facebook_pixel

I Morjärv


Ud over det blev en kølig nat igen, så var det rent tivoli i teltet. Vi lå åbenbart lidt skævt, det mærkede vi allerede i løbet af aften. Så jeg valgt at lægge Karen i fodende, så hovedet lå højt. Så kunne jeg selv ligge på skrå ved siden af. Alle vores vandtætteposer med tøj, måtte i brug, for at få os til at ligge rimeligt lige.

Hældning var lige nøjagtig for meget, fordi I løbet at hele natten, gled vi begge ned af og måtte kravle op. Dino ville også gerne ind i løbet af natten, så han havde halvdel af mit liggeunderlag. Så vi lå alle hulter til bulder. Dino kunne åbenbart ikke bestemme sig, så han var ind og ud 3 gane i nat. Fra Klokken 4 var både Karen og jeg vågne en masse gange, jeg fik en masse krammer af Karen.

Vi sov lidt længere, da vi ikke havde travlt. Vi fik pakket sammen, for sidste gang på den her måde, i selskab af et hav af myg.

  
  

Vi kunne padle af sted på den sidste padle tur på denne tur. Vi tog den rundt øen og fulde land imod Morjärv. Vi skulle finde en lejrplads tæt på et sted vi kan hente vores udstyr og kano.

I mens kunne vi nyde den sidste kort strækning, her var flot mellem land og øen. Der var rigtig mange åkander, med gule blomster. I dag padle selv Karen med.
  
  

Efter godt 2 km, lage vi ind ved en lille bådplads, her er en kort sti over jernbane og så er der en finde vendeplads man kan køre til. Det var et ok sted, dog lidt trafikeret.

Vi slog lejr inde i buskene, gemt lidt væk. Det var nu lidt underligt at det er slut. Vi pakkede ud og jeg tog sprayskit af kanoen, vaskede den, og fik alt af.

Da teltet stod og alt var på land, klædte vi om, nu skulle vi en tur op i byen.

Vi gik op igennem Morjärv for at se efter togstationen og evt. en butik. Det var lidt et trist syn. Der er mange gamle forladte hus, der står og forfalder, mellem de andre huse. Der var også et stort gammel forladt savvæk, midt i byen. Vi kom op over hovedvejen og op til den gamle jernbanestation, den så godt nok forladt ud også.

Det mest positive var at købmand lå lige ved siden af. Vi fik lidt forsyninger, mest for at få noget anderledes mad, det trænger vi begge til. Jeg spurgt om toget ikke stoppede her i byen, fordi der er en station på mit kort. Nej den var nedlagt, men der stopper en bus, ned ved mekanikeren, så må vi med den.

På vej tilbage gik vi en anden vej, må godt nok sige det er en dødende by, blev helt trist af at se det.

Vel tilbage i lejren, kunne vi spise middagsmad, med dejligt frisk Limpa brød.

Karen hyggede i teltet og jeg begyndt at pakke alt sammen, til hjemtransport.


Det er altid så mærkeligt at stoppe en tur. På en måde er jeg så jublende glad over vi har haft endnu en god tur, stort set alt er gået godt. Jeg glæder mig til at komme hjem til min kæreste, tilbage til en hverdag, med træning, lave nyt foredrag og lave bøger.

Omvendt er det en tom følelse at pakke sammen, er det allerede slut, der er så mange flere ting vi mangler. Vi siger farvel til det velkendt og simple liv.

Karen glæder sig til at komme hjem til sin mor og veninder. Heldigvis sagde hun også i går, ”Far jeg forstå ikke der allerede er gået 7 uger”. Jeg er også glad for hun siger det har været en god tur og hun gerne vil med igen. Det er andre toner end i starten af turen 😉

Jeg fik pakket om og gået det forskellige igennem.

Nu skulle vi vaskes godt og grundigt. Jeg fik varmet vand og så var vi på skift ude og vaske os.

Dersværre så vi aldrig noget til solen, før til aften. Vi gik også en lille aftentur med Dino, nu når vi ikke er på en ø.
Vi har fundet ud af at der ikke stopper tog her mere, men der er bus til Luleå, det er op til chaufføren og om der er nogen med allergi, om Dino må komme med bussen. Håber vi han må.

Plan er i morgen at vi tager en bus til Luleå, her henter vi en leje bil, så er det tilbage og hente vores grej og hjemad. Så er turen slut.


Sikkerhed på turen

Jeg har altid en stærk holdning til sikkerhed på mine turen. Det går jeg meget op i, selv om det måske ikke altid virker sådan. Derfor har jeg prøvet at tænke alt hvad vi kan komme ud for på sådan en tur her, godt og grundigt igennem hjemmefra. Det er medicin, forbinder, tøj, sikkerhedsliner og sprayskirt på kanoe, frikørelses sæt til kanoen, mv.

Min holdning er at det jeg har tænkt igennem sker ikke, næsten. Jeg har også gjort op at hvis vi væltede, så var det Karen det handle om. Udstyr må komme i anden række. Så da vi væltede tidligere, havde jeg fokus på Karen og ikke meget andet.

Det er alt det jeg kan gøre. Noget af det vigtigste er Karens forståelse for sikkerhed på turen.

Derfor har det været så dejligt at opleve Karen på tur igen. De rammer jeg har sat, med hensyn til hvor hun må gå, hvor tæt hun må gå til vandet, osv.

Kommer vi til et sted hvor der er en fos eller hurtigt løbende vand. Har jeg sagt du må ikke gå til vandet, kun her til. Når vandet er ok har jeg sagt hun godt må gå der ned.

Det er bare dejligt at opleve når jeg sætter sådan rammer, at der ikke er spørgsmål og hun overholder det. Vi har også snakket, meget om hvorfor det er sådan.

På vej ned af de fos, vi har padler. Har jeg altid forklaret Karen hvad vi gør og hvad der sker. Så når hun ikke kan lide det, ved hvad der sker og har andet at tænke på. Jeg fortæller vi tager midten ned her. Nu padler vi over mod den anden side. Hold fast.  Sig til hvis der er sten. Det synes jeg også giver noget ro, for os begge.

Karen ved også vi har GPS tracker, så andre ved hvor vi er. Hun ved hvor min telefon er, samt nødsender hvis der skulle ske mig noget.

Det har givet mig ro på turen, jeg kan stolle på Karen. Det lære mig nok også en masse til vi kommer hjem. Jeg bliver bedre som far til at sætte klare rammer og fortælle hvorfor.

Erik

Dag/Lejr: 44/40
Dato: 22. juli
Km (grov luftlinie): 2,1 km (Ialt 322,4 km)(vandret ialt 87,9 km)
Padle tid (med pauser) padlet: 10.15-11.00
Højde: 44 meter
Pos: 66 03 753 / 22 42 487
Vejr: 6-12 grader. Overskyet, svag til let vind fra nord.

Samarbejdspartner Far og datter i Vildmarken, Nordsverige

Skriv et svar