og meget mere, lige til at tage med i tasken på udflugter.
Let og overskuelig bog på 112 sider. Vejledende pris ca. 130 kr. Kan købe her: Saxo hjemmeside eller Bog & Ide!
.
Vi vil ud! 50 sjove ideer til dig og dine venner i naturen, af Jannie Schjødt Kold, Gyldendal 2018
Det er en herlig ny bog, der er lavet i samarbejde med Det Danske Spejderkorps. Det er bog der giver inspiration til stor og små ting man kan lave i naturen, både tæt på hjemmet og dybt i skoven. Der er aktivitet til alle steder og alle årstider. Samt bogen er fyldt med små sjove fakta. En flot og let overskuelig bog. Vejledende pris 200 kr.
.
Grønspætteebogen, håndbog for drenge og piger, af Walt Disney, Egmont (ny udgave i 2016)
En overraskende informativ bog, men masser af aktivitet man kan lave i naturen. Samt det har alle mulige praktisk råd og god viden om vores natur. En sjov og dejlig bog. Vejledende pris 100 kr. (Jeg har lavet en anmeldelse af bogen her!) Kan købes ved Saxo her!
Der er også bøger som mere er til inspiration til voksne, men som børn også elsker at se i, og I alle kan få inspiration til mere primitive ting. Der er masser at læse og lære af basis ting for den voksne.
Håndbog i overlevelse, Råd fra elitetroppernes bøger, Billesø & Baltzer
En fantastisk bog om primitiv overlevelse, men der er masse af sjove forslag til ting man også kan lave med sit barn. Jeg har lavet en anmeldelse af den her. Fås også som APP. Kan købes ved Saxo her!
.
Med Jon i vildmarken, Outdoor tips & triks, Tubine og Eventyrsport 2017
Det samme gælder denne bog, hvor du også kan lære en masse basis ting, som man også kan lave med sit barn/børn. Kan købes ved Saxo her!
.
.
Friluftsrollinger, Sådan kommer du ud i naturen med dine små børn, af Julie Pio Kragelund
En bog med masser af inspiration til at lave lege, små ture og ture i naturen med sine bøger. Kan købes ved Saxo, her, både som normal bog og e-bog!
.
Egne bøger
Så er der selvfølgelig mine egne bøger, både til voksne og børn.
Rejser med Karen og Dino i Vildmarken
En bog om mine mange ture og rejser med min datter, Karen frem til hun var 6,5 år, med udgangs punkt i vores “Far og datter i Vildmarken, 45 dage i kano” og “Far og datter i Vildmarken, 45 dage i Nordsverige” ture. Du kan se mere her på siden og købe bogen!
Karen i Vildmarken, børnebøger serie
Karen i Vildmarken er en børnebogserie, hvor jeg løbende kommer med nye bøger. De handler om ture og færdigheder i naturen, til børn i alderen omkring de 6-9 år. En tegneserie, men også med billeder bag i. Du kan se alle bøgerne her!
Podcast
[Podcasts] Friluftsnørderi, Naturoplevelser for børn med autisme, med Thomas Neumann
Jeg har lavet et herligt podcast med Thomas. Det glæder ikke kun for børn med autisme. Men alle forældre, der gerne vil ud i naturen, men mangler et skub og nogle gode ideer og rammer for at komme ud. Du kan læse mere og høre podcastet her:
[PODCASTS] FRILUFTSNØRDERI, SHELTERTUR MED AKSEL STEEN CHRISTENSEN
Har du aldrig været ude og på sheltertur, så kan du hente en masse gode råd og fif i det her podcast:
Ideer til aktivitet sammen
Gæt en lort, se efter spor fra dyrene!
En leg min datter og jeg har leget i mange år, er “gæt en lort”. Det handler om vi finder lorte i naturen og gætter/undersøger/lære hvilke dyr der har lagt en lille lort i naturen. Det sjovt at se efter og snakke om hvilke dyr det er.
Det samme gælder med spor fra dyrene i jorden eller i sneen når det er vinter. Det er også sjovt at gå og se efter alle de både store og små spor.
Der findes mange gode bøger og apps om spor og lort i naturen. Her er nogle af dem jeg synes er gode.
- DyreApp, en app med spor fra de mest normale pattedyr i Danmark
- Appel, appstore
- Google Play (har været der, men er væk i peroder)
- Dyr og Spor, bog af Lars-Henrik Olsen, kan du købe her hos Saxo!
Geocaching – Gå på Skattejagt i naturen
Det er faktisk muligt at gå på skattejagt rundt i vores natur og byer. Rundt i hele verden ligger der et hav af små skatte gemt. Vi systemet “Geocaching”, hvor alle mulige person, har gemt en lille æske, rør eller kasse ud et sted. De har så lagt deres skat ind i “Geocaching” systemmet.
De skatte kan du og dine børn gå på jagt efter, via en GPS eller en app på din mobiltelefon. En spændende og sjov måde at kommer rundt i naturen og komme nye steder.
Det er så let at gå til, planlæg din skattejagt før I tager på tur, og tag så ud på den eventyrlige jagt.
Du kan se meget mere om her:
Naturbingo
I naturen er der masser af ting man kan gå på opdagelse i. Med Naturbingo kan I sammen gå ud og lede efter naturen og finde en masse spændende ting. Men også masser af uventet ting og oplevelser dukker op når man leger i naturen.
Samt du kan finde rigtig mange, hvis du Googler “Naturbingo”! Men du kan også sætte dig med dine børn og tegne jeres bingoplader før I går ud. Eller tegne de ting I har fundet efterfølgende. Det er f.eks. mig selv der har tegnet naturbingopladen her.
HUSK at tjek op på det område du skal ud i, f.eks. findes der ikke en dunhammer hvis der ikke er små søer, sat et Egeblad i granplantage. Bare så du sikre dig at I kan finde alt, eller tag nogle mere normale ting.
Gå på opdagelse i historien
Uanset hvor du og din familie drager ud i naturen, så er der en masse natur, men der er også rigtig meget historie rundt i vores skove og natur. Undersøg hjemme fra, hvad der er og tag ud og se på gamle stengære, ruiner, gravhøje og andre fortidsminder. Så er der noget at lede efter og snakke om.
Hvor kan du finde information om historien i naturen?
- Google, jeg googler altid det område navn, jeg skal til, så dukker der alt noget om.
- Naturstyrelsen.dk, har altid nogle meget informative sider om alle Statsskove og områder tilknyttet.
- Fortidsmindeguide.dk, en hjemmeside, du kan søge på fortidsminder i dit område
Aller nederst kan du/I få lidt inspiration til lege i naturen af min datter Karen:
- Første video er fra “Far og datter i Vildmarken, 45 dage i kano”, 2012, da Karen var 3,5 år.
- Anden video er fra “Far og datter i Vildmarken, 45 dage i Nordsverige”, 2015, da Karen var 6,5 år
Aktivitet til den voksne, mens børnene leger
Jeg har hørt mange voksne, der mangler noget at lave mens børnene leger for sig selv. Man føler sig begrænset da de skal være nær. Der er et hav af muligheder, det er bare at bruge fantasien. Jeg vil give nogle forslag her under.
Lav bål og god mad, gør det til din hobby
Næsten alle elsker bål, så kan man hygge sig ved det og lave alt mulig slags mad. Jeg har lavet et podcast om netop det:
Snit en ske og andet snitte arbejde
Hvem elsker ikke at snitte når man sidder ved bålet. Med få midler og få redskaber, kan du faktisk lave både skeer, krus og andet, mens du nyder livet ved bålet og dit barn/børn leger. Jeg har lavet et super spændende podcast om det:
Træn i skoven
Træn, skoven byder på masser af muligheder. Til styrke og leg. Det er let at få lavet en god omgang træning. Der er også flere shelters, der ligger tæt på en naturlegeplads, hvor både voksne og børn kan få sved på panden. Det kan også være yoga/udstrækning.
Rulletræning i kajak
Er du alene med et barn, ved stranden, kan du let ligge i en kajak 10 meter ude og øve rul i en kajak og andet teknik leg, mens dit barn leger på stranden. Jeg har lavet et podcast omkring kajakrul her: [PODCASTS] FRILUFTSNØRDERI, KAJAKRUL, ANDREAS HOLM
Fisk
Du kan lave en lejr ved havet eller en sø. Det kan mange børn også lide.
Læs en god bog
Læs en god bog og nyd du er ude. Mange savner tid til at dykke ned i en god bog. Sæt dig op ad en træstamme og nyd du kan læse, men dit barn/børn leger i nærheden.
Tegn
Tegn, tag en iPad eller en blok papir med. Så kan du sidde og tegne den flotte natur omkring dig.
Find dit indre barn
Eller find dit indre barn frem og deltag i legen og nysgerrigheden i, hvad naturen kan bidrage med.
Husk der er IKKE noget rigtigt og forkert i naturen. Har du lyst til gå ud i et shelter eller et telt og bare side med din tablet og se film, er det lige så godt som at se efter små biller og insekter.
Det handler om, at du laver noget, du synes er fedt sammen med dit barn eller børn.
Det kan udvikle sig over tid alt efter jeres færdigheder. Det vigtigste er at lave noget sammen, som I alle kan se jer selv i.
Erik
Relateret indlæg
- Andre indlæg om rejser med barn
- Vandretur med Karen/barn
Karen leger “Far og datter i Vildmarken, 45 dage i kano”
Karen leger “Far og datter i Vildmarken, 45 dage i Nordsverige”
Indlægget er opdateret: 5. december 2024
Læg en kommentar