Er det en trane?

Vågnede til et dejligt solskin og en frisk vind. Det vidste jeg allerede, fordi straffen for at tylle for meget the i går, var to gange ud i nat. Det var en super flot nat. Her til morgen er det første gang på turen, at Karen vågner og spørger om vi skulle op, ellers har jeg skulle vække hende hver dag.

Vi havde stadig en del vådt tøj, så det var ud først med solceller og så op med tøjet, så kunne det få en 1,5 time, før vi var klar til at padle

Jeg må indrømme, at det der går mig aller mest på, under sådan her tur her er, at slå lejr og pakke ned igen. Fordi jeg har Karen og Dino med, er der rigtig mange ting. Jeg bruger ufattelig mange timer på at sætte lejren op, ordne mad og udstyr, for at tage det hele ned igen, dag ud og ind, på nær de to gange vi har været samme sted.
Vi padlede af sted i denne super flotte morgen, solen glimtede i vandet, og det var super dejligt. Vi hyggede der ned af små 30 minutter, så var der en stor foss forude. Jeg kunne ikke overskue den, så vi lagde til for at gå frem og kikke, hvilket Karen var meget glad for. Der var en lille ø fremme, her kunne vi tage en lille bi flod rundt øen, mere kunne vi ikke se. Den tog vi og padlede forsigtigt rundt øen, her efter flettede de to løb sammen, i en stor og meget hurtig fos. Vi kom i lavt vand, så jeg hoppede ud og begyndte at gå og tove kanoen ned ad. Karen kom med mange gode argumenter for hun skulle i land og gå, så hun blev sat i land med Dino, mens jeg fik kanoen ned hvor elven løb sammen igen.

Karen og Dino kunne desværre ikke finde ud af gå sammen, Karen fik nogle klø af at holde snoren. Så jeg valgt at gå frem med Karen og Dino, så bandt jeg Dino til et træ ved Karen. Så løb jeg tilbage efter kanoen og padlede helt ind under land, ned til dem igen. Føler mig mere fri i kanoen uden dem.

Fossen er super hurtigt, vi stod og så i kikkert ned ad den, da jeg var ved Karen igen. Den så faktisk ok ud, men et stykke ned kunne jeg fornemme noget synsbedrag, fordi der var et stykke vi ikke kunne se, det var super svært at få øje på, så vi gik frem en gang til med Karen og Dino.

Længere ned opdagede vi, hvad vi ikke kunne se. Det var en kraftig foss hele vejen over elven, den turde jeg ikke tage alene, mens Karen stod på land. Så vi gik lidt tilbage, og jeg hentede kanoen igen. Jeg lagde til lidt før den store foss, og tovede kanoen ned af igen, dvs. at jeg tager en line og som sidder fast både foran og bag i kanoen, så kan jeg trække og holde igen i kanoen der ned af, jeg kan dreje bagenden eller forenden ud og ind, så strømmen kan hjælpe mig med at tage kanoen ud af eller ind igen. Jeg kunne få kanoen helt ned til den store foss, og trække den på land på nogle klipper. Vi fik tømt kanoen og noget frokost i maven. Nu skulle vi bære uden om. Der var en fin lille sti meget kort, ellers var stien desværre mindre end sidst. Vi gik derned af med første læs, efter 545 meter, var vi fint forbi fossen, faktisk var det sidste stykke kun for at finde en teltplads, da skoven var tæt, og der var mange sten. Da det lykkedes var der kun 4 læs mere, sådan 545 meter, tager ca. 10 min at gå tilbage uden noget og 13-15 minutter med læs tilbage.

Kanoen gav nogle udfordring idag, Karen gik foran og prøvede at huske vejen, mere for hun føler, hun er med, men jeg skulle over og under træer, i mellem træer hvor jeg skulle presse kanoen igennem, en hård tur.

Klokken 15 var vi tilbage med sidste læs, og Karen havde været med på alle ture. Dog var vi blevet lidt uvenner på sidste tur, da hun ikke ville bære hendes rygsæk med solcellerne, da den var alt for tung, efter hendes mening. Da jeg slog lejr, begyndte Karen at græde, fordi jeg ikke ville hjælpe hende, men hun siger altid, at det er noget andet hun græder over, i dag var det noget med mudder. Hun sad og surmulede lidt, der var ingen ting hun kunne lave, det var kedeligt at være på tur, hun ville gerne havde pandekager. Jeg kom med mange forslag til, hvad hun kunne lave. Pandekager ville jeg også gerne lave, men først når jeg havde indrettet lejren, men det var ikke godt nok til Karen.

Kort efter råbte Karen, at jeg gerne måtte sætte hængekøjen op, så kom der gang i damen, hun var i hængekøjen med bamserne og gyngede og legede løs. Vi lavede bål til varmt vand og pandekager.
Selv da hun skulle i vaskes var det i højt humør. Det er super interessant at se de få humørsvingninger hun får og hvor hurtigt de er væk igen. Der er helt klart mindre nu, end da vi startede. Når jeg så driller hende bagefter og siger, at vi helle må få hende sent hjem, når det er forfærdeligt at være her, griner hun og siger nej, det er så dejligt her.

Lige efter vi havde spist pandekager, lød et sjovt fugle kald, vi skyndte os at få fat i kameraet og sneg os afsted. Jeg fik hurtigt øje på et trane par ude i en lille mose. Vi havde lige snakket om dem i dag, jeg havde fortalt Karen, at de var lidt større end en fiskeheger. Vi kom ned til mosen, og jeg tog billeder, vi stod og snakkede om dem. Karen sagde hvor sidder øjnene, jeg forstod ikke helt. Karen sagde igen det ligner en ugle, en ugle jeg forstod ingen ting. Tranerne lettede og fløj. Karen så lidt forbavset ud, er det dem. Ja vi har lige stået og set på dem. Nej sagde Karen, jeg kikker på det der nede 5 meter foran os, lå der en træstub. Da jeg sagde vi lige havde snakket om traner er store, grinede hun bare og sagde det havde hun glemt. Hun var lidt ærgerlig over, at hun ikke havde set dem gå rundt, og jeg var lidt ærgerlig over, at jeg ikke havde udpeget dem bedre.

Her til aften er det overskyet og køligt, nu sidder vi igen i teltet.

Vi er ikke kommet langt i dag, ikke en gang ned til det område jeg regner med giver overbæringer. Så det bliver nok en kort padle tur i morgen.

Erik

Dag/Lejr: 27/25
Dato: 5. juli
Km (grov luftlinie):4,1 km, de 545 meter som overbæring (Ialt 157,2 km)(vandret ialt 87,9 km)
Padle tid (med pauser) padlet: 09.45-1500, overbæring fra 12.00-15.00 Højde: 269 meter
Pos: 67 20 704 / 22 00 257
Vejr: 6-15 grader. Flot sol frem til kl. 14, flere og flere skyer, over i ingen sol. Let til frisk vind fra nordvest.