Det var en skøn morgen at vågne op til, solen var oppe og udsigten, var skøn. Det så ud til endnu en flot dag.

Dagen startede hårdt, da det forsat går pænt op. Steg omkring 75 højde meter de første 20 min, i let buskads. Belønningen var en imponerende udsigt, ned til en dal dybt under mig.

Eneste problem var, at dalen skulle jeg ned til tog næsten 200 højde meter direkte ned. Det gik igennem buskads og tæt skov, hvor der viste sig at være pænt mange væltede træer. Lad os lige glemme den halve time, for at bevare humøret.

Sikke en dal at komme ned i, så hyggeligt, dyreveksler i skoven eller hårde åbne og flade stykker.

Efter 2,5 km drejede jeg mod vest i en ny dal, det blev mere fugtigt og bevoksningen var tættere. Men igen skønt og smukt. Et godt stykke nede i dalen kom nogle søer, jeg holdt nord om. Pludselig stod der en elg 150 meter foran mig. Midt ud i et vådeområde stod den og græssede. Jeg kunne gå tættere og tættere. Endelig ser jeg en elg, en rigtig moose. En pænt stor en.

Da elgen opdagede mig, kikkede vi hinanden lidt an og den begyndt at løbe mod vest og stoppede op engang i mellem for at se, hvad jeg gjorde. Jeg skulle også mod vest, så holdt mig i modsatte side. Vi fulgtes af en 5 min. Jeg skulle lidt op i terrænet omkring en anden sø. Der stod en elg mere, må være en anden, kan simpelthen ikke se hvordan den anden skulle være kommet ind foran mig. Jeg skal ikke klage over terrænet, men det var også hårdt som det altid er. Gik en del i skov, med tuer i nogle områder. Kom til at gå en del stejle bakker og skrænter. Et sted, hvor jeg stod og vurderede om jeg skulle op eller ned her, så jeg en brun skygge med grå manke, forsvinde i buskene ved kanten af en lille sø. Kunne ikke nå at se hvad det var, men ved nærmere eftertanke må det havde været en grizzlybjørn. Kan dog ikke skrive den på listen, fordi jeg er absolut ikke sikker.

Dog fik synet mig til at piske op ad bakke, for at komme højt og komme bedre i position og evt. se hvad det var. Så ikke skyggen af det igen. Selv om jeg havde et pænt overblik her oppe fra.

Jeg har igen læst lidt om grizzlybjørne og funderet over det jeg læser. Når jeg møder grizzlybjørne, er det en gren af brunbjørne. I en del bøger står de som to forskellige ting. Men de er en art.

Brunbjørnen, kan groft dels op i nogle underarter. Grizzlybjørnene her i Nordamerika, Kodiak brunbjørne fra øen Kodiak – de er generelt meget større, og den europæiske brunbjørn. Nyere forskning siger også, at Isbjørne er en underart.

Her er lidt om brunbjørnen, der har givet mig lidt ny viden:
Den er flad fodsvandre, det vil sige den går lige som os mennesker og ruller hen over foden. Dens 10-13 cm lange klør kan ikke trækkes ind og ses som afsæt i sporet. Den går pasgang. Tophastighed på kort afstand 60 km/t.
Den bliver mellem 1,7-2,8 meter, fra snude til hale. Og 90-150 cm høj, til skuldrehøjde.
Op til 700 kg, her i Alaska normalt 180-400 kg. Hannen er i snit 1,8 gang større end hunnen. Levetiden er 25-30 år.
Brunbjørnen har ofte en pukkel mellem skuldrebladene, muskler der bruges til at grave med forlabberne. Der lever ca. 30.000 brunbjørne i Alaska, hvor der årligt skydes omkring 1.500 bjørne.

Her fra gik det videre i skov, ud i et mere åbent område. Pludselig stod jeg over for en stor grå fugl. Lignede en kalkun, tjur eller urfugl er ikke sikker, skal have undersøgt hvad det var præcist, men er næsten sikker på, at det var en vild kalkun. Sjov lille oplevelse igen.

Tiden og krafterne var ved at være gået. Jeg havde rundet de 15 km, som var målet. Men bonus målet ville være at nå den anden og sidste store flod før depot 3. Den første stor flod idag, kunne let tages i vadestøvler. Det lykkedes mig også at komme til den sidste flod. Den tog jeg også i vadestøvler, men de fik lige en stram elastik hver i toppen. Floden var også knæ dyb, men det er så herligt med elastikkerne, at bukserne er våde, men støvler og sokker er tørre. Benene banker godt nok noget, når jeg kaster mig på den anden siden og tager elastikkerne af. Jeg tankede lidt vand og gik 50 meter til første egnet lejrplads og slog lejr. Super god dag. Holder terrænet, har jeg en kort dag imorgen til depot 3, håber det bliver en let dag og en halv hviledag. Så jeg kan forsætte videre uden en hel hviledag. Nu må jeg se.

Igen kunne jeg lægge alt mit tøj på buskene og tørre i solen.
Igen var der hilsner i min lille bog, fra Tine min kæreste og fra Niels Ole, fra Eventyrenes Klub. Det er så skønt at se alle dem, der har bidraget med hilsner.

Spørgsmål:
Bjørn Thorup
Hej Erik
Kronisk våde støvler og massive mængder myg-noget anden tur end den vi havde i Grønland:-)
Skal lige vide om der er mange knot( black flies) ? De plejer næsten at være værre end myg!?
Har du myggebalsam eller lignende med ? Hvis du har -virker det så ikke ? Det kunne måske tage lidt af myggesværmen ? Følger dig ellers dagligt, sej tur. Mange hilsener Bjørn Thorup

Hej Bjørn, ja det er noget andet end Nordøstgrønland. Sikke en tur den gang. Jeg har forskellige myggebalsam med. Det virker lidt. Når der er slemt, er det som om myggene siger puha flyver en omgang og konstaterer, at jeg er det eneste væsen med blod i nærheden og går så til angreb, og der så ligger 10 kammerater klemt ud lige ved siden af.

Knot er der heldigvis ikke endnu. Indianerne i Arctic Village sagde de snart kommer. De kan være frygtlige.

Erik

Dag / Lejr: 27/22
Pos: 20 68 00.867 / 146 46.986
Km / Km i alt: 16,9 / 322,4 km fra grænsen (+ 54,5 km ud til start). Alt i grove luftlinjer, går i praksis lidt mere.
Højde: ligger i 790. Startede i 928, gik til 1050 her fra ned.
Tid gået: 08.15-15.35
Vejr: 15-25 grader. Høj sol, enkelt store skyer. Svag brise, frisk vind i stødene.

Samarbejdspartner Alaska på tværs