Flot og solrig dag

Det var en skøn morgen at vågne op til. Sol skinnede fra en næste skyfri himmel. Der var forsat en frisk vind, men den var kraftig aftagene.

Så da vi var pakket og klar til afgang, var der kun en svag vind og enkelte høje tynde skyer og masser af sol.

Vi forlod vores lille sikre havn og padlede ud i det åbne igen. Det var dejligt at se fladt vand, hvor der var mange bølger igår.

Vi padlede væk fra øen og tog et kryds på fire kilometer ned til en ny ø og fjordsystem. På vejen var der lidt småøer og skær. Her så vi store mågeunger. Tre fine store mågeunger der forsat var i deres grådragt. Vi kikkede lidt på hinanden på fem meters afstand, før vi drog videre.

Her skulle vi beslutte om vi skulle krydse over til næste ø, da vejret forsat var godt og der var en god medstrøm, krydsede vi.

Målet på den næste ø, var en gammel graphite mine, der var i drift fra 1911-1924.

Men da vi ankom var dem slet ikke forladt. Der var et boretårn i gang på toppen af klippen. Minen var i fuld gang så det ud til og ud for minen, lå et større skib for anker. Virkede som et beboelsesskib.

Vi kikkede lidt på det hele fra kajakken og ville ikke gå i land ved en aktiv mine.

Så vi forsatte over den næste fjord, for at finde lejr.

Efter 4,5 time og godt 22 km, gik vi i land på en fin rullestens strand, med dønningerne rullende ind. Vi lykkes at få det times og kom fint i land.

Vi slog lejr, i det flotte område. Området var dækket meget tykt mos, samt masser af sortebær og blåbær. Da jeg gik en tur senere, var det dom at gå rundt i en tyk blød dyne. Men hold da op blåbærrene var fint modne og lækre.

Endnu en virkelig flot dag, med dejligt vejr, i dette flotte og storslået landskab. Der er kun 10 dage tilbage, før vi er retur i Danmark, så vi skal gerne nå en masse mere.

Idag skal Mikkel igen have lov til at lære os noget mere om historien her.

Vidste du at gårde, marker og kirker blev udfordret af, at vandstanden var steget 1 meter ved år 1450? I den første periode af nordboernes tilværelse var klimaet ganske varmt og stabilt. Dette ændrede sig efter få hundrede år, da affolkningen af de grønlandske bygder skete samtidig med starten på Den Lille Istid (1400-1850). Det gav koldere og mere ustabilt vejr.

Klimaændringerne havde ingen alvorlig betydning for nordboernes sælfangst, men sandstorme var et problem for nogle gårde mellem ca. år 1200-1300. De store gårde med intensiv græsning af husdyr oplevede således at deres jord begyndte at erodere omkring år 1200. Man skal huske på at alle træer og krat var blevet fjernet eller afbrændt, og derfor byggede man stendiger for at stoppe sandflugten, og gravede kanaler med vand på markerne. I nogle tilfælde blev markerne faktisk forbedret af dette, mens andre gårde fik ødelagt husdyrenes foder pga. sand.

Udover kllimaændringer fik pestens hærgen i Norge og Island mellem 1349-1350 og 1402-1404 måske også en indirekte betydning for gårdene i Grønland. Pesten fik nemlig europæerne til at handle på andre måder, og omstrukturerede Europa på flere måder. Helt konket døde så mange europæere, at der blev god plads til nye gårde rundt omkring på det europæiske kontinent. Dette kan have virket tiltrækkende på især de unge i de grønlandske bygder, der søgte et nyt liv et andet sted.

Samtidig kunne de små produktioner af specialvarer fra Grønland ikke længere konkurrere med den nye masseproduktion af varer i Europa. Der kunne nordboerne slet ikke være med. Europæerne mistede også interessen i de hvalrostænder, som nordboerne satte livet på spil for at skaffe, og de norske købmænd sejlede ikke længere til Grønland i 1400-tallet. Sådan blev Grønland isoleret rent økonomisk. For at gøre det hele endnu værre, mistede Grønland sin biskop i 1378, og derefter måtte de grønlandske kirker og hele samfundet klare sig selv uden hjælp udefra. Vi ved også at inuit indvandrede i år 1200 og hurtigt begyndte at sprede sig til hele landet, og nordboernes ejerskab af jord samt bofaste familieliv må have oplevet pres fra inuits nomadiske tilværelse og konstante søgen efter fangstdyr og opsamling af nye materialer overalt. Idag har Grønlands befolkning en række kendte myter om voldelige sammenstød, massakrer på lokalsamfundet og udryddelse af nordboere, men der er ingen arkæologiske beviser på dette. I slutningen af 1400-tallet var bygderne tomme for mennesker, og inuit overtog ejendelene og byggede nye boliger ovenpå fundamenterne. Inuit genanvendte alle materialerne og viste stor evne til at tilpasse sig klimaændringerne i flere hundrede år. Ved år 1500 havde inuit spredt sig hele vejen rundt om Grønland, men kontakten mellem folk i øst og vest stoppede i 300 år mellem ca. 1600-1884. De to dele af befolkningen udviklede sig som modsætninger i den periode.

Tilstedeværelsen af inuit som det eneste folkeslag i landet varede kun fra ca. 1450 og til den årlige ankomst af hollandske hvalfangere fra 1670’erne og frem, og derefter ankom både norske, tyske og danske missionærer og handelsfolk i 1700- og 1800-tallet. De fysiske kendetegn ved den kultur, som inuit havde medbragt fra Asien og til Thuleområdet og derfra videre rundt i hele landet, kan ikke længere dateres til perioden efter år 1900. Dermed var befolkningen blevet til noget helt andet både fysisk og mentalt.

Skrevet af Mikkel Ring Jørgensen.

Vi kender hinanden privat fra Grønland af, og fra fælles interesser. Mikkel har bl.a. været medforfatter til en officiel historiebog udgivet af Grønlands Selvstyre, og har skrevet mange andre materialer beregnet til undervisning og formidling generelt. Mikkel brugte den første del af sit voksne liv med at rejse til Grønland på et personligt eventyr der varede flere år, hvor han oplevede mange sider af samfundet og naturen. Han var derudover den eneste dansker der studerede bl.a. inuitkultur, arktisk arkæologi og det grønlandske sprog på Grønlands Universitet. Mikkel er i dag uddannet på både universitetet, seminariet og konservatoriet i Danmark med forskellige uddannelser, og arbejder i Jylland med uddannelse og udvikling.

Turdata:

Dato: 26. juli

Dag: 35

Lejr: 28

——

Kajak

Km, kajak: 22,4 km

Km, kajak, ialt: 413,9 km

Afgang: 08.35

Ankomst: 13.00

——

Vejr: Solrig dag. Der var klar himmel og sol fra morgenstunden. Lidt høje tynde skyer. Vindstille til let vind fra sydvest. 6-16 grader.